<!– Global site tag (gtag.js) – Google Analytics –>
<script async src=”https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=UA-18249556-1″></script>
<script>
window.dataLayer = window.dataLayer || [];
function gtag(){dataLayer.push(arguments);}
gtag(‘js’, new Date());

gtag(‘config’, ‘UA-18249556-1’);
</script>

Menu

Forfatter: vinkreutzer

Aarhusgade No.1 – Dining Week 2012

13. februar 2012
 |  4 kommentarer
 |  Fuld middag, Restaurant

Copenhagen Dining Week er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Cofoco drengene arrangere en god del restauranter. Disse restauranter udbyder så 3 – 4 retter for 200,- kr. inkl. S.Pellegrino mineralvand. Dining Week er endnu et koncept hvor vi igen som forbrugere trækkes til truget af løftet om store rabatter, fremfor at kigge på hvad vi reelt betaler for varen. Jeg selv er ikke bedre end så mange andre forbrugere og var da også klar kl. 6.00 en tidlig morgen for at få de bedste billetter. Jeg må indrømme at jeg ikke fik til min 1’ste prioritet, men jeg fik heldigvis til et par andre gode steder.
Hvad kan man så forvente? Jo, jeg kiggede lidt på de enkelte menuer der blev udbudt. I forhold til sidste år er der skruet fornuftigt ned for blusset på råvarer, så vi kan forhåbentlig forvente gode portioner der mætter, tilberedt med kærlighed og lyst af gode råvarer. Mange steder var der svinekæber på menuen og det kan købes ind til en yderst fornuftig pris. Dette ikke ment som kritik, blot en konstatering.

Mandag aften stod så på No. 1 Aarhusgade ved Morten Bech Køster. En restaurant jeg gerne har villet prøve længe, men ikke fået gjort. Vinmenuen er beskrevet længere nede. Menuen stod på:

  • Fjæsing m/ rødkål, vild brøndkarse & sne af brøndkarse
  • Braiseret Oksekinder m/beder & Marv
  • “Citron & karamel”

Resultatet var super godt med pil op. Her var en restaurant som havde forstået at dreje konceptet på den rigtige måde. Måske ikke de dyreste råvarer, men tilberedning efter alle kunstens regler. Sous vide, støv, syltninger og sne. Der var lidt af hvert af de smarte udtryk på tallerkenen, så man gik derfra med følelsen af at man ikke lige kunne dreje den derhjemme.

Fjæsingen var styret flot af med god pynt på tallerkenen. Desværre var den tilberedt med skindet på som sous vide, hvilket gjorde at man måtte kæmpe med noget meget sejt skind. Smagen af alle komponenter var godt afstemt og det samlede udtryk af forretten super lækkert.

Oksekinderne var præcis så møre som man kunne ønske sig, altså så de kunne tykkes med øjenvipperne. Enorm smagfulde og perfekt afstemt tilbehør, uden for meget grønt stads… En toplækker hovedret der var afstemt godt med vinvalget. Ofte er jeg gladest for forretten, i aften var det hovedretten der tog flest kegler.

Desserten fremstod meget æstetisk i nærmest helt hvidt, men svage nuancer af brunt (karamel) og gult (citronskal). Virkelig sød og med god syre til at balancere. Pigerne var lykkelige, jeg var måske lidt mindre lykkelig. Måske er jeg ikke så meget til desserter som jeg har været? Men flot afstemt i elementerne.

Vinmenuen blev jeg meget skuffet over sidste år på Restaurant Kanalen, i år på Aarhusgade skulle det være anderledes. Der blev tilbudt det vanlige vinkort på stedet, der var bredt og super dækkende. Der var også sat en vinmenu, som passede til aftenens menu. Prisen var 225,- og matchede dermed flot til madens pris. Herligt at se at der var tænkt over sammensætningen, ikke verdens dyreste vine, men interessante valg med en god historie. Hvad var det så og hvordan smagte det??

