1994 Riesling Spätlese – et lille stykke historie i glasset

En uge hvor hele København syder af Riesling Week og jeg ikke rigtig har mulighed for at deltage, så er dette min måde at være med i legen. Nogen gange kommer der et lille stykke historie forbi mit glas. Vi har fornøjelsen af at handle med Markus Molitor hos Otto Suenson Vin. Under en samtale med sælgeren fra Molitor for nylig fik jeg muligheden for at købe nogle få flasker af en Spätlese 1994. For mig har 1994 altid fremstået som en ret komplet årgang, hvor frugtsyren er høj, balanceret af en høj smagsintensitet.

Spatlese mosel riesling 1994


1994 Markus Molitor, Riesling Spätlese, Ürziger Würztgarten, Mosel
– smuk gylden i karaflen med stor dybde. Duften er helt forrygende med stor kalket mineralitet, en anelse petroleum og så ellers en hel skovlfuld af moden tropisk frugt. Her er ananas, melon og lyche, som komplementeres perfekt af en bitter hvid fersken i smagen. Der er ingen tvivl om sødmen, som dog ikke bliver dominerende, men bare spiller max sammen med frugten. En helt uhørt balanceret vin som bare bliver ved med at udvikle sig i glasset.

1994 var en årgang hvor de klimatiske betingelser gav en stor mængde Botrytis på druerne, kombineret med høj syre. De fleste producenter høstede med stort sukkerindhold så det meste kunne egentlig bruges som Auslese. Denne udgave fra Molitor var gæret op til 8,5 %, hvilket tyder på at den sagtens kunne have været med større sødmegrad i den endelige vin, altså forudsat at man havde stoppet gæringen ved de normale 7,5 % for en Spätlese.

At slå sig sammen med 6 kollegaer og smage sådan en vin til en god pris, så skinner solen også på en onsdag.

2 comments

  1. […] fremstod denne så klar, grøn og lys at der ikke fremkom mange gæt på 20 år gammel hvidvin. Samme smagsnoter som sidste gang jeg nød denne […]

  2. Rasmus siger:

    Hej Frederik

    Flot beskrivelse, mine tænder løber i vand.

    Hvis du skulle servere denne vin (jeg har også en Auslese ’94 til at ligge) sammen med noget mad/dessert, hvad kunne det så være? Mit udgangspunkt er, at de fleste dessertvine skal være en dessert i sig selv og serveres alene, men jeg savner inspiration. Det gælder både de søde tyske, men også fx Tokaj.

    mvh
    Rasmus

Skriv et svar