Markus Molitor Auslese 2015

Auslese fra Markus Molitor må siges at høre til noget af det bedste man kan opdrive fra Mosel-dalen, og dermed Tyskland. Der er så meget sødme og saftighed at man kun kan blive glad. Det er en type vin der taler til alle mennesker, der kan lide lidt sødt. For den utrænede gane er dette bare lækkert; sødt med en frisk bagkant. For den mere trænede gane byder denne vin på enorm kompleksitet, som vi kan sidde og pille i af flere omgange. Det er en af mange gode grunde til at jeg godt kan lide sød riesling, kompleksiteten. Det er dog en vin som man med lidt kærlighed kan hive så meget mere smag ud af. Denne blev dekanteret fra morgenstunden, for at vise mest muligt til mine kollegaer sidst på dagen.

Auslese Riesling Molitor Mosel

2015 Markus Molitor, Riesling Auslese **, Zeltinger Sonnenuhr, Mosel
Kl. 7.35 ved dekantering var dette ren ananassaft med sukker. Ingen kanter, ingen riv, intet rigtig sjovt. Det smager da godt, men er godt nok kedeligt.
14.35 er der dukket kompleksitet op. Nu er der stor mineralsk kant, nærmest friskrevet parmesan og hvid kalk. Intes citrus med lidt hvid fersken som giver en lille bitter kant. Der er noter af botrytis med en anelse svampe. Læg hertil den tropiske frugtvifte fra i morges, som nu er uddybet og byder ind med lyche, frisk citron og grønne druenoter. Stor bredde i billedet, som styres af en masse sødme stadigvæk. Super lang eftersmag, som bare synger og spiller på den helt store klinge.

Min samlede konklussion må altså være på sådan en stor Auslese, det være sig fra Markus Molitor eller andre top producenter, så skal den åbnes i meget god tid, hvis du ikke kan vente på at den udvikler sig i kælderen. Mit råd er at dekantere denne type vin om morgenen, hvis de skal nydes om aftenen.

Disclaimer: Ja jeg er ansat hos importøren, men den er købt for egne penge. 

Samme dag på kontoret kom disse to perler også i glasset. Altid herligt når nogen skal ud og rejse.

2011 Domaine Ramonet, Blanc, Chassagne Montrachet – knivskarp og mineralsk, høj smagsintensitet og stor dybde. En vin hvor jeg gættede Puligny, men hvor producenten igen smager mere igennem end selve kommunen. Efterhånden er det mere standard end undtagelsen. En udvikling som jeg har set mange steder i Bourgogne, hvor der stadig tales voldsomt om kommunens dna. I dette tilfælde var det klart mere tydligt at vi havde en Ramonet i glasset, med høj syre, høj mineralitet og en sprødhed som kun få formår. Stor vin i en stor årgang.

2007 Paul Pillot, Rouge, Clos St. Jean 1’er Cr, Chassagne Montrachet – ikke smagt blindt. En herlig saftig kop der viser det store potentiale der kan være i rød Chassagne. Slank men meget præcis og finesserig i sin røde frugt. Her er små fine jordbær og en anelse rabarberkant. Frugtsyren holder tingene samlet og viser at ’07 i øjeblikket smager rigtig godt fra Cote de Beaune.

Så var jeg klar til at rejse til Chile.

One comment

  1. Andreas Baumann siger:

    Og så synes jeg heller ikke det er uvæsentligt, at Molitors vine – selv de store – oftest er knaldgode køb!

Skriv et svar