Archive for 29. december 2011

Guess a wine, WSET Diploma note

I just tried again to test my skills, this time I guessed it blind on area and vintage. Can you guess this wine? Note after WSET Diploma Systematic Approach to Tasting.

Appearence: Clear, medium ruby with legs

Nose: Clean, medium (-) with developing aromas characteristics of raspberry, rose petal, cherry, dry wood and green bell peber.

Palate: dry medium acidity, coarse medium tannins, medium (+) alcohol, medium (-) body and medium (+) flavor characteristics. Notes of green bell peber mostly, stalky and dry wood, raspberry and red cherry. Medium (-) finish that dries out on the palate, unbalanced.

Comclusion: acceptable to good, lacking fruit concentration and balance. Ready to drink and will not improve.

I guessed 2007 Bordeaux, because of the lack of concentration and fruit. Acceptable guess.

The wine was: 2007 Château Saint Genès, Premieres Cotes de Blaye, a Château owned by Bernard Magrez

 

En enkel guide om Champagne til Nytår.

Champagne til nytårsaften er et evigt tilbagevendende spørgsmål. Skal man nyde Champagne til Kransekage? Dette og andre spørgsmål besvares i denne lille guide, der undgår jordbund, beplantningstæthed, erosion, soleksponering og andre tørre emner. Her er fokus på hvad der står på Champagne etiketten. Hvad betyder ordene og hvilke nogle spørgsmål vil du gerne have svar på omkring Champagne til nytår, eller en anden festlig lejlighed. Er der noget du ikke får svar på, så er du velkommen med en kommentar, så skal jeg gøre hvad jeg kan for at svare.

Champagne mark

Mark i Mesnil-sur-Oger

Nytårsaften drikkes der større mængder mousserende vin, end resten af året tilsammen. Gennem de seneste år, har vi heldigvis set en stigning i salget af Champagne hele året. Men her til nytår vælter det frem med god Champagne, til nedsatte priser. Egentlig tosset, at vi som vinhandlere sætter Champagne på tilbud, når kunderne gerne vil købe det?

”Ikke al mousserende vin er Champagne, men al Champagne er mousserende vin!”
Champagne er en mousserende vin, der kommer fra Champagne distriktet i det nordlige Frankrig. Klimaet og jordbunden er her optimal til dyrkning af druer til mousserende vin. Grundet den nordlige beliggenhed opstår der en balance i druerne hvor syren er relativ høj og det er en god start når der skal fremstilles Champagne. Selve produktionsmetoden og fordybning i jordbund og skråninger, lader vi andre om i dag.

Demi Sec Champagne

Demi-Sec, Premier Cru - 2 betegnelser der beskrives her

”Hvor sød er min Champagne?”
Champagnens sødme doseres i den sidste fase, det der hedder degorgeringen, her tilføres den sødmegrad som producenten mener hans Champagne skal på markedet med. Det kan gøres indenfor nogle klare afgrænsninger. Frygt ikke de mest ekstreme udgaver, det vigtigste er næsten hvordan Champagnen er balanceret op mod syreniveauet, og det er ikke nævnt, så tal med din vinhandler.

Restsukker per liter Champagne i gram

< 3                       Brut nature – ingen sukker tilsat. Den tørreste og nogen vil mene                                   mest rene udgave.
0 – 6                    Extra Brut – meget tør og ren i stilen.
< 15                     Brut – den mest almindelige, med et meget stort spænd. Kan                                         variere, men er som regel godt balanceret.
12 – 20               Extra Dry – som navnet ”antyder” med en anelse sødme til at                                        give fylde.
17 – 35               Sec – betyder ”naturligvis” tør på fransk, men er en Champagne                                    med en del sødme.
33 – 50               Demi-Sec – så er det officielt meget sødt, men kan stadig være flot                                balanceret. Tilladt til kransekage.
> 50                     Doux – de sødeste udgaver der kan være en oplevelse i sig selv.

Champagne

Kraftfuld Champagne, kræver intens mad

”Hvilken Champagne til hvilket mad?”
Start med at tal med din vinhandler, han kender sine Champagner bedst. Som du kan se af ovenstående, så kan sødmen variere og er ikke den eneste rettesnor. Frugtsyre niveauet i vinen er meget interessant og smagsintensiteten. Derudover er der stor forskel på hvordan Champagnen er fremstillet, og hvilke nuancer den byder på. Spørg specifikt, eller prøv dig frem. Tøv ikke, for Champagne er fantastisk til mad og kan passe meget bredere end nogen anden vin.

”Champagne til kransekage???” Svaret er som udgangspunkt nej, men hvis du vil ned af den vej, så prøv de sødere udgaver. Alternativ: Asti Spumante til en brøkdel af prisen.

