1976 Amarone Vs. Barolo. Dom P 02 som ganerenser

En herlig eftermiddag og aften i Vordingborg. Anders fra Skjold Burne havde disket op med et stort julemarked. Vi smagte en del af vores vine fra Skjold Burnes julekampagne og de var fuldstændig som ventet. Derudover havde Anders stablet en kultbar på benene. Her kunne man så købe sig til et glas af de lidt bedre ting og få det skænket og testet af undertegnede. Fantastisk arbejde endnu engang. Her er aftenens 3 største oplevelser på vinfronten.

1976 Marcenasco, Renati Ratti, Barolo – proppen virker lidt tør, men kommer næsten med op i ét stykke. Duften kommer med det samme; stramt kirsebær og læder. Op i glasset og så lukker den mere op. Er klar fra start med friske små røde bær; kirsebær, hindbær og lidt næsten umodne jordbær i baggrunden. Her er klare alderdomsnoter, som læder, cigarkasse og en animalsk note i retning af velhængt oksekød. Smagen er utrolig fin og meget elegant styret med en frisk frugtsyre, og nogle tanniner der stadig tager ved, men er meget bløde og behagelige. Igen kirsebær og hindbær som dominerende røde frugter. Fadets præg er indarbejdet på fineste vis. Giver en lang afslutning, hvor kirsebærstenene spiller slot med og giver en meget frisk slutning. Voksede sig lidt mere robust i glasset, men holdt ellers ved sin rene frugtdrevne stil. Samlet set et rigtig flot eksempel på moden Barolo der smagte godt.

1976 Sartori, Recioto della Valpolicella, ”Amarone” – proppen virkede blød, men kom op i ét helt stykke. Farven var her helt brun og den første duft virkede som eddikestik. Absolut ikke gode tegn. Efter fem minutter i glasset begyndte forvandlingen; eddiken var væk. Der dukkede aldrig rød frugt op, men moden blomme og lidt bolcheopkog. Læder var klart mest dominerende med træ og tørrede frugter; figner og rosiner. Smagen var som gammel portvin, eller gammel sydfransk dessertvin. Brune noter og efterårets faldne blade i den våde skovbund. Havde en blød viskositet og egentlig en friskhed nedenunder disse brune noter. Voksede sig lidt større, inden den faldt fra hinanden.

Virkelig interessant at sammenligne to så store vine, og områder, 34 år efter høsten. Jeg må nok sige at den Barolo tog pusten lidt fra mig, virkelig lækker vin der var i så smuk balance. Som et fuldendt stykke musik.

2002 Dom Perignon, Champagne – hvad så? Kan den leve op til den massive hype der allerede er skabt om denne Champagne. Jeg ser sådan på det at man kun kan blive skuffet hvis man sætter sine forventninger derop. Thomas har sørget for at trække forventningerne lidt ned og det er nok også meget sundt. Dette er på ingen måde en færdig flaske vin. Den er piv-ung og viser kun en brøkdel af hvad den kommer til at vise. Lige nu er dette en syrlig kop vin, med en enorm koncentration. Her er noter af citrus, lime og frisk grøn græs. Lidt fersken og melon med æblerne lidt mere i baggrunden. Syren er naturligvis meget frisk nu og her, men intensiteten i vinen er høj. Det er for mig tydeligt at der ligger mængder af indtryk og gemmer sig bagved muren af syre. Det her vil blive rigtig flot om nogle år. Jeg gemmer mine flasker og glæder mig.

En dejlig aften og vi kan kun glæde os til næste år.…

Read More »

Mortens and med hvidvin, eller rødvin?

Mortens aften og en lille diskussion på Facebook ledte til at aftenens menu står på orangemarineret andebryst, hertil kartofler stegt i ovnen. Menuen var inspireret af Gastromand.dk, men da vi her i huset ikke er de store svampespisere, så sprang vi den del over.

Jeg lavede en sprød salat med spinat-blade, peberfrugt, tomater, appelsin og tranebær.

Ovnstegte kartofler med lidt løg og gulerødder.
Andebrysterne var marineret i appelsinsaft hele dagen og så sådan ud inden de ramte panden.

Efter panden kørte jeg en intervalstegningsprocedure, som var virkelig vellykket.
Saucen lavede jeg på orangesaften og kogte godt ind.

Hvilken vin skal man så sætte til? Det der giver et fingerpeg er hvordan maden er komponeret. Her kommer til at være fedt fra anden, orangesmag, hård stivelse og sprød grøn salat og det søde fra tranebærrene. Selve anden er ikke så fed og saftig i sig selv, så noget vin uden tannin vil være bedst. Tanninen i fx en Cabernet Sauvignon baseret vin vil absolut give en kedelig kombination med sødme, orange og relativt tørt kød.

Det mest oplagte vil være noget Bourgogne, gerne en kraftfuld Gevrey Chambertin der er kendt for sine noter med orangeskal. Der er stor sandsynlighed for at det vil virke flot, men min kælder havde ikke lige en Gevrey som passede på beskrivelsen. Alternativet, med en fornuftig pengepung i beholdning, vil være en oversøisk Pinot Noir. Her bør der være intensitet og lidt sødme til at spille med, uden at vinen bliver for kraftig. I min lokale Super Best/Dalgaard var bedste bud

2006 Neudorf, Pinot Noir, Tom’s Block, Nelson, New Zealand – flot sprød duft med kølige bær og lidt vanille-sødme fra fadet. Smagen var rigtig flot balanceret med fokus på den røde frugt og en lidt høj frugtsyre til at binde tingene sammen. Thomas i forretningen havde lovet den var koldklima-agtig mere end oversøisk kogt, det havde han heldigvis ret i. Den passede rigtig godt sammen med maden. Især når den blev smagt sammen med and og orangesauce. Den syre og intensitet ville den rigtig gerne lege med og det spillede.

For nogle år siden blev jeg dog udsat for noget så lækkert som en gammel Sauternes til en ret med orangemarineret høne. Den sødme der så behageligt var balanceret ned i denne Climens 83 var perfekt til hønen og orangemarinaden.

Foranlediget af det og min kærlighed til vinene fra René Muré, så fandt jeg også en flaske

2003 René Muré, Clos St. Landelin, Pinot Gris, Alsace frem. Enorm fedladen i glasset og man kunne næsten se det. Dyb gylden farve med næsten olieret struktur. Lagde sig smukt u munden med en lille sødme og fin finesse. Noter af acacie, orangeskal og så en lille tone af bitter abrikos. 2003 årgangen var også meget varm her i Alsace og det har nok været svært at få det pakket ind her. En pæn syre gjorde dog sit til at frembringe en fornuftig balance i vinen. Til maden virkede den til gengæld lige efter hensigterne, havde sødmen og fedmen, samt det lille bitre element der gav godt modspil.

Hvad vil min anbefaling så være næste gang? Pinot Grisen i et lidt køligere årgang er jeg sikker på vil være et perfekt match. En kølig nord Rhone som Kasper ville have foretrukket er heller ikke umuligt. Helst ville jeg dog gerne dekantere en stor Gevrey Chambertin….…

Read More »