”Det er i hvert fald IKKE Bordeaux!” Udtalelser som denne hørte vi et par gange i løbet af aftenen. Jeg selv, var ikke bedre end andre, men sjovt er det i godt selskab at smage blindt. Man bliver hver gang så meget klogere når man ser etiketten. Vi mødtes den hårde kerne; 6 drenge og én ny pige i flokken. Én der ikke dukkede op? Det kan kun undre mig når man kender niveauet af vinen. Det kan være svært at få serveret alle vine i den rigtige rækkefølge, uden at nogen kender andet end deres egen. Det er hver gang en kamp, men en sjov én af slagsen.

Vi mødtes endnu engang med stor glæde på Enomania, et fantastisk sted der tiltrækker en masse gode mennesker, denne aften os og flere andre fra mad og vin branchen. Vi fik pragtfuld mad, især sad risottoen som altid lige i skabet, denne gang med blæksprutte og ærter. Mine noter denne aften blev kun fokuseret på vinen, men Enomania kan anbefales til alle der kan lide hyggelig stemning og god italiensk mad.

Manden med boblerne var ikke kommet til tiden, så vi skyndte os at pille fra kortet:

Billecart-Salmon, Brut Réserve, Champagne – rigtig flot og lækker kraftfuld stil. Pænt bid og frisk citrus. Det var en herlig start på aftenen.

Så begyndte de blinde vine at komme på bordet:
1990 Veuve Clicquot Ponsardin, vintage reserve, Champagne – helt utrolig flot med stor kompleksitet og masser af rugbrød, fine elegante bobler og pænt fadpræg i baggrunden. Kompleksiteten fik budene til at gå i retning af Krug med årgang, eller en gammel Krug NV. Jeg var sløv i optrækket og nåede aldrig rigtig at komme med et fornuftigt bud.
De 2 første hvide havde været lige lang tid i køleskabet og taget ud samtidig, men alligevel var der nok 4 -5 graders forskel i temperaturen. Mærkeligt, men sandt.

1997 Prager, Grüner Veltliner, Smaragd, Weisenkirchner Ried Achleiten, Wachau – lidt lun og flad, pæn syre, men lidt rigelig våd papkasse. Jo længere tid den stod, jo mere sikker blev vi på fejlen i vinen.

1995 Alzinger, Dürnsteiner Hollerin, Smaragd, Wachau – herlig duft af gule blomster og fersken. Stram og fokuseret syre holdt smagen lidt nede, men duften var rigtig flot. Med lidt varme åbnede den rigtig godt op. Mit gæt: tør Tysk Riesling med 15 år på bagen.

2000 Vocoret, Blanchot, Chablis Grand Cru – flot dyb farve og herlig toffe duft med smør og ristede mandler. God syre i munden med noter af honning og tørt hø. Grapefrugt og grønt æble. Mit gæt blev Chassagne, andre skød på Meursault og Puligny. Den virkede mere bred og fed end man ville forvente af en Chablis.

Så begyndte de røde at komme på bordet, først disse to:

1966 Château Ville George, Grand Cru Exceptionnel, Haut Medoc – smuk teglfarvet med animalsk duft og blommer, cedar og solbær. Dyb og intens duft der var bedst de første 10 minutter. Rigtig guf i smagen; moden Bordeaux der tørrede lidt ud med læder. God ren solbær til at starte med. Mit gæt: 1983 Pauillac – forkert igen…

1982 Château Lynch Bages, Grand Cru classé, Pauillac – wow hvor flot dyb rød farve med meget tæt kant. Herlig ekspressiv duft med lilla frugt og brombær. Nogen insisterede på blyant, men den fandt jeg ikke. Lækker fed cremet struktur med masser af liv og glade dage. Virkede som om der var alder, men ikke så meget. Denne kan helt sikkert ligge 5 – 10 år endnu inden den er på toppen. Jeg har ikke noteret det, men jeg mener at mit bud lå i Napa ’97 …

Næste 2 vine, der var et meget umage par:

1998 Gaja, Sori Tildin, Langhe (næsten Barbaresco) – en hørm af malerbøtte og oregano balndet med stor fedladen fadbrug.…

Read More »

Eser har leveret de nye årgange og de skulle prøves under de mest optimale betingelser; i haven med sol og godt selskab! Vi smagte dem lige fra flasken og bundslatten blev gemt til dagen efter for at gensmage. Vinene blev smagt uden mad af Riedel Riesling Vinum glas.