Champagne Salon

1995 ved at åbne op, men slet ikke træt


”Hvilken årgang skal jeg købe?”
Det meste Champagne er blandet af flere forskellige årgange og optræder derfor uden årgang på etiketten. Dette for at sikre en ensartet stil og kvalitet. I gode år, vælger producenten som regel at lave en Prestige Cuvée med årgang på etiketten. Når der er årgang på, så kan du regne med at kvaliteten er bedre, men også mere varierende end de blandede udgaver. Nogle foretrækker deres årgangs Champagne ung, andre med mere eller mindre alder. Jeg kan rigtig godt lide det når det er ca. 15 – 20 år gammelt, men igen: prøv dig frem.

Grand Cru Champagne

2004 Grand Cru fra Mesnil-Sur-Oger

”Grand Cru Champagne, hvad er nu det?”
Alle marker i Champagne distriktet er inddelt på en skala op til 100. Oprindeligt var dette tænkt som en prisliste når de store huse skulle købe druer ude i de enkelte landsbyer. Byerne er så klassificeret og det sætter prisen.
Grand Cru byerne er klassificeret som 100% – der findes i dag 17 byer med denne klassificering, de dækker mindre end 9 % af det samlede markareal i Champagne.
1’er Cru/Premier Cru er klassificeret som 95 % – 100 % – absolut bedre marker. Ses tit hos mindre producenter på etiketten.
De store huse bruger ikke disse betegnelser på etiketten, men en større del af druer indkøbt til Prestige Cuvéer er som regel fra de bedre marker.

”Hvilke druer bruger man til Champagne?”
Der er tilladelse til 7 druer, men kun få producenter bruger dem alle. De 3 mest brugte er Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Druesammensætning fremgår kun sjældent af etiketten. Blanc de Blancs hentyder til en Champagne kun fremstillet på hvidvinsdruer, det vil sige i de fleste tilfælde ren Chardonnay.

Læs det der står med småt: Med ganske små bogstaver står der en vigtig kode, nederst på etiketten. 2 bogstaver, efterfulgt af et lot-nummer. Lad os kigge på de 2 bogstaver, for de fortæller os hvor producenten har druerne fra.

Champagne Ruinart

En N.M. producent af de store: Ruinart Blanc de Blancs

N.M. (Négoçiant Manipulant) Har finder du alle de store huse, som er Négocianter og fremstiller deres Champagne af mestendels opkøbte druer i distriktet. De fremstiller gode til fantastiske vine i husets valgte stil. Her kræver det en fantastisk mand i kælderen til at blande de enkelte rå-vine, så husets stil kan bevares år efter år.
Min mening: ensartet, som regel glimrende kvalitet, men også her hvor det kan blive mest kedeligt. De største Prestige Champagner findes i denne kategori, så afskriv endelig ikke.

Champagne Avize

En R.M. Producent fra Avize

R.M. (Récoltant Manipulant) en lille producent der hovedsageligt fremstiller Champagne af druer fra egne marker. Det er absolut her den store udvikling sker i disse år. Der er flere små producenter, som tidligere har solgt deres druer til de store huse, der nu er begyndt at producere deres egen Champagne. Kritikken går på at variationen kan være større, end hos de store kendte huse.

Min mening: Her er variation, ganske som i al anden vin der er afhængig af året og råvarerne til rådighed. Som regel mulighed for de største oplevelser.

R.C. (Récoltant Co-opérateur) en Champagne fremstillet hos et co-opperativ og solgt at vinbonden under hans eget navn. Ensartet stil fra hele co-opperativet, men forskellige etiketter.
Min mening: glimrende kvaliteter, fra producenter der ikke har mulighed for at have hele produktionsapparatet derhjemme.

Der findes også andre bogstavkombinationer, men disse er de mest almindelige på det danske marked.

Håber at denne lille guide vil hjælpe dig til at vælge en god Champagne til Nytårsaften, eller en anden festlig lejlighed.

PS: “Hvad har været din bedste Champagne i 2011?” Jeg vil tillade mig at svare med en hel smagning: 1990 Champagne Smagning!

PPS: ”Jeg har hørt der er andet mousserende vin end Champagne?” Svaret er enkelt: OK, men skal der være fest, så lad der være fest!!!!!

stor Champagne

Et udvalg fra årets Champagne smagning

 

Rødvin til jul, især vin til and!!

Det er ved at være jul og spørgsmålet jeg modtager flest gange dagligt er: Hvilken vin skal man vælge til julemaden? Den mest klassiske julemad herhjemme må siges at være andesteg, så derfor sætter jeg her fokus på vin til andestegen.
Den bedste vin til and, er en vin der kan hamle op med, og imod, de fede og intense smagsnuancer der kommer fra en helstegt juleand. Andesteg er egentlig et kompliceret stykke kød at finde vin til, fordi den rammer mange forskellige nuancer. Både det fede fra skindet, det lidt tørre i kødet, samt det meget intense i smagen. Hertil kommer at vi til anden tit serverer søde ting ved siden. Alle disse elementer spiller ind når vi skal vælge den rigtige vin til anden. Samtidig skal vi huske på at fjerkræ ikke er så voldsomt igen i smagen, så vi skal ikke vælge en vin til anden, der er alt for kraftig. Tænk elegance.

