Menu

Category: Lidt løst hjemme

Pizza – hurtig opskrift

7. februar 2012
 |  Ingen kommentarer
 |  Lidt løst hjemme, Opskrift

Det var en mandag aften og jeg ville lave pizza! Pizza som er hjemmelavet kan godt tage lidt tid, for ofte skal dejen lægges 1 – 2 dage i forvejen. I mit ustrukturerede liv er der sjældent plads til hverdagsmad der skal planlægges mere end 1 time i forvejen. Denne pizza opskrift der skulle rede min aften fandt jeg i min favoritjulegave fra min mor: almanak kogebogen af Claus Meyer.

En fabelagtig bog, hvor alle afprøvne opskrifter har virket efter hensigten indtil videre. Her skulle min pizzadej kun hæve 1 – 2 timer og passede derfor ind i aftenens skema. Her er opskriften med lidt tilretninger, så den hævede lidt ekstra. Jeg kan rigtig godt lide en ”fluffy” bund og det opnår man nemmere ved at tilføre lidt ekstra gær.

Pizzadej:

  • 6 dl. lunkent vand
  • 1 spsk. acaciehonning
  • 3 spsk olivenolie
  • 20 gram gær (oprindeligt 10 gram)
  • 1 kg hvedemel
  • 2 tsk Maldon salt (oprindeligt 1 tsk fint salt)

Bland vand, honning, olie og gær sammen, tilsæt 500 gram mel og rør grundigt. Tilsæt salt og det sidste mel. Hævning ved god varme i 1 – 2 timer. Flad dejen ud og tilsæt tomatsovs, reven ost og fyld efter eget ønske. Nemt og ligetil.

Varm ovnen op til 250 grader og smæk pizzaen ind i 10 – 15 minutter. Jeg er sikker på at det er mega cool at eje en bagesten/pizzasten, men hvis man ikke har den, kan man klare sig med en bageplade med bagepapir.

Tomatsovs kan man købe, men det er lidt mere charmerende at klaske sin egen sammen og det tager ikke lang tid:

Tomatsovs:

  • 1 ds flåede tomater
  • 2 fed hvidløg – hakket
  • ½ hakket løg
  • Olie til stegning
  • Krydderurter efter eget valg, eller skab
  • Salt og peber
  • Balsamico – bare et skvæt

Rist de hakkede løg i lidt olie i bunden af en kasserolle, tilsæt tomat og de andre ingredienser. Kog ind til den bliver tyk og så er den klar til pizzabunden.

God fornøjelse og lad mig høre hvad du putter på af fyld?

 …

Read More »

Opskrift på Cookies, af den nemme slags…

5. februar 2012
 |  Ingen kommentarer
 |  Lidt løst hjemme, Opskrift

Cookies er måske de bedste småkager i verden, efter min mors Shortbreads som hun ”kun” bager til jul. Nogle gange kan det være svært at bage cookies og få et godt resultat. Disse cookies kan laves uden de store anstrengelser og bør ikke skræmme dig væk fra køkkenet. Sneen er faldet og hunden har været ude og lege, derefter i køkkenet og røre en dejlig Cookies dej sammen.

Jeg har testet forskellige opskrifter på det seneste og må sige at Anne au Chocolats  opskrifter er rigtig gode som inspiration. I min verden mangler der dog lidt syre, i form af citron. Derfor har jeg denne søndag hugget mig frem til denne kombination:

  • 200 gram smør – blødgør det i mikroovnen
  • 300 gram sukker
  • 3 æg
  • Revet skal af 1 citron og saften
  • 250 gram mel
  • 150 gram havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt (med top) Spar ikke på saltet, det giver også en god kant
  • 350 gram chokolade (Valrhona Manjari)

Pisk smør og sukker sammen først, tilsæt æg og pisk til en lækker luftig masse. Jeg brugte min gamle håndmiXer og skiftede her til rørepinde. Tilsæt citron og pisk lidt mere. Mel tilsættes og når det er blandet i, kommes havregryn i massen. Bagepulver og salt tilsættes. Lad dejen stå mens du hakker chokoladen og så røres den stille og roligt i dejen. Her i den sidste del af processen, brugte jeg enden af en grydeske. Smart trick hvor dejen ikke sætter sig voldsomt fast. Tag en spiseske og dyp i vand, så er det nemt at sætte små kugler på en bageplade med bagepapir. Ca. 4 x 4 på en plade. Den her portion gav mig 48 mellemstørrelse cookies. Bag dem i 10 – 12 minutter ved 180 grader og varmluft.