Celine & Laurent Tripoz, Cremant de Bourgogne, Nature Brut – frisk og med herlig frugt. En dejlig gang bobler der var oplagt som velkomst uden at blive for tør i sit udtryk.

2010 Klaus Meierer, Riesling Kestener Trocken, Mosel – åbenbart en tidligere elev fra Fritz Haag og allerede her en god historie. En herlig åben duft med citrus og tørre abrikoser. Sprød smag med fin frugtsyre struktur og en ganske lille sødme bagerst i billedet. Passede rigtig godt til fjæsingen og brøndkarsen.…

Read More »

Alex Sushi – lidt indtryk

12. februar 2012
 |  2 kommentarer
 |  Champagne, Restaurant

Alex Sushi er nu kommer til København. De har huseret med god stemning og fantastisk fisk i Oslo gennem 10 år, og har nu åbnet den første filial i København. Jeg har gennem tiderne spist meget forskellig sushi, både på restauranter og hjemmelavet. De smagsprøver vi fik denne aften hos Alex Sushi ,  var på absolut højeste niveau. At kalde dette gourmet sushi, vil ikke være forkert.


Jeg havde modtaget en invitation til velkomstreception for restaurantens nye daglige leder Werner Nymo, tidligere Alberto K. De 2 ord: Champagne og Sushi, i samme sætning var argument nok for at tage af sted. Et cool sted med beliggenhed i det smarte kvarter ved Kongens Nytorv. Smart indretning med åbent køkken i midten og høje stole hele vejen rundt. Ude ved siderne er der større borde, hvor man kan sidde med selskaber.

Vi fik en god snak med Petter Sandberg der er ejer af Alex Sushi. En masse god holdningsudveksling omkring hvordan sushi markedet i København polariseres voldsomt i denne tid, med billigere steder og så enkelte på virkelig højt niveau. Petter har en klar holdning til kvalitet, som kommer til udtryk på tallerkenen. Risen er måske én af de vigtigste elementer i god sushi og det virkede til at kokkene havde styr på dette element til perfektion. Køkkenet styres af en Sushikok der tidligere har arbejdet i London.

Der blev serveret Champagne i den helt rigtige størrelse: MAGNUM!

2000 Pol Roger, Vintage Champagne – fantastisk lækre bobler med stor kompleksitet og herlig friskhed med citrus og syltede abrikoser. Gode autolytiske noter med toast og gær i baggrunden. Perfekt balanceret og en herlig ledsager til den gode snak! Pol Roger er altid højt niveau og det sætter naturligvis forventningerne til maden endnu højere…

Første servering vi fik var Sashimi af hhv. laks og havbars. Dette var overhældt med Alex egen sauce, som i bund og grund var soja med citrus. Der var pyntet med lidt rogn og grønt. En super kombination og nogle fisk med god frisk smag. Herlige rogn, der var sprøde uden at blive hårde.

2010 Dr. Burklin Wolf, Wachenheimer Riesling MG – var en herlig Riesling i den nye moderne tørre stil og som er en oplagt ledsager til Sushi på højt plan. Endnu engang serveret i MG, hvilket klæder enhver god vin! Dejlig frisk med god dybde og fine hvide blomster og citrus! En producent der generelt kører en dejlig ren stil.

Hovedretten denne aften var en flot servering, som blev anrettet foran på disken i det åbne køkken. Imponerende at se hvordan 5 kokke dansede rundt om hinanden for at nå frem til tallerkenen på det rigtige tidspunkt. Herlig makirulle med softshellcrab. Desværre lidt skæmmet af friteringen, der skjulte det meste af den delikate smag fra krabben. 2 flotte nigiri med perfekte ris. En rå reje ovenpå tanksalat, udmærket men ikke så jorden rystede under os. Bedst var absolut skalddyrssalaten i et tårn i enden af tallerkenen. Helt sublim lækker og med stor kompleks smag. Missede desværre alle ingredienserne, men det smagte monster godt!

