Ribera del Duero, nyt eller gammelt
Også i dette smukke område støder vi på forskellen mellem ny eller gammel stil. Disse to vine, viser begge sider af samme sag i netop Ribera del Duero.
2013 Bodegas La Horra, Corimbo I, Ribera del Duero
…Pintas viser klassen
Forleden havde jeg fornøjelsen af at deltage i en fantastisk smagning af vine fra Portugal. Som optakt til den åbne smagning havde vi fornøjelsen af en virkelig interessant masterclass med Dirceu Vianna Junior MW. Han ville vise os sofistikation og distinktion fra Portugal, ved en gennemgang af 8 vine, fra forskellige regioner i Portugal. Det var nogle flotte vine, med hver deres gode personlighed. Én vin strålede dog over de andre denne formiddag; Pintas 2016. For mig var dette alt hvad man kunne drømme om i balance. Dirceu citerede tidligere teknisk direktør på Chateau Margaux, som har sagt noget i retning af: “Hvis en vin ikke er i balance nu, hvorfor skulle den så nogensinde blive god?” En vin der stikker af med for tør tannin, for meget af det ene eller det andet, hvorfor skulle den egentlig nogensinde blive god?” Pintas viste denne dag netop balance mellem alle elementer.
Roumier og Fritz Haag stod på toppen
En fantastisk aften i går, hvor jeg ikke tog noter, men nød mine gæsters gode selskab. Det bedste ved vin, og hele det univers som vi skaber omkring vin, er hvordan det kan samle mennesker. Igennem mine år i, og omkring, vinbranchen er det noget jeg virkelig har nydt. Det at gå ud i verden og møde nye mennesker, mennesker der har lyst til at mødes over et glas vin. Det er ikke altid at mennesker der ender ved din side er klar over hvor stærkt vinens fællesskab er, men det kommer snigende.
I går aftes havde jeg mulighed for at samle et par af mine kollegaer omkring mit spisebord. Det er ikke mennesker der primært arbejder i Otto Suenson fordi vi er et vinfirma, det er mennesker der er ved at blive smittet med den bacille som vinen er for os andre. Jeg fik mulighed for at hive et par flasker ud af min kælder, sætte lidt mad til og så var vi alle med til at skabe en god aften. Tak til Tina, William, Anne og deres bedre halvdele, for at skabe en mindeværdig aften. Her er lidt korte noter, til de vine jeg valgte at servere.…
Alchemist – vine til maden
Lad os starte med at slå fast med syvtommersøm: Det er en unik oplevelse at spise på Alchemist. Det kan ikke sammenlignes med noget andet og niveauet på alt hvad du oplever på stedet er himmelråbende højt. For mig har det sat en helt ny referenceramme for hvad, og hvor meget, man kan opleve når man går ud og spiser. Der er ingen grænser og alligevel er det hele stramt som bare pokker. Stramt, men ikke på den snærrende irriterende måde, bare på den måde at man føler sig hjulpet på vej til at have en stor oplevelse. Det hele er egentlig utrolig afslappet og alle de tjenere, kokke og sommeliere som vi havde kontakt med fortjener stor ros for at være med til at skabe en pragtfuld ramme for aftenen. På intet tidspunkt føles det akavet og/eller opstyltet. Tusind tak til Malene for pragtfuldt selskab på denne aften, det var en fornøjelse at dele denne oplevelse med dig.
Maden vil jeg vende tilbage til i et senere opslag, først vil jeg sætte fokus på drikkevarerne.
Ved ankomst er der god mulighed for at vælge velkomstdrinks i den åbne bar. Alt fra klassisk gin/tonic til et godt glas Champagne. Vi valgte naturligvis et glas af vores favorit: Krug.
Dominique Laurent Chambolle 2009
En dejlig lørdag var vi inviteret ud til frokost. Jeg havde fået fornøjelsen af at sætte vine til 2 retter, værten stod så for vinen til osten. Helt fransk forbillede, hvilket ikke var overraskende taget mandens frankofile tendenser i betragtning. At det blev en Bourgogne fra hans side, var ej heller overraskende med hans engagement i Bourgogneselskabet gennem mange år. Vi kan kun sige tak for den meget flotte flaske. Hvad jeg havde med? Det kommer med småt, sidst i indlægget.
To decant og not decant your riesling
Ja et stort spørgsmål som vi kan gå langt rundt om. I dag dukkede problemstillingen op hos mig, da jeg fik den nyeste årgang fra Hofgut Falkenstein på lager. 2018 er frisk fra vuggen og jeg er utålmodig, så proppen skulle naturligvis hives af en af disse flasker. Som altid tænkte jeg at jeg ville give vinen noget luft, så frem med den gamle klassiske Holmegaard karaffel. Den har lidt stor bund, uden at blive for voldsom, og kan sagtens stå i køleskabet. En karaffel som jeg nyder at bruge og ofte supplerer op når jeg finder en genbrugsbiks. Tilbage til vinen…
’96 Dom Ruinart til Colheita ’35
Så oprandt aftenen hvor vi skulle mødes. Vi mødtes 5 fem på en af byens mange fremragende restauranter; Anarki. Stedet er styret med en yderst behagelig hånd af dygtige Christian Thorsholt, der også smagte med på aftenens vine. Da der manglede et par flasker til så mange mand, så smed han et par jokere på undervejs 😉 Tak til alle omkring bordet for en super hyggelig aften. Noter er skrevet et stykke tid efter aftenen, så det er egentlig mere hvilket indtryk vinen har efterladt. På aftenen var der ingen notepapir og der blev ikke uddelt point til noget. Det var på alle måder ren hygge.
1996 Ruinart, Dom Ruinart, blanc de blancs
Medbragt af mig, men den fortjener alligevel stor ros. Hold da kæft hvor smagte det sindssyg godt. Stor intensitet med friske frugter, stadig en helt frisk syre og så en stor bunke tertiære noter fra lagringen. Så frisk, så nogen gættede 12 år ved siden af. Det var ret hurtigt at den flaske blev tømt og så var vi ligesom i gang med en god aften. …
Tager du en flaske med?
Vil du med ud og spise? Vi kan jo altid tage en flaske vin med. Det lyder som en dejlig overskrift, der jo må være nem når man ved meget om vin. Det er det bare ikke. For det store spørgsmål her, som i så mange andre sammenhæng er: Hvad er passende at medbringe? I det her tilfælde kom invitationen fra Thomas Rydberg, som jeg smager rigtig meget vin sammen med. Det viste sig at vi skulle mødes en god håndfuld vinnørder (i mangel af bedre ord) så vinen skulle være passende.