 

God fornøjelse i køkkenet.

Hvad vi drak til? Kaffe… det er søndag og en ny uge starter i morgen J

 

 

 …

Read More »

Gevrey Chambertin, Harmand-Geoffroy

28. august 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Lidt løst hjemme

Lørdag aften og alene hjemme med fruen. Så var det tid til en god flaske Bourgogne. Jeg havde rødvinsmarineret en svinekotelet og hertil lidt grønt og kartofler. Enkelt, men herligt. Vinen min ven, var:
Lavaux st jacques

2006 Lavaux St-Jacques – giv mig mere til kælderen

2006 Harmand-Geoffroy, Lavaux St-Jacques, Gevrey Chambertin 1’er Cru, Bourgogne – dekantering gør jeg sjældent med Bourgogne, jeg elsker at følge udviklingen i glasset i stedet. Flasken blev kølet lidt ned, så træder den friske røde frugt i Bourgognen bedre i karakter, synes jeg. Smuk stod den i glasset med røde nuancer og en herlig ekspressiv duft af mørke bløde bær fra skovens bund. Fadet er der, men spiller kun en sekundær rolle. I løbet af aftenen udviklede der sig dybe skovnuancer, vådt træ, muld og nedfaldne efterårs blade. En levende duft, der var med til at holde interessen i glasset.
Endnu engang blev jeg mindet om hvorfor Bourgogne burde være det eneste røde vin i min kælder 😉 Gad vide om det kunne blive kedeligt på et tidspunkt?

Smagen var cremet med brombær og næsten overmodne hindbær som de dominerende frugtfaktorer. Strukturen var det mest iøjefaldende, enormt cremet med stor intensitet der voksede og gav en medium fylde. Dette er på ingen måde en kraftig vin, i absolutte termer, men som Bourgogne er den i den kraftige ende. Spillede flot op mod det marinerede kød og friskheden i salaten.

Producenten Harmand-Geoffroy har jeg smagt ved flere lejligheder, da vi importerer hans vine i Skjold Burne. Generelt vil jeg mene at hans stil er præget af meget blød frugt, cremet struktur og en glimrende friskhed i vinene. Det er en producent der bruger fad, uden at det tager overhånd, frugten skal helt klart være i fokus. Det kan jeg lide. Hvis du er til overdreven fadbrug, så er det ikke her du skal lede, men hvis du ønsker vine med typicitet og ren frugt, så prøv endelig disse vine.

 …

Read More »

Champagne x 4

25. juli 2011
 |  2 kommentarer
 |  Lidt løst hjemme

Champagne er fantastisk og en helt unik vin. Det seneste stykke tid er der kommet et par forskellige flasker forbi og her er kommentarer til 4 meget forskellige flasker Champagne.

 

Ruinart, Brut, Champagne – Ruinart er en klassiker, fra et af de største og bedste huse, i min optik. En flaske med ca. 4 år på bagen siden degorgering. Kraftfuld med intens mousse, tunge brødtoner, citrus og kandiseret appelsinskal. En meget kompleks Champagne med autolytiske noter i retning af brød og gær, samtidig er der friskhed i form af citrusnoter. Denne kombination giver en flaske der passer godt til mad, men stadig er livlig og interessant at drikke.

 

1999 Pierre Moncuit, Cuvée Millesime, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – I den herlige friske Blanc de blancs stil med friske hvide blomster, citrus og kalket mineralitet. ’99 er ikke den mest komplekse årgang, men finesse på højt plan i denne flaske. Har smagt ældre årgange fra Moncuit og ved at de tager på i kompleksitet med alderen. Her en 1996. Nydt uden noget til, bare lidt ristede nødder og godt selskab.

 

L’Hoste Pere et Fils, Cuvée Justsen, Sec Champagne – meget mild og super balanceret. Den milde sødme var fint integreret og ganske forventet. Serveret til sushi, hvor vi ofte nyder Riesling Spätlese ellers. Passede ganske glimrende.

 

André Beaufort, Brut, Champagne, degorgé 06/2011 – har med mindre held smagt diverse cuvéer fra denne producent. Nu så jeg et tilbud i den lokale Super Best på denne standard cuvée. Den blev solgt på at være Champagnen til Noma og andre fornemme steder. Jeg vil mene at jeg gik til den med et åbent smagesind, men lykken blev ikke vakt. Her er umiskendelig duft af nedfaldne æbler, syltede ferskner og gæret noter. Smagen er flad og meget kluntet i stilen, uden den friskhed som jeg gerne ser i Champagne. Serveret til laks med frisk grønt m.m. Så over på fruen og kunne konstatere på den drukne mængde, at den heller ikke faldt i god smag der. Jeg mixede en Gin-Tonic efter maden og fik en god aften ud af det alligevel…

God sommer til alle, nu vil jeg se frem til et par uger hvor jeg skal lege off-line legen!!

