Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.
Herligt at se dette indefra
Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.
Vi startede med et glas
NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.
Bobler til start, så går det den rigtige vej
Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.
Bobler - ja...
Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.
fisk i godt selskab
2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.
Herlig diskution. Er det Tyskland eller Frankrig i glasset?
1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.
1988
2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.
2004
Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?
1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.
1961
1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.
1962 en stor vin
Så kom næste ret på bordet med 3 vine. Stegte brisler, karl johan svampe og en herlig creme. Fantastisk flot komponeret ret, der passede perfekt til vinene.
Brisler
1988 Château Pichon Baron, GCC, Pauillac – klar rød i glasset med ekspressiv duft der bare skriger: BORDEAUX!!!! Tæt frugt koncentration, brombær, blommer og lidt tør tannin der kun passede fint i billedet. Ren rød frugt i smagen med solbær og læder. Meget sødme og blødhed, men også dyb mokka agtig stil. Det lidt rustikke, den fede frugt og det lidt tørre bid ledte mig til et bud på Cos d’Estournel 2001 – det var egentlig kun få år og nogle kilometer der skilte det fra sandheden…
1988 en klassisk årgang
1994 Château Leoville Barton, GCC, Saint Julien – tung dyb rumlen i duften, der slet ikke blev fulgt op i smagen. Virkede hul og meget luftig, desværre kom frugten aldrig så fed som i duften. Når man lige havde vænnet sig til skuffelsen, så viste denne vin en lækker kølig afstemt balance med finesse, frem for kraft. Lidt for letbenet og fik smæk i det her heat. Mit gæt var Pomerol 1998, baseret på den lidt afstemte og bløde stil. Jeg må indrømme at jeg før har gættet højre-bred på Saint Julien vin, måske lærer jeg en dag at rette ind.
1994 Leoville Barton
1996 Château Leoville Poyferre, GCC, Saint Julien – mørk varm frugt, lidt sydfransk garrigue præg der ikke lige passede ind i starten, men det blæste væk igen. Blød meget moden frugt, utrolig balancere mellem frugtsødme og frugtsyre, samt tanninerne der var pænt i baggrunden. Vokser virkelig meget i glasset og her viser den især sin storhed. Alle elementer vokser linært og står godt til hinanden. Mit gæt, som nu passede lidt bedre: Saint Julien 1995.
Poyferre
Så fik vi 2 vine, hvor Lars og undertegnede begge mente at Nr. 2 var vores, jeg fik ret.
1978 Château Pichon Comtesse Lalande, GCC, Pauillac – tæt farve med klar rød i midten. En nærmest ungdommelig duft af sorte bær, figen og dejlig modenhed. Herlig frugt balance med solbær, læder og chokolade. Et lille grønt bid som gav en god balance. Super flot vin på højt niveau, men alligevel kun second-best i dette heat. Mit gæt, med det i baghovedet at jeg troede at jeg kendte den næste vin, stor Bordeaux 1986.
Comtessen i topform
1975 Château Mouton Rothschild, GCC, Pauillac – wow en lækker duft, her er essensen af Bordeaux pakket så flot og lækkert sammen. Brun farve med lidt grums i glasset. Duft med røg, hindbær, brombær, lidt grønt fra et rosenblad, stilk? I munden fremstod vinen fuldt udviklet og afstemt; cremet struktur med små insisterende tanniner, støv, læder, blyant og igen en pæn sjat røde bær. Utrolig lang og intens ren eftersmag der bare holder. På trods af lav stand var dette en meget stor vin. Tak til dem der bør takkes.
Mouton - aftenens vin for mig
Lav stand
Inden afpudsning...
Så var det tid til hovedretten, Tourte af 2 sneppebryster med Foie Gras, indbagt i butterdej med rød spidskål og marinerede gulerødder. Ikke så meget pjat på siden, men brysterne med farsen omkring i dejen, var bare så flot og velsmagende.
