Ruinart vertikal smagning med jokere

Første gang publiceret på min firmablog hos Skjold Burne, da jeg var ansat der.

Vi afholdt smagning hos undertegnede. Idéen var at smage et par af de store kanoner op mod nogle andre store navne! Fed idé til et tema, Mr. Vanilla og jeg havde sat programmet sammen. Flaskerne var leveret lidt af alle deltagere i smagningen. De gamle flasker Dom Ruinart i begge udgaver var indkøbt hos forskellige Skjold Burne forretninger rundt om i landet.

Jeg tog en håndfuld noter i løbet af aftenen, men de er desværre forsvundet siden hen. Så her kommer programmet og nogle strøtanker om vinene undervejs.

Der var komponeret en flot menu af Mr. Choko med mange flotte retter undervejs der passede flot til Champagnen og viste at Champagne og mad er perfekt sammen.

1999 Moet et Chandon – fin frisk stil og en dejlig starter i solen på terrassen.

1999 Dom Perignon – klart mere bid og dybde, men præget af at være meget ung og det meste lå skjult bag syren.

1985 Dom Ruinart Blanc des Blancs – nogle vil mene at den var død, jeg er måske nekrofil i denne sammenhæng, for jeg syntes den var imponerende. Flot oxideret stil, rugbrød og typisk gammel kold-klima Chardonnay type. Det bragte minder frem om gammel Chablis…

1988 Dom Ruinart Blanc – lidt livligere, men ikke den samme kompleksitet.

1986 Dom Ruinart Rosé – flot orange, dybe toner og fadpræg. Fin frugt, men lidt kort.

1988 Dom Ruinart Rosé – skæv flaske. ØV.

1990 Dom Ruinart Blanc – top lækker og kompleks med rugbrød, hvide roser og lang fin frugt. Stor dybde og virkelig præg af en topårgang med modne druer.

1990 Jacquesson, Signature Brut – ok, men efterlod ikke den store oplevelse.

1990 Dom Ruinart Rosé – en bulderbasse. Voldsom i både duft og smag. Røde bær og lidt syltetøj. En vin der mættede.

1990 Jacquesson, rosé – også meget kraftig, men knap så flot styret som Ruinart.

1993 Dom Ruinart Blanc – mindre årgang, men stor vin til en lille afslapning ovenpå et tungt heat.

1996 Dom Ruinart Blanc – WOW, her var det styret stramt af. Ruinart i ung udgave er lukket sammen med citrusnoter og tæt gær stil. En meget flot vin med stort potentiale. Klart den bedste hvide Ruinart i aften.

1996 Perrier Jouet, Belle Epoque – en flot flaske med pæne blomster. Det man skal falde for i denne vin er finessen. Jeg tror at jeg havde mere lyst til noget power.

1996 Dom Ruinart Rosé – et monster der klarede fint at stå alene på bordet. Jordbær og brombær lige fra skoven med lang fin eftersmag.

1979 Pol Roger Cuvée Winston Churchill – Flot mousse stadigvæk, en vin der er bygget til at udvikle sig i flasken. Meget modne toner, men mere levende end andre gamle vine denne aften. En vin der havde potentialet til at afslutte en god aften.

  

One comment

  1. […] til at slå op hvornår jeg smagte en given vin. Det var grundlaget da jeg startede bloggen her i 2007 og det er stadig min primære årsag for at skrive denne blog. Naturligvis glæder det mig at mine […]

Skriv et svar