 …

Read More »

Rosévin til sommermaden

21. juni 2011
 |  1 kommentar
 |  Lidt løst hjemme

Sommertid, så er det tid til Rosévin! Traditionelt her i Danmark, så sælges og drikkes rosévin kun når solen skinner. Jeg er næsten sikker på at enhver vinhandler du spørger i disse dage kan bekræfte at salget står lidt stille. Men, det er kun en pause, sommeren i Danmark bliver fantastisk med sol og store mængder rosé. Pressen har altid en god fokus på rosé her først på sæsonen, og i år næsten mere end nogensinde. Jeres helt egen linselus har også sneget sig ind rundt omkring. I en af landets førende aviser Politiken blev jeg bedt om at udtale mig, og jeg er helt enig med Thomas Ilkjær i resten af artiklen også.

Børsen arbejder jeg lidt sammen med, som ekspertkommentator og det er super hyggeligt i godt selskab sammen med Karsten Engmann Jensen. Her har vi også kigget nærmere på rosévin og her kan i se 5 minutter, der fokuserer på 3 forskellige typer af rosévin. Det eneste vi rigtig mangler er den nyklassiske rosé; den oversøiske med masser af farve og kraft i smagen. På jobbet nyder vi stort at sælge Viña Tarapacá Rosé på Cabernet Sauvignon og Syrah – en rigtig kraftig sag, der næsten minder om rødvin. Den er i øvrigt på som Månedens Vin i Skjold Burne resten af juni.

Min seneste rosévin herhjemme var med bobler – naturligvis.

Louis Bouillot, Cremant de Bourgogne, Brut Rosé – super lækker med indsmigrende frugtnoter af jordbær og hindbær. Samtidig en lækker mousse med små fine bobler og frisk citrus nedenunder. Den var et herligt match til 2 grillede kammuslinger med tomatkompot og hjemmebagt rosmarinbrød.

God fornøjelse med sommeren og stort indtag af rosévin.

 …

Read More »

Navazos, Niepoort – ikke Sherry.

20. maj 2011
 |  2 kommentarer
 |  Lidt løst hjemme

En exceptionel hvidvin og en meget anderledes oplevelse. Jeg vidste at dette ville være noget unikt, alene ud fra de oplysninger jeg havde fra nettet. Hele historien bag denne vin er unik, for som ofte med Dirk Niepoort involveret, så drejer det sig om at producere noget naturligt, som er på vej i glemmebogen. Hvad der egentlig er i glasset, er en Manzanilla Sherry, uden forstærkning. Vinen er fremstillet i samarbejde med Equipo Navazos, der normalt producerer Sherry i forskellige afskygninger.

Her er et par fakta omkring vinen, med en anelse forklaring:
Vinen er fremstillet på Palomino druen, den samme man bruger til det meste Sherry. En drue der i sig selv er nærmest neutral i smagen, men meget elegant i stilen.
Druerne er høstet i Jerez regionen, fra en enkelt top-mark på Albariza kalk jord. Albariza er en jordbundstype der er i Sherry regionen, anerkendt som den bedste grobund for Palomino druen og også kun herfra får man de bedste druer til de bedste Sherry typer.
Gæringen var foretaget i et ikke-oxidativt miljø med flor ovenpå mosten, samme fremstilling som man ser til Fino Sherry. Den store forskel på denne og Sherry, er at denne ikke er forstærket med alkohol. Flor er en gærsvamp der udvikler sig i fadet, ovenpå vinen, straks den alkoholiske gæring er slut. Floren lægger sig som en hinde og forhindrer oxidering, men tilfører sin egen unikke karakter til vinen. Meget mineralsk og lidt støvet – når man kender den går man sjældent galt i byen.
Her er producentens forklaring, med den historiske baggrund, på engelsk.
Jeg mindes ikke før at have set denne type vin, så forventninger var store, uden at jeg præcis vidste hvad der var på vej i mit glas.

