l’Atro Antiristorante – Dining Week 2012

Her på L’Altro Antiristorante kan de ikke finde ud af at sætte standarden ned, så vi fik fuld service med smil og herlig engelsk med italiensk accent. Copenhagen Dining Week var for mit vedkommende i gang med fjerde og sidste vers, i super selskab med fruen, én dejlig nabo og en chokolademand af stor karakter.
Vi var blevet lovet et udvalg af retter fra L’Altros notoriske Don Corleone menu. Hvis denne menu indeholder de samme retter, i samme størrelser, så må det være hårdt at komme igennem samtlige 9 retter, og jeg plejer ellers ikke at pive. Lokalet har en yderst ucharmerende beliggenhed midt på Torvegade. Jeg synes, som mange andre, at Christianshavn er hyggeligt og stemningsfuldt, men Torvegade er i mine øjne undtagelsen fra den ellers smukke bydel. Når man så træder ind gennem den massive trædør, så åbenbares en anden verden. Man trækkes straks med på sommerferie til støvlelandet og den mørklødede tjener smiler hjerteligt til en. Stemningen var så langt fra et regnvådt trist København. Muzakken der strømmede fra højtalerne, var italiensk radio – meget autentisk med kommentatorer og italiensk musik. Vi fik anvist et bord, hvor jeg sad med ryggen til gaden, og jeg kunne på ingen måde fornemme vejens trafik. Stille og roligt blev man hængende i det italienske univers der blev bygget op.
Desværre havde jeg glemt kameraet, så alle billeder er taget med min HTC Desire.

Vinmenuen blev tilbudt til 200,- kr. Perfekt, den blev valgt. Jeg kiggede også i deres vinkort, men det er da noget af det mest rodede opsætning jeg længe har set. Som min nabo sagde: man bliver helt søsyg af at kigge med…

Menuen denne aften lød på:

GODFATHER MAD – A MENU YOU CAN’T REFUSE:

  • Carpaccio af marineret sværdfisk – eller
    ‘Luca Brasi sleeps with the fishes’
  • Peter Clemenza’s gangsterpasta med friske kalvepølser, vin og blodrøde tomater
  • Grillet hestesteak og carponata aka
    ‘Don Corleones vendetta’

Ingen dessert, og det passede mig glimrende da jeg lige havde tanket den søde mave op hos A Xoco. En menu der især skiller sig ud fra mange af de andre under Dining Week, ved nogle markant anderledes råvarer og det endte med at give en super oplevelse.

Sværdfisk med citrus

Forretten var det fineste sværdfisk, skåret tyndt og pyntet med citrusfrugt fra Sicilien. Pivlækkert og frisk servering. Fisken smagte af en mellemting mellem havtaskekæbe og kammusling. Perfekt balanceret af den friske citrus.

Pasta med ragout

Pastaen var fin og påstået hjemmelavet. Lignede nu almindelige halvmåner fra supermarkedet? Herlig ragout over med et enkelt kødstykke på min tallerken. Velsmagende og tydeligvis kogt ind over lang tid, for at opnå den intensitet. En herlig servering.

Hest og polenta

Hesten blev til os fire serveret på et fad, så vi selv kunne dosere hest og cremet lækker polenta. Hestekødet var ikke det mest regulære, så de enkelte stykker var forskellige, men alle utrolig velsmagende. Det er mange år siden jeg sidst har spist hest, det var knap så vildt/sødt smagende som jeg huskede. Polenta kan være noget klæbrigt noget, men ikke i l’Altro version, her var det cremet og luftigt. Vi fik ikke tømt fadet, altså må vi alle være blevet mætte…

En herlig menu, hvor desserten ikke var savnet af undertegnede. Vinmenuen var overordnet set ganske glimrende, men ikke prangende. Havde måske håbet på lidt mere absurde og ukendte områder fra disse specialister. Som en naturlig del af deres service, blev hver vin serveret i sit eget glas. Lækre glas fra Spiegelau der funklede perfekt.

Assisi grechetto

2009 Sportoletti, Assisi Grechetto DOC – en ganske neutral hvidvin, der først lukkede lidt op for en anelse tropisk frugt sammen med maden. Ikke den store oplevelse, men glimrende ledsager til denne spinkle med velsmagende ret.

2009 Montepulciano d’Abruzzo – fik hverken billede eller noteret producenten. En vin der smagte dejligt og ukompliceret inden maden, men som faldt væk i billedet da den koncentrerede pastaret kom på bordet. Jeg kan undre mig over om de overhovedet har smagt denne kombination, for sjældent har jeg fået så dårligt et match på en restaurant.

Sportoletti

2008 Sportoletti, Assisi Rosso DOC – en basse på 14,5% og efter sigende lagret i 5 måneder på fad og fremstillet på ren Merlot. En seriøs vin, der gerne ville med på kortet. Spillede rigtig godt sammen med hestekødets intensitet og fadet havde en rolle, uden at dominere. Rigtig dejligt vinvalg og en god afslutning.

Samlet set en super aften, hvor maden spillede hovedrollen og det kun var småfejl på vinmenuen der kunne trække ned. Jeg vil med glæde komme og spise på L’Altro Antiristorante til fuld pris.

2 comments

  1. Più Rosso siger:

    Hej Frederik, tak for herlige rapporter fra DW! Det lyder som en god uge:-)
    Jeg har drukket Sportolettis AR i 07-årgangen, som efter min mening var decideret ødelagt af alkohol – 15% på etiketten og ganske rigtigt en basse også i frugten, men ikke nok til at sluge alkoholen imho. Den er lavet på sangio, merlot og cab i forholdet 50/30/20 og lagrer et år på barriques. Theis sælger til ok tilbudspris indimellem og superiore.de sælger til under €8.. Jeg var faktisk selv lidt mere begejstret for grechettoen, som til prisen leverer god drikkeglæde til mad, som du også er inde på.
    Mange hilsner,
    Niels

  2. […] på et lidt mindre niveau end sidste år, hvor jeg nød 4dejlige aftener på hhv: Dansk Vincenter, L’Altro, The Italian og  Aarhusgade No […]

Skriv et svar