Risotto i godt selskab

Risotto kan være så mange ting. Jeg har gennem tiderne elsket at lave risotto og min familie har nydt at spise sig igennem dem. Jeg har altid lavet den rimelig ”fast” i konsistensen, men efter mit besøg på Enomania, har jeg prøvet at lave dem mere ”flydende”. Det er som om jeg nu bedre forstår udtrykket: ”De skal serveres som en bølge på tallerkenen.” Det er herligt at man kan lave så mange fortolkninger over denne klassiker. Her til aften valgte jeg en udgave med kylling og bacon. Det vigtigste er nok den fond man vælger at bruge. Her havde jeg lavet en selv, på kyllingeskroget og en god håndfuld blandede rodfrugter og lidt laurbærblade. Til sidst afslutter jeg altid med en god slat piskefløde og en masse friskrevet parmesanost.

Skaldyrsrissotto

Hvad man skal servere af vin til risotto afhænger af ingredienserne og intensiteten i ens risotto. Jeg valgte at gå 2 veje og servere både en hvid og en rød. Den hvide var købt af en kammerat der havde anbefalet den. Lidt skeptisk var jeg nok: 8 år gammel hvidvin fra en næsten ukendt region i Spanien? Jeg endte dog med at blive lykkelig overrasket:


2002 C
. Tonia, Masia Serra, DO Costa Brava – den region i Spanien der støder helt op til Frankrig, ud mod middelhavet. Fremstillet på 100% Garnactxa blanca. Stilen var ganske som forventet som en hvid roussillon (som jeg har lidt større smagsramme for). God tæt i glasset med duft af abrikos og eksotiske frugter. Sødme fra fadlagringen (iflg. bagetiket både gæret og lagret på barrique). Intens i smagen med god dybde og lækker styret syre der holdt den relativt tunge vin i balance. Kraft og intensitet nok til at følge min risotto!

Den røde var fra egen kælder, fra den store søns fødeår. Her var vi geografisk set lige på den anden side af grænsen i Roussillon:

1998 Château La casenove, Cuvée Cdt. Francois Jaubert, Cotes du Roussillon
– flot rød med begyndende brun kant. Ekspressiv duft med alderstegn; læder og træ. Mørke, næsten sorte blommer. Herlig balance i smagen, hvor den fede frugt og den friske syre stod godt til hinanden. Efter én times tid begyndte den dog at tørre noget ud. Passede fremragende til maden, men var næsten lige så god bagefter.

Jeg havde egentlig også lagt en dessertvin i stilling, men det var torsdag og der var rigelig vin i flaskerne til vasken i forvejen. Lidt is kom dog på bordet med hakket Manjari og lidt æg…

En hyggelig aften, i godt selskab.

Skriv et svar