2009 Navazos Niepoort, Vino Blanco, Espana – stråfarvet i glasset, intet grønt, intet frisk i farven. Duften skriger tør Sherry med flor noter af strå, våd kalk, hvid peber og så bakkes det flot op af frugten. Frugtnoterne i næsen er mest på umodne æbler og pærer, samt lidt grønne vindruer. Super frugteksplotion i smagen, der gennemskæres af en fokuseret syre. Her er så meget mineralitet at man kan genopbygge en hel skrænt på møn. Frugten dominerer dog billedet, her er igen æbler og så kommer der melon og mango indover. Har samtidig fornemmelsen af lidt friske krydderurter nedenunder den bløde frugt, lidt karse. Frugtsyren og mineraliteten spiller virkelig op til dans og det var godt at bordet bød på kraftfuldt modspil. På bordet var kogte hvide asparges med vinagraitte-dressing, revet chokolade og friskskåret Iberica skinke.

Den tørre skinke dæmpede lidt af mineraliteten og fik frugten til at fremstå endnu mere fokuseret. Utrolig lang og velbalanceret eftersmag. Slægtsskabet med Fino Sherry kan ikke benægtes, her er meget af samme smag, blot uden alkoholen. Et fantastisk glas vin, jeg glæder mig til at smage igen. Som så mange gange før, så giver Dirk Niepoort os en oplevelse uden umiddelbar sammenligning.
PS: Denne vin er ikke på det danske marked.

Jeg havde ikke regnet med at pigerne ville have denne Sherry-type, så fra start glædede jeg dem med en tysk Riesling, så ved jeg de er glade.

2001 Heinz Schmitt, Riesling Trocken, Alte Reben, Mosel – flot dyb gylden i glasset med typisk Riesling duft. Petroleum, gamle citroner og gule blommer. Bred smag med tør skiffer og gul frugt, gammel ananas og melon. Lidt lime og igen gamle citroner. Flot frugtsyre til at hænge elementerne på og medium længde. En vin der absolut er modnet i flasken, men stadig kan gemmes. En fornøjelse og pigerne kunne lide det.

 

 …

Read More »

Anbefaling eller Advarsel – Molitor Pinot Noir

17. maj 2011
 |  1 kommentar
 |  Lidt løst hjemme

Anbefaling, eller advarsel? Læs videre og få en forklaring…

Endnu en god producent som sælger ud! Hvorfor sker det hele tiden? Vi har før set gode producenter sælger ud af deres navn, for at sælge store mængder vin. Det har for mange producenter været starten på en kvalitativ nedtur, tænk blot på store navne som Ravenswood og Mondavi. Nu ser jeg så, til min rædsel, at en af mine yndlingsproducenter i Mosel sælger en ny vin i SuperBest forretningerne. Markus Molitor, her gemt bag firmanavnet Gebr. Molitor, Haus Klosterberg. En producent jeg har været vild med siden vores veje krydsede hinanden i Otto Suenson & Co. for en god del år siden. Han laver et virvar af vine fra en lang række af marker i Mosel dalen. De fleste i flere forskellige aftapninger og sødmegrader. Som regel er det vine med fantastisk koncentration og dybde. Dem har jeg nydt ved mange lejligheder. Til Foie Gras her, og igen her. Spätburgunder, også kendt som Pinot Noir, laver han såmænd også på hjemmebane i rigtig flot stil med fadlagring und alles. Mest kendt er han dog for sine fantastiske Riesling vine.

Jeg var i SuperBest og købe en flaske til den meget rimelige sum af 50,- danske kroner.

2009 Gebr. Molitor, Haus Klosterberg, Pinot Noir, Pfalz, Tyskland

Hvad kan man forvente, når man betaler 50,- for Pinot Noir? Ikke meget vil jeg mene, i hvert fald sjældent at det er balanceret.

Hvad kan man forvente når man køber Spätburgunder fra Tyskland? Ikke meget koncentration, men ofte god finesse og elegance.

Hvad fik jeg så? Rød farve og meget gennemsigtig væske i glasset. Jeg pressede den lidt og hældte den i de store Riedel Bourgogne-glas. Duften bød på jordbær saft og et strejf af røg. Smagen er fin og elegant, letbenet uden tyngde. Fokuseret og intens, uden bredde og dybde. Ren jordbær og rabarbersaft, ingen fad og mørke marmelade noter. Længde i smagen, ja, men der er ikke så meget smag at komme efter. For mig er dette en tydelig letbenet Pinot Noir vin, fremstillet efter bogen uden at prøve at maskere noget. Det er ren frugt, saftigt og elegant.

Anbefales hvis du synes en Alsace Pinot Noir er for kraftig, eller du bare godt kan lide lette elegante frugtrige vine uden overkogt marmeladestil. Ren frugt – uden maskeradespil.

