Kjøbenhavn – en herlig restaurant

Dronningens tværgadeEn aften hvor jeg søgte lidt god dansk mad. Havde set en udmærket positiv anmeldelse af restauranten lige overfor min arbejdsplads i Dronningens Tværgade; Kjøbenhavn. Da de samtidig handler en del vin i Otto Suenson Vin, så ville jeg gerne smage hvad de kunne byde på. Jeg havde hyggeligt besøg fra Portugal, hvor multi-vinmand André Ribeirinho, som blandt meget andet styrer hjemmesiden Adegga. Vi mødtes i Ribera del Duero, da vi var med til at bedømme kvaliteten af 2011 årgangen. Jeg ville gerne vise André god dansk mad, uden de helt store dikkedarer og uden at ruinere nogen af os.
Kjøbenhavn virker meget imødekommende, med en afslappet atmosfære. Unge mennesker i både det åbne køkken og på gulvet. Vi blev betjent af Felix, som gjorde det glimrende. Musik var med til at skabe stemning. Hørte et stykke med Gramsespektrum da jeg var inde på toilettet på et tidspunkt. Ungdommeligt, men det er i den grad også dejligt.
Vi var heldige at vejret viste sig fra sin bedste side, så vi sad på bænke ved bordet udenfor. Helt perfekt, med solen der stille og roligt gik ned for enden af Dronningens Tværgade.
Vinkortet er ikke stort, men med glimrende vine, der er yderst rimeligt prissat. En del vin er fra Otto Suenson, men ikke det hele.
Menukortet er enkelt, opbygget med få retter. Alle retter er opkaldt efter steder i Kjøbenhavn. Charmerende tilgang til tingene. Jeg valgte klassiske danske retter til os, der kom på bordet med et lille tvist. Tydeligt at man her bruger gode råvarer, tilberedt med nænsom hånd.

Forret KjøbenhavnForretten hed: Sol over Nyhavn og var en fortolkning af den danske klassiker Sol over Gudhjem. Røget makrel med fintskåret radise, store mængder purløg og en friskrørt rygeostcreme. Hertil æggeblomme, der var kogt i 4 timer ved 64 grader. Den stod flot på tallerkenen og havde masser af intens smag. En herlig måde at gøre det på.

Hovedret KjøbenhavnHovedretten hed Kongens Have og var et stort stykke lammekrone frisk fra grillen. Hertil lidt grønne elementer, men det sjoveste var hasselnødderne, der gave et herligt bittert modspil til dildmayonnaise. Lidt syltet fennikel kunne jeg ikke rigtig finde ud af hvordan passede ind i det store billede, men ok… Velsmagende ret i god størrelse!

ost fra Arla unikaVi sprang desserten over, men André skulle da lige nyde 5 gode oste fra Arla Unika serien. De var præcis som forventet rigtig intense og velsmagende. En meget berejst osteelsker som André havde ikke andet end ros til overs for vores bedste danske oste.
Prisniveauet var yderst rimeligt. Kig evt. på deres hjemmeside HER for nærmere information.

Vin havde vi selv medbragt, så det kan ikke rigtigt indgå i omtalen. Vi drak følgende to vine:
2010 Virgo, Torre do Frade, Alentejo2010 Virgo, Torre do Frade, Alentejo – medbragt af André. En rigtig morsom vin, hvor etiketten kan pilles af, sættes på den medfølgende halshænger og sendes ind til en konkurrence. Vinhuset udlodder hver måned vin til bedste udsmykning. En sjov måde at engagere forbrugeren, i vinens univers. Indholdet i flasken var en anelse rustikt med dyb mørk frugt, brombær og blomme, samt et krydret element. En glimrende vin, der fungerede fint alene, men endnu bedre sammen med ostene fra Arla.

2008 Bertrand Ambroise, ARIES, Bourgogne2008 Bertrand Ambroise, ARIES, Bourgogne
– en vin som jeg havde taget med fra vores sortiment til aftenen. Jeg har tidligere med fornøjelse drukket 2009 udgaven af denne vin, men denne 2008 var hård i filten med tørre tanniner og en frugt der kun blev pisket til live da vinen kom sammen med lammekronen. En decideret madvin med god dybde, men for meget tannin i forhold til frugt. Ambroise er ellers generelt en Bourgogne producent der har overrasket mig meget positivt, siden jeg startede i Suenson. Han plejer at levere god kvalitet og en cremet struktur.

Tak til André for godt selskab og Felix hos Kjøbenhavn for god service.

VINBLOG

One comment

  1. Nå der ligger en lille perle dér? Det var jeg slet ikke klar over, men den skal da vist besøges med faderen under armen en dag.

Skriv et svar