Der findes rigtig mange gode opskrifter på and til jul, her er et par stykker: Kogebogen er en ofte besøgt side, her er deres bud.

Maduniverset byder her ind med deres opskrift.

Kokkekniven kommer her med en opskrift på and, der ser rigtig god ud.

Skal du lave lidt lækker rødkål, så er der her en Opskrift på rødkål til juleaften.

Vi skal finde en vin der kan spille med på de samme strenge og derfor vil jeg gerne finde en vin der har frugtsødme, intensitet i smagen og en nogle gode sunde tanniner til at rense ganen efter fedtet. Dette kan vi finde i en god oversøisk vin med lidt struktur.  Mit første valg vil være en Pinot Noir med lidt saft og kraft i smagen, fx Rodney Strong, Russian River Valley fra Californien.

Pinot Noir fra Californien

Her bliver Pinot Noir druerne flot modne og vinen har tilpas intensitet og kraft til at følge med anden og dens tilbehør. Traditionelt kan man jo også nyde en god Bourgogne, gerne en Gevrey Chambertin der har intensiteten og kraften til at lege med.

Mange mennesker foreslår Amarone til julemaden, det vil jeg gerne tale lidt imod. Jeg synes simpelthen at Amarone bliver for meget. Kan du godt lide denne stil i rødvin, så gear lidt ned og vælg en Ripasso til juleaften. En Ripasso har mere frugt og lidt mindre tyngde, sødme og voldsomhed. I forhold til en Amarone.

Ellers vil jeg til det store julebord, foreslå rødvin fra oversøiske lande. Prøv fx en godt styret Malbec fra Argentina, en Shiraz fra Australien eller en Carmenere fra Chile. Ærlig talt, så vil disse 3 udgaver ikke stå på mit bord, men du kan være sikker på at dine gæster juleaften vil være glade. Hvad er målet med valg af vin?

På mit bord kommer der igen til at stå Champagne. Ja, Champagne passer flot til julemaden, både til and, flæskesteg og andre typiske serveringer. Gå efter en Champagne med stor bredde, lidt gær og rugbrød i stilen og masser af tyngde. Optimalt ville være Krug, men også til den dyre ende.

Top Champagne

Find en god intens Grand Cru Champagne, jeg nupper en flaske fra min arbejdsgiver Skjold BurneLeon Launois, Mesnil Sur Oger, Grand Cru Champagne, den har tyngden og masser af kant til at løfte julemaden op til nye højder.

Grand Cru Champagne

Rugbrød og kraftfuld Champagne

Jeg kan også huske at en vinjournalist for mange år siden havde bedt om at få tilsendt årets julevine fra alle os ”kloge” importører. Vi vælger jo altid et par julevine, der passer bredt til den danske julemad. Vinderen det år blev en Riesling fra Mosel, det var der ikke mange der havde regnet ud på forhånd. Den var da heller ikke sendt ind, men indkøbt af journalisten.

Hvad er din plan juleaften med vin?

 

Smager rødvin af vindruer, kirsebær eller??

Smager rødvin kun af vindruer? Nej, vel. Rødvin har nok den mest komplekse sammensætning af nuancer i duft og smag. Det her indlæg vil præsentere dig for en anden vin, der også har en meget kompleks sammensætning af duft- og smagsnuancer.

Hvordan smager rødvin? Eller på en anden måde; hvilke smagselementer er der i rødvin? Lad os starte med at slå fast: der bruges kun vindruer til fremstilling af rødvin. Der bruges ikke hindbær, jordbær, solbær, læder, kaffe, skiffer, jordbund, svedig hestesaddel eller andre obskurditeter. Rødvin er som hovedregel fremstillet af vindruer af sorten Vitis Vinifera. Herunder findes et meget bredt udvalg af druesorter, alt fra Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah osv. Alligevel ender vi med at læse vinbeskrivelser der kommer med udtryk fra sorte eller røde kirsebær, ristede mandler, modne blommer eller andre varianter af frugter og bær.

Komklusion: selv om rødvin kun er fremstillet af vindruer, så smager rødvin af meget andet.

Hvis vi kigger på en del af smageskemaet fra W.S.E.T.  så kan vi se en lang række af frugter, blomster, krydderier m.m. Se på side 2 i dette link.
Alle disse varianter kan vi finde med lidt træning og det giver os en vin med kompleksitet og bredde i smagsbilledet. Vi jagter vine fremstillet på én eller flere druer, hvor vi kan finde en bred vifte af smagsnoter, gerne mere end fem frugter og lidt krydderi i baggrunden af mundhulen. Så er vi som vinsmagere glade.