Konklusion: En fornøjelse at få lidt smagsprøver og god vin. Hvorfor tog vi bilen ind, så nogen skulle køre hjem? Eneste fejl denne aften. Vi vil allerede nu se frem til vores næste besøg hos Alex Sushi. Tak for en hyggelig aften.

 

 …

Read More »

Pizza – hurtig opskrift

7. februar 2012
 |  Ingen kommentarer
 |  Lidt løst hjemme, Opskrift

Det var en mandag aften og jeg ville lave pizza! Pizza som er hjemmelavet kan godt tage lidt tid, for ofte skal dejen lægges 1 – 2 dage i forvejen. I mit ustrukturerede liv er der sjældent plads til hverdagsmad der skal planlægges mere end 1 time i forvejen. Denne pizza opskrift der skulle rede min aften fandt jeg i min favoritjulegave fra min mor: almanak kogebogen af Claus Meyer.

En fabelagtig bog, hvor alle afprøvne opskrifter har virket efter hensigten indtil videre. Her skulle min pizzadej kun hæve 1 – 2 timer og passede derfor ind i aftenens skema. Her er opskriften med lidt tilretninger, så den hævede lidt ekstra. Jeg kan rigtig godt lide en ”fluffy” bund og det opnår man nemmere ved at tilføre lidt ekstra gær.

Pizzadej:

  • 6 dl. lunkent vand
  • 1 spsk. acaciehonning
  • 3 spsk olivenolie
  • 20 gram gær (oprindeligt 10 gram)
  • 1 kg hvedemel
  • 2 tsk Maldon salt (oprindeligt 1 tsk fint salt)

Bland vand, honning, olie og gær sammen, tilsæt 500 gram mel og rør grundigt. Tilsæt salt og det sidste mel. Hævning ved god varme i 1 – 2 timer. Flad dejen ud og tilsæt tomatsovs, reven ost og fyld efter eget ønske. Nemt og ligetil.

Varm ovnen op til 250 grader og smæk pizzaen ind i 10 – 15 minutter. Jeg er sikker på at det er mega cool at eje en bagesten/pizzasten, men hvis man ikke har den, kan man klare sig med en bageplade med bagepapir.

Tomatsovs kan man købe, men det er lidt mere charmerende at klaske sin egen sammen og det tager ikke lang tid:

Tomatsovs:

  • 1 ds flåede tomater
  • 2 fed hvidløg – hakket
  • ½ hakket løg
  • Olie til stegning
  • Krydderurter efter eget valg, eller skab
  • Salt og peber
  • Balsamico – bare et skvæt

Rist de hakkede løg i lidt olie i bunden af en kasserolle, tilsæt tomat og de andre ingredienser. Kog ind til den bliver tyk og så er den klar til pizzabunden.

God fornøjelse og lad mig høre hvad du putter på af fyld?

 …

Read More »

Opskrift på Cookies, af den nemme slags…

5. februar 2012
 |  Ingen kommentarer
 |  Lidt løst hjemme, Opskrift

Cookies er måske de bedste småkager i verden, efter min mors Shortbreads som hun ”kun” bager til jul. Nogle gange kan det være svært at bage cookies og få et godt resultat. Disse cookies kan laves uden de store anstrengelser og bør ikke skræmme dig væk fra køkkenet. Sneen er faldet og hunden har været ude og lege, derefter i køkkenet og røre en dejlig Cookies dej sammen.