2009 Eser, Riesling, Trocken, Rheingau – helt blank i glasset, næsten klar som vand. Herlig tropisk duft med lychee og frisk fersken. Der er noter af grønne pærer og lidt våd flint eller kalk. Smagen er styret af en høj rensende frugtsyre der sender kaskader af frisk grøn frugt rundt i ganen. Igen noter af pærer og gul stenfrugt. Der ligger en blød sødme under syren der giver en god mundfylde. Herlig vin der virkelig byder på rigtig meget nu og sikkert hen over hele sommeren. En vin der vil passe bredt madmæssigt, lige fra sushi til asiatisk krydret mad. Kan uden de store problemer også bare komme på bordet til lidt små-guf når solen skinner i haven.

2008 Eser, Riesling, Kabinett trocken, Oestricher Lenchen, Rheingau – meget diskret duft med citrus og grønt æble. Lidt stram i munden med fokuseret syre og æble karakter. Et strejf af hvide sommerblomster og stenet mineralsk fornemmelse. Virker herlig kompleks med masser af tyngde nedenunder den umiddelbare charme. En vin der skriger på mad med koncentration, giv mig skaldyr eller intense fiskeretter. Ikke for fed fisk, men gerne lyst kød med spice.

2008 Eser, Riesling, Kabinett feinherb, Oestricher Lenchen, Rheingau – herlig duft med melon og lidt umoden ananas, kiwi, æble. God mundfylde med gul peber og kandiseret citron. Herlig olieret struktur der passer godt med sødmen og syren. God balance og lige til at nyde.

2009 Eser, Riesling, Spätlese, Oestricher Doosberg, Rheingau – ananas sødme og let bitter fersken der giver et sjovt modspil til den dominerende sødme. En god frisk frugtsyre der spiller hen over paletten og giver en behagelig fylde. En lækkerbisken hvor sødmen gør at den vil være en herlig vin til foie gras eller fede fisk og supper. Kan også sagtens køres alene eller med en frugtdessert.

Til hovedretten, grillet kalvekød, fik vi en gammel kending fra gemmerne:

2001 Terrazas de los Andes, Malbec, Reserva, Mendoza – intens med varm fedme og kraftig brombær og stadig power fra fadet. Passede fint til det grillede kød og de ovnstegte kartofler.

Efterfølgende diskede min dejlige nabo op med en mega hjemmelavet jordbær tærte og så kom der lige et par flasker Niepoort på banen. Altid gode, men helt klart 1998 Colheita bedst til tærten.…

Read More »

Weingut Eser er to unge fyre som har overtaget et familiebrug i byen Oestrich i Rheingau regionen. Her har været dyrket vin gennem flere generationer. Da Thomas og Christoff overtog begyndte de at ændre på tingene. Nu skal der kvalitet i flaskerne og moderne tilgang til at drive en virksomhed. Jeg mødte dem første gang på Prowein  2006 og vi har importeret deres vine i Taster Wine lige siden. De sælges gennem Skjold Burne forretningerne og vores restaurationsdel; Oskar Davidsen & Co. Jeg er meget glad for husets stil, fordi de har god sprødhed og fokus på frugten. Mineraliteten og det tørre ligger fornuftigt i baggrunden. Syren er dejlig høj og giver som regel godt modspil til de søde element i vinene. De fleste vine hos Eser er i dag tørre, fordi det efterspørges meget på restauranterne i Tyskland, hvor deres store marked er. I Danmark har vi stor succes både med den tørre og søde ende af deres sortiment. Det var derfor med slet skjult glæde at vi modtog de nye årgange. De meget moderne etiketter skyldes et samarbejde med et lokalt marketingbureau. Jeg kan godt lide den moderne stil og der gør det nemt at forholde sig til den enkelte vin.

