<!– Global site tag (gtag.js) – Google Analytics –>
<script async src=”https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=UA-18249556-1″></script>
<script>
window.dataLayer = window.dataLayer || [];
function gtag(){dataLayer.push(arguments);}
gtag(‘js’, new Date());

gtag(‘config’, ‘UA-18249556-1’);
</script>

2007 Niepoort, Charme, Douro

2007 Niepoort, Charme, Douro

Tasted and drunk non blind from Riedel Sommelier Hermitage glass 3rd of March 2012.  Note inspired by SAT from WSET. http://www.wsetglobal.com/documents/dipsat_wine26.04.11.pdf

Appearance and nose:

At opening: Transparent ruby with medium (+) intensity. Raspberry, currant and very delicate leather notes.
After five hours: Toasty coffee-beans. Dark sweet plum and dark chocolate. Still fine raspberry aroma characteristics.

Palate:

Dry and then it evolves in all over your palate! Velvety soft tannins that coats every corner on your palate. Medium (+) flavor intensity, medium acidity. Only medium body, maybe even medium (-). Alcohol is 13,5% and well balanced. Flavour characteristics of strawberry, raspberry and a huge field of flowers. Only a touch of leather and spice from the oak ageing. Black schist and a slight mintyness that keeps the wine very fresh. After five hours open it just evolves even further and brings in coffee and chocolate notes. The taste lingers on for a long time in complete balance, where the fruit intensity balances the mature fruit.

Conclusion:

This is an outstanding wine because of it’s fantastic balance and freshness. Very nice complexity, but never looses focus on the primary fruit. I think this wine will develop over the next 5 – 10 years, but it taste so fantastic right now that I will have problems keeping my hands away.

Rating on my 100 point scale: 95 points.

 …

Read More »

2010 Allain Graillot, Crozes-Hermitage

2010 Allain Graillot, Crozes-Hermitage, Rhone

Tasted and drunk non blind from Riedel Sommelier Hermitage glass 3rd of March 2012.  Note inspired by SAT from WSET.

Appearance and nose:

Deep purple with blue hue. Very intens on the nose with penetrating aroma characteristics of black pepper, smoked bacon, blackberry, black cherry and plums. Very complex on the nose.

Palate:

Dry with medium (+) acidity and flavor intensity. Medium (+) coarse tannins that soften up after a few hours, but are still very present. Flavour characteristics of sweet black cherry, plums, cranberry, blackberry, bacon and black stone! Medium (+) body with 13% alc well integrated. A very intens wine that grabs you and keeps your focus. The taste lingers on for a long time in good balance.

Conclusion:

An outstanding wine that will benefit from further ageing. I will keep my remaining bottles for at least 3 years, but I think the wine will improve up to 2020. The complexity and the tannin-structure is the benchmarks for this impressive wine. Even though you have tons of massive fruit, the wine keeps “cool” because of the acidity and the black minerality.

Rating on my 100 point scale: 91+ points.

 …

Read More »

Sushi i Torvehallerne

Sushi kan købes i mange forskellige forklædninger i det Københavnske billede i disse år. At finde den rigtig gode sushi, som adskiller sig fra det store udvalg, det kræver lidt mere tid. Efter at have set den fantastiske Jiro Dreams of Sushi  for nylig er jeg måske blevet endnu mere eventyrlysten efter den gode sushi.

Har du et godt hemmeligt sted i Københavnsområdet. hvor der serveres lækker sushi? 

Jeg har gennem årene smagt fra mange forskellige udbydere og her er det endnu engang lykkedes mig at finde en hvor niveauet var langt over middel.
SushiLovers som huserer i Torvehallerne er virkelig en tur værd, hvis du godt kan lide den gode sushi. Køkkenet er åbent og intet skjules. Her er ganske enkelt gode råvarer og fokus på at tilberede dem rigtigt. Vi var forbi 2 personer og delte disse 2 serveringer en fredag til frokost.

Sashimi var flot anrettet med en herlig krabbesalat i citronen for enden, tun, laks, reje, fantastisk lækker kammusling og sidst men ikke mindst en herlig spicy tuna. Anrettet smukt og effektivt ovenpå frisk salat og med tang.

SushiLovers  roll var med frisk dybstegt reje og beklædt med et bredt udvalg af fisk på toppen. Utrolig flot komponeret med ris i den rette konsistens.

Tak for et godt måltid og god fornøjelse til dig der søger den gode sushi.…

Read More »

Chokolademiddag på Numero 64

Chokoladeselskabet havde inviteret til Chokolademiddag på Numero 64. Her skulle der testes 5 retter, hvor chokolade ville indgå i forskellige former og teksturer. Da jeg ser chokolade som et glimrende krydderi i hverdagens salte køkken, så glædede jeg mig til at se hvordan de 2 fremragende kokke Charlie Holm Frederiksen og Nikolaos Strangas. Dette så jeg som en ganske glimrende opstart på marts måned der kommer til at flyde med chokolade. Højdepunktet bliver naturligvis Chokoladefestivalen 10. & 11. marts. Her kommer jeg til at deltage dels på vores Portvinsstand med Skjold Burne og dels som foredragsholder lørdag eftermiddag. Deltag i dette foredrag og bliv ført ind i den forunderlige verden omkring Portvin og chokolade. Mit fokus bliver på  Niepoort, men der kommer også noget hel unik chokolade udviklet specielt til dette foredrag.