Jeg har testet forskellige opskrifter på det seneste og må sige at Anne au Chocolats  opskrifter er rigtig gode som inspiration. I min verden mangler der dog lidt syre, i form af citron. Derfor har jeg denne søndag hugget mig frem til denne kombination:

  • 200 gram smør – blødgør det i mikroovnen
  • 300 gram sukker
  • 3 æg
  • Revet skal af 1 citron og saften
  • 250 gram mel
  • 150 gram havregryn
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt (med top) Spar ikke på saltet, det giver også en god kant
  • 350 gram chokolade (Valrhona Manjari)

Pisk smør og sukker sammen først, tilsæt æg og pisk til en lækker luftig masse. Jeg brugte min gamle håndmiXer og skiftede her til rørepinde. Tilsæt citron og pisk lidt mere. Mel tilsættes og når det er blandet i, kommes havregryn i massen. Bagepulver og salt tilsættes. Lad dejen stå mens du hakker chokoladen og så røres den stille og roligt i dejen. Her i den sidste del af processen, brugte jeg enden af en grydeske. Smart trick hvor dejen ikke sætter sig voldsomt fast. Tag en spiseske og dyp i vand, så er det nemt at sætte små kugler på en bageplade med bagepapir. Ca. 4 x 4 på en plade. Den her portion gav mig 48 mellemstørrelse cookies. Bag dem i 10 – 12 minutter ved 180 grader og varmluft.

 

God fornøjelse i køkkenet.

Hvad vi drak til? Kaffe… det er søndag og en ny uge starter i morgen J

 

 

 …

Read More »

Blindsmagning, næsten uden held

28. januar 2012
 |  3 kommentarer
 |  Vinsmagning

Her en række vine fra blindsmagning en tirsdag aften: Denne aften viste hvor ekstrem dårligt en samlet gruppe kan smage på én aften. Det lykkedes stort set ikke at ramme rigtigt på nogle af vinene, med få undtagelser.

2009 Navazos Niepoort, Vino Branco, Spanien – herlig hvidvin fremstillet på Palomino og så gæret under flor, lige som man fremstiller tør Sherry. Meget mineralsk, med klassiske Fine noter og behagelig blød frugt. Meget anderledes glas vin, som nærmest blev gættet.

2008 Lariviere Yturbe, Partida Limitada, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – samme vin som fredagen inden, og jeg kunne stadig ikke ramme Malbec?? Ufatteligt, men stadig en meget flot vin og det var der bred enighed om i denne gruppe også. Bringeren insisterede på at dette burde være en typisk Malbec, vi andre fandt det så bare ikke!

1979 Château Leoville Barton, Saint Julien – Prop – pokkers – p**

2009 Gayda, Figure Libre, Cabernet Franc, Pays d’Oc IGP, Frankrig – en flot kontrolleret og moden Cabernet Franc. Virkelig vellavet og kun vores manglende evner, gjorde at vi ikke fandt druen i denne. Lidt rigeligt fad, men ellers flot balance. Kunne godt tænke mig at smage denne efter et par år i kælderen.

2009 Clos du Rouge Gorge, Vin de Pays Cotes de Catalans, Frankrig – intens sort peber og flot karakteristisk stil for denne type vin. Her kom vi lidt tættere på i vores bud. Massere af sort blomme og kirsebær med balanceret fad i baggrunden.

2001 Alion, Ribera del Duero, Spanien – hvis du spørger deltagerne denne aften, så smagte denne Bordeaux super dejligt. Da Frankrig blev udelukket fandt vi da frem til Spanien. En vin der i farven ikke viste 10 års alder, men duften var flot udviklet og smagen bød på herlige noter af tertiære aromaer. Flot balance.

2008 Quinta do Vallado, Touriga Nacional, Douro, Portugal – prop

2006 Carlisle, Zinfandel, Carlo’s Ranch, Russian River Valley, Californien – saftig med typisk oversøiske sorte modne frugtnoter. Blommer og brombær i fin balance med fadet. Kraftfuld og med meget ren eftersmag. Havde Zinfandels typiske, lidt enstrengede karakter og her ramte jeg druen for første gang denne aften. Flot vin, hvis man er til denne type.