Eser, Riesling, Rheingau, Trocken 2009 – en ny årgang hjemme på lageret af (næsten) alle de vine vi fører hos Skjold Burne af Esers vine. 2009 er naturligvis meget ung, men alligevel står den flot klar i glasset. Vinen blev kølet brutalt ned i fryseren og hældt direkte fra flasken i et Riedel Riesling Vinum glas. Gav en god åben bouquet med lidt tropisk frugt, citrus og mineralitet i den lave ende. Smagen var fint balanceret med god frisk gul frugt, citron og græn frisk pære. Sødmen er rimelig pænt præsenteret og viser igen forskellen på tyskerne og danskernes opfattelse af begrebet Trocken/Tør. Ikke helt, men til gengæld er der en så flot penetrerende syre der holder vinen flot oppe og giver modspil til den lette syre. Den sidder lige i skabet og bliver igen en sikker ledsager på mit sommerbord.

Jeg ser allerede nu frem til weekenden hvor resten af de nye vine fra Eser skal smages.…

Read More »

En fredag der udviklede sig i god retning. Mødtes efter arbejde med naboen til åbning af vinkollektivet Weinerei i København. Et lokale med plads til 12 personer, gjorde at festen udviklede sig på gaden! Der var musik og god vin i glassene. Jeg fik sporadisk smagt lidt Sauvignon Blanc og Pinot Noir fra New Zealand – ganske udmærket stil med god fokus i frugten på dem begge. Så fik vi en Spätburgunder Weiherbst i glasset – lækker terrasse basker som stod godt til min ene østers her sidst på eftermiddagen. Pludselig var der bobler; Trosecco, en Riesling fra Mosel med lidt bobler i – herlig stil med god friskhed og lige til at hygge sig med. Sluttede med en god kraftig Cotes du Roussillon fra MG – god tung frugt og herlig kølighed. Herligt eksempel på hvordan det kan gøres.

Vi mødte en mængde gode mennesker og det var med til at give en herlig eftermiddag. Vi var bare ikke helt mætte, så et ring hjem og så blev fruerne sat i gang med at lave maden klar.

Vi endte ved et godt blandet hapse-bord med koldt andebryst, asparges i super vinagraitte, sprød salat med bacon og til sidst en runde ost. Fantastisk som tingene kan udvikle sig. Vi kunne jo godt have drukket vand til maden, men verden byder på så mange andre gode ting, så vi nuppede:

– flot gylden farve med herlig ekspressiv duft, modenhed, men stadig med frisk citrus. Perfekt balance i munden med lidt tørret eksotisk frugt og autolytiske toner i form af gær. Den friske syre holdt godt sammen på tingene og giver balance til den høje mineralitet i vinen. En vin der stadig udvikler sig i en god retning.

1996 Pierre Moncuit, Cuvée millesimé, Blanc des Blanc, Grand Cru Champagne, Mesnil Sur Oger

2008 Hermand Geoffroy, Gevrey Chambertin – Yes Baby! Det her er sprød frisk Bourgogne når det er bedst, argumentet for hvorfor man nærmest ikke behøver andet vin i sin kælder. Klokkeklare friske røde bær og frisk orange. Fadet med, men uden at dominere. Det var lige det man havde lyst til her hvor aftenen gik på hæld.

Heldigvis forstod naboen et vink med en vognstang, da jeg spurgte om det kunne være rigtigt at han ikke havde chokoladen der matchede denne vin? Så kom der guf på bordet. Beschle fra Schweiz.

Første skud virkede ikke efter hensigten, der tørrede frugten i vinen ud og syren kom til at stå skævt. Ikke så godt, men så kom trumfen på bordet og harmonien indfandt sig. Den der passede var Indigena, Amazonia Venezuela, 72%. Vi smagte også et par andre gode ting fra skabet.

Askinosie er pakket i de fedeste emballager og tiltaler nok bonderøven lidt i mig. Det ser råt og enkelt ud, men er sikkert udtænkt af et reklamebureau med en dyr adresse. Smagen er super lækker og især den sidse var virkelig guf. Normalt er jeg ikke meget for nibs, men her virkede det bare bedre end normalt.

Vi har efterhånden fundet ud af at samspillet mellem chokolade og tør rødvin kan være fantastisk. Der sidder nok stadig skeptikere derude, men I vil blive overbevist en dag……

Read More »