Middagen er også udbudt til salg og jeg kan kun sige til de heldige der fik billet: rigtig god fornøjelse, det er en herlig oplevelse.

Menuen var følgende:

  • Hummer
    med blodappelsin, estragon og 90% chokolade
  • Stegt kalvebrissel
    med rødbede, kaffe og mørk chokolade
  • Tanariva mælkechocolade
    rum, nyagbo chokoladecreme, crumble og banan
  • Gianduja mousse
    havtorn, jordskokkechips, kakaois fra Jacob De Neergaard,
  • Hvid chokolade
    citron, lakrids, fennikel og sort oliven.

Generelt må jeg sige at de 3 desserter overskyggede de 2 første retter, hvis vi skal tale om chokoladens indflydelse. Jeg ville ikke have noget imod at man gav den fuld gas og kørte endnu mere chokolade i det salte køkken.

De 3 desserter var hver især små vidundere, som Nikolaos Strangas kørte hjem med sikker hånd!

Stor tak til Chokoladeselskabet for invitationen og til de andre deltagere for en hyggelig aften!

Jeg fik desværre hverken noteret vinene, eller taget særlig gode billeder, derfor disse lidt flade billeder af maden.

 

 

 

 …

Read More »

Zonnebloem Shiraz med brændt gummi

Shiraz fra Sydafrika er et af mine store håb i denne vinverden, men aftenens eksemplar var ikke et godt eksempel. Det bragte alle gamle fordomme om Sydafrikansk vin frem i lyset og smagte i den grad af brændt gummi, mere end noget andet. Problemet med brændt gummi i Sydafrikansk vin, har været debatteret i årevis, se fx denne diskussion hos Jamie Goode  Senest er der kommer et forslag om at denne karakter kommer fra dårligt tilplantede marker? Giver det mening? Måske, men det bør da ikke uniformt give vine der dufter/smager af brændt gummi. Rasmus Holmgaard har også en god artikel om problemet på sin blog.
Generelt er det vine lavet på Pinotage der lider mest under gummi-problemet, men i går aftes var det en Shiraz. Shiraz er ellers en af de druer jeg sætter stor lid til i Sydafrika og personligt tiltro jeg denne drue større succes end den lokale Pinotage, nå – det er en anden diskussion.
Sydafrika har i mange år haft ry for vine der stinker af brændt gummi, og dette med rette. Jeg har altid gjort hvad jeg kunne for at promovere vine uden for meget af denne meget typiske ubehagelige karakter. Det er min helt klare overbevisning at der findes masser af gode producenter, som har fundet en vej ud af gummi-helvede. Producenter der forstår at udnytte det nærmest unikke klima der findes i Cape Regionen til at fremstille vine, der smagsmæssigt har god modenhed i frugten, men stadig er balanceret af en god syre. Som en tommelfingerregel er til blindsmagning:

”Hvis det ikke smager oversøisk, men heller ikke kan være fransk (baseret på modenhed/sødme i frugten), så må det være Sydafrika!”

Det synes jeg giver god mening og også vine som tiltaler mig som vinnyder. Aftenens rødvin, var dog i en helt anden gammel boldgade.

2009 Zonnebloem, Shiraz, Stellenbosch, Sydafrika – fy føj. En stor stank af varm gummi der stadig sidder fast i asfalten efter at asfalt Brian har fræset af sted! En hørm der tager enhver glæde og drikkelyst fra mig. Hvorfor kan de ikke undgå dette? Zonnebloem har ifølge bagetiketten lavet vin siden det 18. århundrede? Gad vide om et altid har smagt sådan her? Ja, der var da lidt mørk frugt inde i smagsbilledet også, men når den primære duft er gummi, så er det bare ubehageligt.

Jeg kan konstatere at vi sad 2 mand, der nok burde kunne drikke en flaske rødvin lørdag aften, men det skete bare ikke… glassene blev ikke tømt og vinen står nærmest oppe i halsen på flasken her dagen efter. Heldigvis havde vi et par gode flasker hvidvin at falde tilbage på…

Starter min morgen med at falde lidt til ro med en dejlig kop Mynte the fra Chaplon. Jeg har for nyligt fået tilsendt en stor mængde prøver herfra, som jeg smager mig igennem med største fornøjelse. Denne Mynte er behagelig blød og stadig med den friske mynte karakter der renser luftvejene og giver god følelse i kroppen fra morgenstunden. Gældende for samtlige udgaver jeg har smagt fra Chaplon er det utroligt lave bitterstof niveau. Ofte med the synes jeg man har denne bitre tanninske følelse i hele mundhulen bagefter, det oplever man ikke med disse the’er fra Chaplon.…

Read More »

Jiro – en drøm om sushi!