2004 Domaine Charvin, Chateauneuf-du-Pape, Frankrig – flot balanceret Sydrhone på højt niveau. Fik slet ikke noteret noget på denne, men husker den som rigtig flot. Mener også at vi ramte området, og nogen fik endda årgangen med på skemaet.

Missede jeg billede og beskrivelse af en Clot de l’oum? Sorry…

Tak til alle for en hyggelig aften.

Andre noter fra de sidste par dage:

2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel – drukket hjemme over et par dage. En fantastisk balanceret vin, hvor sødme og syre spiller sammen på fineste vis. Vi besøgte ham for mange år siden og har samlet hans vine sidenhed. Jeg elsker især Spätlese, her finder jeg den bedste balance i tysk vin mellem sødme og syre. En vin med stor intensitet, men også meget blød og lidt lavere i syreniveauet end andre årgange.

Giavi PrimaVolta, Prosecco, Connegliano Valdobbiadene, Brut, Von Ahm Selections – indkøbt i Føtex, der har fået 2 vine ind fra danske Marie Ahm. Sjovt at en dansker kan få lavet en selektion af vine og få dem ind på markedet. Jeg ønsker Marie al mulig held og lykke og glæder mig til at smage den røde Tua Rita. Denne var ikke den store oplevelse; spids og syrlig med bitter karakter der overskyggede frugten. Måske en dårlig dag til denne type bobler, håber at gensmag til sommer under solen med saltmandler eller andet til at åbne den op.…

Read More »

Cristal, Mondavi, Talbot og Hermitage til middag

24. januar 2012
 |  2 kommentarer
 |  Fuld middag, Vinsmagning

En aften hvor den gamle frokostklub skulle samles under afslappede forhold. Udmeldingen var fra start at vi skulle have et fransk tema og da jeg ved at værtinden ikke er til Foie Gras, så var det lidt svært at tænke forret. Kald mig blot en-sporet, men Foie Gras er bare så oplagt. Til Champagnen havde jeg ristet et par mandler med salt og det stod fint sammen.

2004 Louis Roederer, Cristal, Champagne – frisk og uindpakket lækker frisk Champagne. Flot åben, selv i denne unge udgave. Masser af citrus og ikke for høj dosage. En Champagne der smager virkelig godt, men heller ikke byder på den store modstand. Blev ikke serveret blindt, men hvor ville bling-bling faktoren så også ha’ været?

Herfra kom alle vine blindt, pakket pænt ind i sorte sokker…

NV Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – flaske gemt i ca. 5 år. En rugbrødsodyssé med bred kompleks stil og mange autolytiske noter af sprøde småkager og gær. En Champagne der er lidt for meget alene, men sammen med salaten havde den der som en fisk i vandet. Sprød med stor fylde. Viser hvorfor at selv non vintage Champagne kan gemmes med stor fornøjelse og en mere kompleks vin til følge.

Til forret havde jeg vendt en salat chevre chaud. Salat, rucola, Nicoise oliven og toast med ristet gedeost.

2003 Dom. Vincent Bouzereau, Meursault 1’er Cru, Les Charmes – ”den der gemmer til natten, gemmer til katten” Sagt på en anden måde: den var lidt for gammel med tunge noter af abrikos, ananassaft og kærnet smør. Flot åben bouquet men kort og kedelig i smagen. Den skulle vi nok have drukket for 3 – 4 år siden.

Hovedretten var meldt ud til at være Bouef Bourgognon og den smagte fantastisk. En ret som er super til kraftfulde vine, som kom på bordet denne aften.

1990 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – utrolig flot rød i glasset med en klarhed og elegant duft. Masser er ren rød frugt og cigarkasse. Virkelig balanceret i smagen med silkeblød struktur og næsten merlot-agtig cremet stil. Jeg startede med at gætte Nord Rhone og hvad f***** jeg lavede der er et godt spørgsmål. Lidt mere koncentration og så lykkedes det sørme at gætte kommunen og kun 5 år ved siden af. En flot vin, der holder hele vejen, men heller ikke overrasker nogen.

