Toscana vinsmagning

Toscana er et af de mest interessante områder i Italien og et område hvor der kommer mange gode vine fra. Sangiovese er absolut den mest udbredte drue i området, men den har det rigtig godt med selskab. Denne aften havde vi sat en smagning op i vores Otto Suenson butik i Hørsholm, hvor vi smagte lidt rundt i området.

Formålet med denne Toscana vinsmagning var at komme godt rundt i de forskellige typer af rødvin fra området. Helt enkelt kan man dele Toscana op i tre underområder; kystregionen, den fladere land i den sydlige ende af området, samt den nordlige ende med flere bjerge. I syd er der dog også skråninger og bjergsider som er væsntlige for vinproduktionen, især omkring Montalcino og Montepulciano hvor nogle af Toscanas bedste vine produceres. Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano var da også et par af de bedste vine denne aften.

Jeg valgte inden smagningen at tage noter til vinene, det er dem du kan læse her hvis du lyster.

Vinene

2015 Parrina, Poggio della Fata – floralt med fin lille citronskal der sniger sig rundt i billedet. Grønne noter der tyder på god friskhed. Slank som en cello, spiller på de fine grønne noter og står helt ren i sit udtryk.

2015 Castello ColleMassari, Rigoleto, Montecucco – smæk på helt sorte umodne kirsebær og lidt flintet sten. Smæk på syren og virkelig levende og slank. Dyb, men utrolig fin i sit høje udtryk. Røde kirsebær, men nærmest mere sorte underliggende stenagtige toner. En vin med stor intensitet og i ret lækker balance.

2015 San Giorgio, Ciampoleto, Rosso di Montalcino – lys som en knust teglsten. Rolig i næsen med fine underliggende toner, knap så springende op af glasset. Moden frugt i smagen, hvor de røde kirsebær river dig igennem sandet. Her er tanker om en varm sommerdag, hvor solen bager og du sidder med en skål sorte oliven. En rolig vin, hvor der skal arbejdes lidt for at finde alle nuancer.

2014 Lisini, Rosso di Montalcino – syltede kirsebær og blommer, en anelse krydret præg fra fad og landskab. Knivskarp i smagen, hvor der kommer mere friske røde kirsebær. Lang afslutning med renhed og en utrolig syrestruktur. En stor vin, der har nogle skuldre, men i flot balance. Man føler lidt at man får et ordentlig kram og så ellers bare smiler.

toscana vinsmagning

2011 Selvapiana, Vigneto Bucerchiale, Chianti Rufina – serveret fra magnum. Her er fad og friske krydderurter. Man fornemmer at sidde på en terrasse og kigge på druerne få varmen i solen. Masser af frugt, baseret på sten og sorte oliven. Her kommer mange varme blommer og sorte kirsebær. En stil hvor urter ligger godt sammen med den mørke frugt. Afslutningen er ren og elegant og holder bare ved.

2011 Boscarelli, Riserva, Vino Nobile di Montepulciano – en floral stil hvor tingene ligger flot på rad og række i glasset. Stram i betrækket og meget rank i stilen. Syltede sorte blommer og et smukt strejf af balsamico. Bred i profilen og en yderst seriøs vin. Kompleks hvor sorte sten brydes og rosennoter opstår i kølvandet. Her er salt og stram frugt, bagved den smukke elegante sorte frugt.

Bolgheri toscana

2015 Grattamacco, Rosso, Bolgheri – varm og moden duft hvor solbær og tobak står flot sammen. Fadet giver en anelse vanilje som går igen i smagen. Her er masser af dyb sort frugt, primært fra solbær og brombær. En herlig saftig afslutrning hvor moden tannin danser sammen med frisk frugtsyre. Super fin balance. Det klassiske præg som disse druer byder på, suppleres fint af en italiensk bitterhed og høj syre.

2007 Parrina, Radaia, Maremma Toscana IGT – søde blommer, sort tobak og lakrids. En bred vifte af tertiære udtryk hvor både læder og tørret sort frugt kommer igen. Interessant næse, som man godt kan nyde lidt mere. Moden i smagen, masser af dyb mørk frugt. Blommer, balasamico, tjære, tobak og lakrids. Der arbejdes i dybden og så strammes der fint op af fadets tannin. Lang og sort, med masser af saft og spræl. Kan stå ved siden af de bedste Merlot-vine, i min mening.

2012 Il Poggione, Brunello di Montalcino – som at komme hjem til det smukke landskab omkring vingården. Der er umiskendelige tegn fra fadet, sammen med helt fine røde kirsebær, lidt modne jordbær og tomatblad. Stor fylde når vinen rammer paletten, moden frugt som strammes op af syren der står højt. Fadets indflydelse spiller ind med god tæt tannin og så overtager frugten igen i eftersmagen. Intens og masser af god sort frugt.

2009 Il Poggione, Brunello di Montalcino – sød balasamico i næsen, tobak og så en masse sort frugt. Rolig i munden hvor de ekstra år har filet lidt på kanterne. Stadig en god tannin, men frugten er klart mere afrundet og i balance med de strukturelle elementer. Sorte kirsebær, sten og lakrids i både duft og smag. En vin der med sin flotte struktur kalder på et godt stykke kalvekød.

2013 Fontodi, Flaccianello, Colli Toscana Centrale, IGT – sangiovese take me home. Her ligger små fine røde bær og sejler rundt i Madeira. Lakrids o gen anelse tjære der blander sig inden frugten får overtaget. En voldsom smuk vin der bare spiller rundt i mundhulen. Her er masser af sort frugt som holdes i skak af flintesten, lakrids og en frisk og levende frugtsyre. Ren og levende i afslutningen, man står tilbage med et smil fra øre til øre.

2007 Fontodi, Flaccianello, Colli Toscana Centrale, IGT – wow hvilken fantastisk udviklet næse. Her er skovbund og mørke frugter, her er sol og gammel læder. En vin der er så balanceret og frugten sidder så godt sammen. God friskhed og så er der sort frugt. Igen kommer den herlige friske balsamiconote som balanceres af masser af sorte frugter. En bagvedliggende frisk rød frugt og en utrolig frikhed. Det er en vin der begynder at vise gode modne takter, men som stadig har mange år i sig. Tak Giovanni Manetti – det er satme god vin.

Samlet set en rigtig god Toscna vinsmagning, hvor mange spørgsmål skabte en god stemning. Et par af de spørgsmål vi vendte var angående lagring af disse vine. For mig er Sangiovese baseret vin et dilemma når det kommer til lagring. Helt generelt så smager de rigtig godt når de er unge, men har et stort potentiale for at udvikle sig i kælderen. Når en Chiantivin er helt ung, så har den sprudlende liv med masser af frisk rød frugt og en høj syre og en bidsk tannin. Det kan være utrolig lækkert og forfriskende, samt en glimrende kombination til italiensk mad. Når vinene lagrer så mister de relativt hurtigt farve, da Sangiovese ikke har særlig kraftigt farvepigment og derfor hurtigt bliver teglfarvet i glasset. Smagen udvikler sig ret voldsomt og den friske frugt aftager, for at give plads til mere tørret og syltet frugt. Nedenunder denne frugt kommer der så noter af mere tertiær karakter med tobak, læder og chokolade. Det bliver lidt et spørgsmål om man fortrækker den friske røde karakter, eller den mere komplekse tørre stil der kommer med alderen.

Skriv et svar