Advarsel hvis du forventer en varm oversøisk Bourgogne-dræber stil. Her er ikke kogt noget og solen har ikke givet særlig meget farve til skallerne. Frugten er flygtig og vinen besidder tørstof og ingen egentlig sødme.…

Read More »

Degnemosegaard, Ten Spoon og gamle tyske vine

31. januar 2011
 |  4 kommentarer
 |  Fuld middag, Lidt løst hjemme

En fantastisk weekend, der er sluttet med en yderst nervepirrende håndboldkamp. Weekenden har budt på et bombardement af interessante vine, senest søndag frokost med en flaske:

2009 Château Maligny, Fourchaume, 1’er Cru, Chablis – strågul i glasset med sprød duft af sommerens første våde græsplæne – uha den glæder jeg mig til. Derefter grønne æbler og frisk citrussaft – citron og lime i skøn forening. I munden strammer syren til og viser at vi absolut har at gøre med en ung vin, der gerne ville holde lidt mere fast i sin prop. Selv efter 2 timer på karaffel er her ikke meget voldsomhed. Intensitet og mineralsk kalk og flint. Citrus og grønne æbler, men inde bagved ligger der noget og rumler. Den glæder jeg mig til at følge, det plejer at være en af de bedre udgaver fra Jean Durups Château Maligny.

Lørdag bestod af flere timer i køkkenet end normalt. Min fætter og jeg gik til stålet og endte vist med 14 serveringer for fruerne og ungerne. Nogle kun hapsere, andre lidt mere seriøse.

Vi smagte en håndfuld spændende tyske vine, her er indtryk på dem der var ok, og de andre vine der røg på bordet i løbet af aftenen:
1976 Weingut Karl Stein, Oberhauser Selsenberg, Nahe – orangeskal, abrikos kerne, fokuseret frugt, elegant med lidt oxideret karakter a la kælder og halv våd papkasse. Fin frugt, men skal drikkes hurtigt uden den store tankegang…

2009 Peter Lehmann, Classic Riesling, Barossa Valley – citrus, frisk æble, medium plus syre, lille sødme, kabinett agtig. God balance, lidt bitter æbleskal. Hvorfor skal den være sød? Det her er den nye stil fra Lehmann med lidt sødme i deres klassiske Riesling, det kan jeg ikke helt tilslutte mig, men det behøver jeg jo heller ikke. Er mere vild med deres stramme, mineralske, stålsatte udgave i ældre årgange.  Denne var fruerne pænt tilfredse med, så flasken blev tømt uden de store sværdslag.

1979 Martin Seul, Binger Osterberg, Spätlese, Rheinessen – super blød saft med melon/ananas saftig stil. Ristede pinjekerner og mandler, pæn sødme/syre balance og en eftersmag der spillede fint.

Efter 4 andre tyskere røg i vasken endte vi med en test af to danske vingårde.
2008 Annisse Vingaard, Orion – sprød frugtsyre, limesaft, friske krydderurter, meget grøn og umoden i det. Umodne stilke, alligevel en medium tyngde, men uden hold i. Hvid peber dukker op til sidst. Denne vin kan ikke anbefales.

2009 Annisse Vingaard, Or, ”Sur Lie” – lidt gær og brød i duften fra sur lie lagring, flad i smagen, igen limeskal, grøn og umoden karakter. Hårde pærer. Heller ikke en stor fornøjelse.

2009 Degnemosegaard, Solaris – flot duft og smuk stråfarve. Duft a la Sauvignon Blanc, hyld, græs og mineralitet. Levende i munden med god frugtsyre, næsten frizzante. Flot intensitet og i det hele taget en vin der virker som om den er lavet på moden frugt. En oplevelse, der er i orden. Prøv den hvis du søger fornuftig dansk vin med lidt liv.

2009 Degnemosegaard, Vinbondens Hvide Cuvée – blød og med noget mere sødme, fine grønne frugter, æble og pærer i mere moden karakter. Fin vin, men knap så flot fokuseret som den rene Solaris.

Klart en sejr til Degnemosegaard, som jeg også har smagt tidligere

Aftenens røde islæt var mine to sidste flasker Ten Spoon, se mere om vineriet og min forbindelse dertil her. Jeg gav vineriet deres navn i en konkurrencei 2006 gennem WineSpectator, en sjov historie der har resulteret i 24 meget interessante flasker gennem årene.

2005 Ten Spoon, Moonlight Pinot Noir, Montana – lys tegl, animalsk duft med fine hindbær, læder, blød, let saft, rabarber, bolche, lidt sødlig, men fuldt i balance.…

Read More »