2000 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon Reserve, Napa Valley, California – en stor klassisk Bordeaux i stilen. Masser af solbær, brombær og fint integreret fad. En vin der har udviklet sig flot over de senere år og nu viser sine styrker. Moden frugt, der klart indikerede et varmere klima, men stadig så godt styret at det var rart. Tydeligt en vin på højt niveau med stor intensitet og kompleksitet. Aftenens bedste gæt fra min side – spot on med årgang og producent!

Herefter fulgte en serie af 3 vine fra Languedoc. En lille producent, der måske nok har fremtid, men hvor jeg absolut ikke var imponeret på aftenen. Der er sat prop i flaskerne og de vil blive gensmagt her dagen derpå med åbent sind. Her er mine noter fra aftenen:

2008 La Peira en Damaisela, Les Obriers de la Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – Cinsault og Carignan domineret vin med tydelige kålnoter og mørk sort frugt. En lille basker med sort frugt, men uden mere kompleksitet end som så.

2008 La Peira en Damaisela, Las Flors de la Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – intens med tydlig Grenache og Syrah karakter. Meget intens med høj frugtsyre og stort bid. Dyb rumlende frugt, med rigtig meget fad, der fik lov til at overdøve frugten.…

Read More »

Malbec fra Mendoza

22. januar 2012
 |  1 kommentar
 |  Vindistrikt

Mendoza regionen i Argentina er potentielt meget interessant. De seneste mange år har de sprøjtet store mængder af rødvin og hvidvin på markedet med stor frugtkoncentration og tyngde. Klimaet er stærkt påvirket af Andesbjergene, hvor vinmarkerne er plantet opad skråningerne i varierende højde over havet. De starter ca. ved 800 m.o.h. og går helt op til mere end 2000 meter over havet. Den temperaturvariation dette giver, er med til at man kan dyrke en bred vifte af forskellige druer. Chardonnay dyrkes med god succes i højderne og længere nede ses alt fra Cabernet Sauvignon til Shiraz og ikke mindst Malbec.
Malbec druen yder sit nok allerbedste i dette klima. Oprindeligt fra Cahors i Frankrig, og til dels Bordeaux, hvor de kære franskmænd kæmper med ordentlig modenhed i druen. I Argentina, og i særdeleshed i Mendoza, opnår Malbec druen noget nær perfekt modenhed. Igennem mange år har der været produceret vine med stor koncentration af druer der har været høstet lige på grænsen af overmodenhed. De seneste år er vi begyndt at se en interessant ændring, som jeg fik bekræftet i aften. Flere prøducenter er begyndt at høste druerne en anelse tidligere, så frugtsyren er mere present og dermed opnår de vine med en ganske anden balance.

Her til aften har jeg været til smagning med en gruppe dygtige smagere, der skal til eksamen på W.S.E.T. i næste uge. Vi smagte en bred vifte af vine og analyserede efter Systematic Approach to Tasting. Vi kom vidt omkring i verden, men 2 vine skilte sig ud og danner grobund for dette indlæg. Vi kunne ikke analysere os frem til området, eller druen. Vi gættede i øst og vest, men uden held til at ramme rigtigt med disse vine der skilte sig ud fra mængden med deres behagelige kølighed og veldisponerede frugtsyre balance.

2008 Lariviere Yturbe, Partida Limitada, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – frisk stil med en bred vifte af røde bær, hindbær og jordbær især. En medium plus frugtsyre der spillede flot og levende op. Fadet var present, men smukt integreret i baggrunden. Røde kirsebær, den kølige frugt og det lille herlige bitterbid i eftersmagen førte mig fejlagtigt til Norditalien. Bedste bud gik til Argentina Cabernet Sauvignon. En fantastisk lækker vin, der på ingen måde var tung, fed eller kluntet.