Denne tese beskriver meget godt hvorfor jeg i mange år ikke har været interesseret i alkoholiske drikke, fremstillet på andet end vindruer. Her finder jeg diversiteten og bredden i smagsoplevelserne. De senere år har jeg så gang på gang stødt på en vin med samme bredde i smags og duftnoter som rødvin fremstillet på vindruer. Denne ”nye” vin i klassen er fremstillet på kirsebær og det gøres af folkene på Frederiksdal Gods. Her kan jeg endnu engang konstatere at Kirsebærvin fra Frederiksdal gods er fremstillet af kirsebær, men smager af meget andet.

Jeg har omtalt dem ved flere lejligheder og smagt dem ved endnu flere. Nu stødte jeg så på Harald Krabbe forleden, til en juleeftermiddag, hvor han præsenterede et par friske varianter. Disse 2 nyheder bragte endnu engang nye nuancer frem i glasset.

 2010 Frederiksdal Gods, Catherine, Lot no. 11-01, 13 % alkohol – som sådan gæret ud til en tør udgave. Fremstillet af kirsebær, men med en duft som stor rødvin og med samme brede kompleksitet. Naturligvis er kirebær den mest fremherskende duft og smagsnote, men absolut ikke den eneste. Her er brombær, våd skovbund og hindbær i intens stil. Frugten er dominerende med en behagelig underliggende sødme der ikke bliver for meget. Skal vi sammenligne med en rødvin, så er dette Frederiksdals bud på en Amarone, i den lidt søde stil. Fremragende og en vin jeg med glæde vil nyde til en grillet lammekølle, eller traditionel julemad.

2011 aftapning Frederiksdal Gods, Sur Lie, Lot no 11-02, 13,5 % – så er vi mere i den klassiske stil fra godset. Sødme, kraft og intensitet helt nede fra mellemgulvet i denne vin. Bred som en modnet Banyuls, elegant som en LBV Port. Der er absolut fadpræg i denne, hvor vinen har oxideret en anelse og det har rundet lidt kanter af. Blød og meget balanceret. Igen en bred vifte af nuancer, blommer og rabarber er næsten mere present end de røde kirsebær. En god intens udgave, der ligger niveauet over deres 2009 Vintage udgave.

frederiksdal gods kirsebærvin

Sur Lie og Catherine

Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne understrege at hvis du IKKE kan finde nogle af disse special udgaver, så skal du være glad for at finde deres visitkort:

2009 Frederiksdal Gods, Vintage Kirsebærvin, 16,5 % – som altid voldsomt imponerende og rigtig flot afstemt. Jeg nyder at teste de specielle aftapninger, men denne sidder altså lige i skabet! Intens frugttyngde og flot balance med sødme og frugt. Nyd den let afløles sammen med en god dessert, eller som et lille måltid i sig selv.

Frederiksdal Gods Kirsebærvin

2009 Vintage Kirsebærvin

Samlet set så er budskabet: prøv disse vine og nyd bredden i smagen og duften. Hvor utroligt det end lyder, så udvikler der sig nogle dejlige nuancer fra disse kirsebær. På samme utrolige måde som der gør med vindruer, rundt i verdens vindistrikter.

En stille weekend

En weekend uden så meget vin, en enkelt tysker men ellers stod den på rundtur i Københavne fredag, med efterfølgende julefrokost med firmaet. Vi havde i år valgt at gå på Radisson BLU Scandinavia og det var absolut i orden. Hvad kan man stille af krav, når der sidder 200+ mennesker i lokalet?

De her ting bør være i orden på en julebuffet og blev testet af undertegnede:

  • Sild i flere forskellige varianter, store, fede og smagfulde
  • Fiskefiletter? Jeg sprang dem over, men så dem
  • Varmrøget laks der smagte rigtig godt
  • Æbleflæsk, med sprød flæsk
  • Flæskesteg med sprød svær og ikke tørt kød. Lige i skabet
  • Kartoffelmos? Fatter jeg ikke helt, men det var bedre end dårlige glaskartofler som jeg oplevede andet sted sidste år
  • Medisterpølse – nice og i orden
  • Ris a la mande – jeg spiste den ikke men dem der gjorde smilede
  • Modne oste – er bare så meget bedre end gummibrie

Må samlet set sige at service og mad var i orden. Efterfølgende røg jeg på Casino for første gang, det vandt jeg ikke noget ved.
Man kan jo ikke have held i både spil og kærlighed!

Vinen kunne vi ikke sige noget til, vi havde selv taget den med ;-) Drinks et sådan sted er bare for tynde, men en enkelt Mojito blev da testet.