Jiro viser hvordan man søger det perfekte i sit arbejdsliv, med et smil på læben. Manden er 85 år gammel og står hver dag i sin sushibar og søger efter det næste niveau på kvalitetsskalaen. I Jiros øjne er den skala uendelig og vi må ikke tro at vi har lavet sushien (eller en anden arbejdsopgave) til perfektion i dag, for vi bør kunne gøre det bedre i morgen.

Denne film, Jiro dreams of sushi,  handler på overfladen om hvordan man fremstiller god sushi, og hvilke faldgruber de fleste falder i. Egentlig kun et spørgsmål om at være dygtig nok til sit håndværk og jagter det perfekte billede. Filmen går også bag om og ind i sindet. Det grundlæggende for hvorfor vi udfører et godt stykke arbejde, hvad er det der gør os dygtige og glade i hverdagen? Ifølge Jio, så skal man være glad for sin metier, man har selv valgt den og derfor bør man angribe den med et smil. De gode gamle floskler med ”Smil til verden og den smiler til dig” er omskrevet og bliver penslet ud på typisk japansk manér. Og det mener jeg absolut positivt. Vi får sat vores tankevirksomhed i gang og dagen efter er man glad for sit job!

Indlæg fra sushibaren, hvor du ser mere om hvordan de arbejder bag disken.

Jiro in the kitchen

At se hvordan perfektion søges i denne lille sushibar er fantastisk. ”Før masserede vi blæksprutten i 30 minutter, nu gør vi det i 50 minutter”. Så kan man se at blæksprutten er blødere og dermed er man rykket et lille skridt længere op at stigen. Denne lille sushibar beskæftiger i hvert fald 6 mand hver dag, inkl. Jiro og hans ældste søn, som står til at overtage den dag farmand stopper. Alt fra ris til tang behandles nænsomt og med en enorm respekt. Forskel på tun diskuteres og analyseres.
Hvad skal der til for at blive en super kok? God smagssans og lugtesans. Respekt for Joel Rubechon, som Jiro mener er ultimativ i disse 2 discipliner. At man kan lave en så ”simpel” restaurant og få 3 stjerner i Guide Michelin er dybt imponerende. Det gode spørgsmål i disse tider, med sushi på mange gadehjørner er hvor finder vi nogenlunde autentisk sushi i vores nærmiljø? Forleden var jeg på Alex Sushi og det smagte i hvert fald godt nok, men er det det bedste og mest autentiske?

En drøm om sushi har fået sit navn fra at Jiro drømmer om kompositionen og perfektionen af sushi. Det er der han finder sin inspiration. Kender du det? At man er så glad for sit arbejde og bliver vækket af de gode idéer. Det er en fantastisk følelse som kan drive en langt i løbet af dagen.

Hvis du interesserer dig for sushi, eller for det gode liv, så bør du bruger et par timer på at se denne pragtfulde film. Nu er mit mål at finde den bedste sushibar i København, hvad er dit bud?

Anmeldelse og trailer: http://www.foodculture.dk/Aktuelt/2011/Uge_44/Fortallingen_om_sushiens_mester.aspx#.T0Xh2IdfWK4

 …

Read More »

l’Atro Antiristorante – Dining Week 2012

Her på L’Altro Antiristorante kan de ikke finde ud af at sætte standarden ned, så vi fik fuld service med smil og herlig engelsk med italiensk accent. Copenhagen Dining Week var for mit vedkommende i gang med fjerde og sidste vers, i super selskab med fruen, én dejlig nabo og en chokolademand af stor karakter.
Vi var blevet lovet et udvalg af retter fra L’Altros notoriske Don Corleone menu. …

Read More »

The Italian – Dining Week 2012

Cofoco er firmaet bagved Copenhagen Dining Week. Onsdag aften var det tid til at teste deres Italienske barn: The Italian.  Der var linet op til en rigtig herremiddag med drengene og forhåbentlig godt med kød på tallerkenerne. Jeg er en stor tilhænger af Italiensk mad og derfor glædede jeg lidt ekstra til denne runde.
Det endte med at blive en fantastisk herreaften, god vin i afslappede opskænkninger, godt med kød på tallerkenen og ned på jorden afslappet stemning. Vi ankom ½ time for tidligt, men fik en plads i baren, hvor vi nød et glas dejlig tempereret glas Pinot Grigio – det havde ikke været anderledes om vi så havde været i London. Siddende 3 fyre i baren med tjenerne viftende rundt bagved, skabte fra start en god dialog mellem alle parter.

2010 Nals Margreid, Pinot Grigio, Südtirol, Alto Adige – perfekt duft af limeskal og friske grønne æbler. Herlig læskende med frisk syre. En hyggelig vin til baren.…

Read More »