Hovedret med stil
Vi var nu nået til den tid på aftenen hvor citaterne fløj gennem luften og stemningen var høj over udvalget af gode vine.
Hr. Madsen: ”Dette er en organoleptisk orgasme!” Vi siger tak for et citat vi sent glemmer.
Den Lange: ”For mig er smagning som et koordinatsystem med 3 akser, forstår i det?” Nej, der blev hun vist lidt for teknisk til mig, på trods af en god udredning.
Til denne servering skiftede vinene stil og bød på mere sødme og varme, 3 vidt forskellige glas, hvor temaet var lidt sværere at gennemskue, indtil Rhone nødden var knækket.
2000 Domaine de la Mordorée, Reine des Bois, Chateauneuf-du-Pape – duft af maling, mørk og intens sort frugt. Meget kompleks og balanceret. Smagen var super med lidt krydret element og sødmen fra moden Grenache, uden den kogte over. Frugten var meget dyb i smagen og et køligt element holdt vinen flot kørende. En stor vin og helt klart min favorit i dette sæt, baseret på den flotte balance. Mit gæt var Chateauneuf-du-Pape 1998 – accepteret synes jeg.
2000 Chateauneuf i smuk balanceret stil
2001 Château Rayas, Reserve, Chateauneuf-du-Pape – aftenens mest kontroversielle flaske. Jeg kunne ikke lide den, oversøisk vulgær sødme, kogt og med store tunge klodsede mængder lilla frugt. Puha. Mit gæt endte på Australsk Shiraz eller Grenache, jeg sad og tænkte en dårlig flaske Clarendon Hills. Jeg og andre vil mene det var en dårlig flaske.
2001 Rayas
1999 Marc Sorrel, Hermitage – var egentlig ganske flot, men jeg genkendte den med det samme. Jeg fik for nylig samme vin i 1998 og denne var i samme boldgade, men imponerede mig ikke på samme måde. Måske var det mængden af gode flasker der holdt min begejstring lidt tilbage? Måske røg den bare ikke lige op i samme niveau.
Hermitage 1999, M. Sorrel
Så rullede Le Sommelier sig ud med 4 fantastiske stykker ost. Chevrolet, Mont d’Or (i en udgave jeg ikke havde set før) Vernacio og en fra Normandiet som jeg ikke fik noteret nærmere. Vel modne og utrolig intense i smagen, guf for en oste-elsker som mig.
Fire skarpe
Jeg nød denne sidste servering og fik ikke taget mange noter her.
2002 Weingut Georg Mosbacher, Forst Ungeheur 1’er, Riesling, Spätlese Trocken, Pfalz – en tør vin her havde det lidt svært med de 2 søde ved siden. Fin stil og utrolig intens, fokuseret og dejlig sprød. Jeg hørte nogen gættede på Pfalz – det er godt gået. Jeg gættede stor Tysk Riesling, måske Auslese Trocken. Jeg synes den havde rigtig meget vægt i sig. Flot vin.
Tysk præcision
2005 Karl Erbes, Erdener Treppchen, Beerenauslese, Riesling, 37, 5 cl. Mosel – utrolig duft af botrytis, fed og cremet. Blev revet med på et gæt på Sauternes, som virkede fornuftigt da jeg sagde det. Lige inden afsløringen strejfede tanken mig om Riesling, men jeg troede ikke nok på det.
Beerenauslese
1995 Domaine Renou, Bonnezeaux, Zenith, Loire – oxideret og træt, lignede nærmest mahogni olie i karaflen. Ærgerlig slutning på en ellers flot aften. Intet gæt fra mig.
Desværre dårlig flaske
Tusind tak til alle for nogle hyggelige timer i godt selskab. Det var for mig en smagning ud over hvad man kan forvente og lægger nok endnu engang et pres på os for at finde noget godt til næste gang. Gad vide hvad denne gruppe ville gøre, hvis vi ikke måtte tage fransk vin med?
vinkreutzer
