En dejlig lørdag var vi inviteret ud til frokost. Jeg havde fået fornøjelsen af at sætte vine til 2 retter, værten stod så for vinen til osten. Helt fransk forbillede, hvilket ikke var overraskende taget mandens frankofile tendenser i betragtning. At det blev en Bourgogne fra hans side, var ej heller overraskende med hans engagement i Bourgogneselskabet gennem mange år. Vi kan kun sige tak for den meget flotte flaske. Hvad jeg havde med? Det kommer med småt, sidst i indlægget.
Ja et stort spørgsmål som vi kan gå langt rundt om. I dag dukkede problemstillingen op hos mig, da jeg fik den nyeste årgang fra Hofgut Falkenstein på lager. 2018 er frisk fra vuggen og jeg er utålmodig, så proppen skulle naturligvis hives af en af disse flasker. Som altid tænkte jeg at jeg ville give vinen noget luft, så frem med den gamle klassiske Holmegaard karaffel. Den har lidt stor bund, uden at blive for voldsom, og kan sagtens stå i køleskabet. En karaffel som jeg nyder at bruge og ofte supplerer op når jeg finder en genbrugsbiks. Tilbage til vinen…
Så oprandt aftenen hvor vi skulle mødes. Vi mødtes 5 fem på en af byens mange fremragende restauranter; Anarki. Stedet er styret med en yderst behagelig hånd af dygtige Christian Thorsholt, der også smagte med på aftenens vine. Da der manglede et par flasker til så mange mand, så smed han et par jokere på undervejs 😉 Tak til alle omkring bordet for en super hyggelig aften. Noter er skrevet et stykke tid efter aftenen, så det er egentlig mere hvilket indtryk vinen har efterladt. På aftenen var der ingen notepapir og der blev ikke uddelt point til noget. Det var på alle måder ren hygge.
1996 Ruinart, Dom Ruinart, blanc de blancs
Medbragt af mig, men den fortjener alligevel stor ros. Hold da kæft hvor smagte det sindssyg godt. Stor intensitet med friske frugter, stadig en helt frisk syre og så en stor bunke tertiære noter fra lagringen. Så frisk, så nogen gættede 12 år ved siden af. Det var ret hurtigt at den flaske blev tømt og så var vi ligesom i gang med en god aften. …
Vil du med ud og spise? Vi kan jo altid tage en flaske vin med. Det lyder som en dejlig overskrift, der jo må være nem når man ved meget om vin. Det er det bare ikke. For det store spørgsmål her, som i så mange andre sammenhæng er: Hvad er passende at medbringe? I det her tilfælde kom invitationen fra Thomas Rydberg, som jeg smager rigtig meget vin sammen med. Det viste sig at vi skulle mødes en god håndfuld vinnørder (i mangel af bedre ord) så vinen skulle være passende.
Forleden havde jeg fornøjelsen af at smage igennem en serie af vine fra producenten Scarpa. Det var et besøg hos Urban Wine Box der var krydret med denne smagning af flere vine. Victoria Vine stod for smagningen. For mig er det herligt når en producent med glæde og stolthed bekender at han elsker sin barbera mere end sine berømte fætre fra Barolo og Barbaresco. For mig har barbera druen altid været mere attraktiv og drikkeherlig, end den mere komplekse nebbiolo. Don’t get me wrong; jeg elsker også god vin på nebbiolo, men det kræver klart noget mere. Tilbage til dagens emne: Scarpa og deres dejlige Barbera d’Asti.
Forleden var jeg til en fest hos gode venner, hvor jeg ikke havde leveret al vinen. Det gav mig mulighed for at smage denne herlige hvide Bourgogne. Nogle gange kan hvid Bourgogne blive kørt op til et niveau hvor det hele handler om nørderi; hvilken parcel kommer denne vin fra, hvor tæt er stokkene plantet og er den presset med hænderne eller med fødderne. Slap nu lidt af ind imellem. Nogle gange skal fokus først være på hvad der er i glasset.
25 års jubilæum i den danske vinbranche, det lyder sku lidt mærkeligt at skrive det om sig selv. Jeg synes stadig at hver dag er ny, fyldt med nye vine og nye udfordringer i denne herlige branche. Konstant er her forandring og intet er i dag, som det var i går. Det er alligevel sjovt at tænke tilbage på alle de år og nogle af de oplevelser der stadig står stærkt i hukommelsen. Det vigtigste er helt klart de mennesker jeg har mødt gennem årene, de mennesker har været med til at gøre det hele så sjovt og fantastisk. Tak til alle jer, både kollegaer, chefer, kunder, venner, producenter og mange andre.
Kære Coravin, så er jeg ved at være overbevist. Tak. Min skepsis har ellers været udtalt nok og indimellem har jeg haft smagsoplevelser der har bekræftet min skepsis. Nu er jeg dog endelig nået til part 3 af min egen test af Coravin. Jeg startede denne test i maj måned sidste år, så der er gået lidt mere end et år, siden disse vine blev prikket første gang. Læs her om mine forventninger ved første test af Coravin.
Hvad er Coravin?
Coravin er et smart system hvor du fører en meget tynd nål ned gennem proppen på en flaske vin. Gennem denne nål tapper du vin, samtidig med at der pumpes en neutral gas ned i flasken. Resultatet skal være at du kan tappe fra flasker, uden at åbne dem og uden at de bliver påvirket af ilt. På denne måde kan du smage på dine vine i kælderen, uden at skulle drikke hele flasken på én gang. Gassen er Argon og købes i små patroner. Coravin maskinen kan fås fra 1500,- og patronerne koster 70,- per stk. Det giver en høj startomkostning og derefter ca. 5,- per glas vin du skænker. Jeg har købt min maskine hos Løgismose, men der findes i dag flere forhandlere.…
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