2007 Grand vin de Goulart, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – en rødvin der var mere intens med en bred vifte af sorte bær, fadet var kraftigt med i både duft og smagsbillede med nytoastet stil. Velintegreret i den fede cremede struktur. En rødvin der var fyldig i munden, men styret flot af relativ høj frugtsyre og en lidt mint – karakter med god stenet mineralitet. Voksede sig større i glasset, men blev aldrig så tung at vi kom frem til Malbec.

Sjovt nok er begge vine fra samme underregion i Mendoza og lagret i 14 måneder på egetræsfade.

Konklusion: Der er en stor fremtid i Argentina, nu hvor flere og flere producenter begynder at få styr på den helt tunge frugtkarakter. Selv en lidt frankofil smager som undertegnede har lyst til at drikke disse vine i større mængder.…

Read More »

Bistrot Bobo – restaurant for hele familien!

14. januar 2012
 |  2 kommentarer
 |  Fuld middag, Restaurant

Har du børn der ikke har læst den samlede Emma Gad og som ikke lige er egnet som gæster på ”de fine steder”? Jeg har 2 dejlige aktive drenge, som ikke kan sidde stille så længe som et godt måltid tager på restaurant i dag. 1 ½ – 2 timer er toppen af hvad vi kan klare som familie.

Kan man så komme ud og få god mad alle sammen? Ja, det kan man.

Jeg er sikker på at der findes flere gode steder, vi kan udforske, men i går aftes stod den på Bistrot Bobo på Østerbro. Her er plads til store armbevægelser og en dreng der synger lidt ”Jamen jeg har bare så meget den sang på hjernen!?!” Et stort lokale, hvor der høres mindre børn end mine, men hvor der også var plads til en større opdækning til et firmaarrangement i midten.

Vi fik et herligt bord ud til vinduet og straks kom der lækkert hjemmebagt brød og gulerods/agurk stænger på bordet, samt vand. Vi fik bestilt fra det glimrende menukort og uden den helt store ventetid ankom forretterne. Fruen nød en Salat med chèvre chaud, en herlig anretning med sprød salat og gedeosten på små stykker flûte – lige efter forventningerne. Den store knægt nuppede en omgang charcuterie med surt, hvor jeg nød de gode nicoise-oliven og en enkelt haps. Jeg fik en omgang anderillette med cornichoner. Herlige anretninger og lige efter vores hoved.

Til hovedret, valgte drengene Nuggets Deluxe, som de havde prøvet før. De var nogenlunde tilfredse, men mente at jeg kunne lave de Nuggets bedre – jeg takker for tilliden.

Fritterne var dog helt perfekte og de fulgte såmænd også min Steak med hjemmelavet Bearnaise. Perfekt stegt stykke kød, med masser af smag og Bearnaisen havde de helt styr på. Fruen nuppede dagens ret, som var sprødstegt andebryst med kartoffelfondant og lidt grønt. Hun smilede hele vejen og lækkert så det ud.
Vi var i bil, så vinkortet blev ikke udfordret stort, og det var nok også meget godt. Det er ikke vinen der er i fokus på Bobo. Vi endte med et glas Moulin-a-Vent fra Drouhin, som ikke var værd at skrive hjem om. Det blev skænket med hele klør fem over etiketten, så jeg så hverken årgang eller andet.
Hatten af for det unge personale på gulvet, det fik os til at tale om hvilke studiejobs der vil passe til vores børn. Sjovt nok synes de tjenerfaget kunne være interessant.
Vi sluttede aftenen med cafe latte og is til drengene. Alle var glade, og ingen var eksploderet, da vi forlod restauranten efter 2 timer. Jeg kan på det stærkeste anbefale Bistrot Bobo til dig der gerne vil have god vellavet mad, med gode råvarer og afslappet stemning, hvor der er plads til børn. Her har man styr på Bistrot begrebet.

Tak til familien for en herlig aften, med godt selskab!…

Read More »