En stor årgang, som ingen umiddelbart stiller spørgsmål ved. Enighed er der over hele linjen, fra de store til de små producenter. Listen over deklarede, og godkendte, Vintage Ports fra 2017 er lang. Hvis du kan lide dem unge, eller har tålmodighed, så skal du bare fylde kælderen. Kvaliteten er over en bred kam meget høj.
En årgang hvor alle taler om det utrolige i at de store huse har deklareret back-to-back vintages, hvilket sjældent sker. Dog er det som Ardrian Bridge sagde, langt mere interessant at kvaliteten af denne årgang er så høj at vi vil tale om den i de næste mange generationer. En årgang hvor alting bare fungere. …
En god fredag aften, hvor to flasker fik lov til at stråle i dejligt selskab. En god kollega havde sørget for et kilo helt friske fjordrejer, som jeg pillede og så var der lagt op til en fantastisk mad. Det er sjovt som sådan nogle små rejer bare er så fyldt med smag, på den mest delikate facon. For mig er serveringen perfekt med mayonnaise og et hvidt stykke ristet brød under. Vinen til var resultatet af et internt vædemål, og hvad bedre at vædde om end en flaske Champagne? Her var det Philip der havde vundet over Lucas, som havde indkøbt i Lyngby Vinkælder.
2006 Dehours & Fils, Maisoncelle, lieu-dit, Extra Brut, Mareuil-le-Port, Champagne
God dybde i glasset med næsten orange kant, viser tydeligt noget alder. …
Afgang til Bourgogne om et ganske lille øjeblik. Vi tager på
tur med personalet fra vores butikker hos Otto Suenson, så de får endnu dybere
viden om et distrikt vi alle elsker. Vi skal ned og besøge et par håndfulde af
vores producenter, som vi glæder os meget til at møde. For nogle er det første
gang i Bourgogne, for andre af os bliver det et herligt gensyn. Én ting er dog
altid sikkert; man kan lære noget hver gang.
Som opvarmning til denne tur, så besluttede vi at mødes over
et par gode flasker Bourgogne. Vi valgte at de skulle smages blindt, for at
holde fordomme og forventninger lidt i skak. Dette område kan få begge dele til
at stikke helt af i løbet af et øjeblik. Temaet blev defineret til Cote d’Or og
endte med en overvægt til den røde side. Tusind tak til alle for at medbringe
så flotte flasker fra Jeres samlinger. Desværre var et par af turens deltagere
fraværende, men de skal nok få os indhentet. Jeg har valgt at give point på 100
point skalaen, alene for at se hvad jeg selv synes om kvaliteten af den
pågældende vin, serveret blindt. Da de fleste vine er fra Otto Suenson
sortiment, så læg ikke for meget i point. Noter blev taget med løs hånd
undervejs.
Vinho Verde er Portugals svar på Danmark. En lidt pudsig sammenligning, men fire dage i regionen har vist mig nogle pudsige ligheder.
Regnvejr i Vinho Verde
Nedbørsmængden er faktisk større end Danmark, 1000 m.m. i modsætning til kun 750 i Danmark. Maden er den anden faktor. Klimamæssigt ligger området op langs kysten og påvirkes, ganske som Danmark, meget af havet. Undtagelserne er områderne længst inde i landet, hvor vi er på grænsen af kontinentalt klima. Madmæssigt er de bedre end os til at udnytte havet, de spiser klart mere fisk. Tilbehøret minder dog om noget man har set i Danmark; kartofler og grøntsager. Når det så er sagt, så har de dog mere varme end os og dermed et markant bedre grundlag for at producere vin end Danmark. …
Én af de mest ikoniske vine fra Italien, som denne aften kom forbi mit glas og som jeg havde fornøjelsen af at følge over et par timer i glasset. Vinen blev ikke serveret blindt, så alle forventninger/fordomme spillede ind i min vurdering af vinen. Den blev serveret direkte fra flasken, ved god afkølet temperatur. Samlet set viste den sig fuldstændig optimalt. Smagenote følger om lidt, men først lidt tanker og historie.
Sassicaia er et ikon, som slog sin stjernestatus fast da den som den første italienske vin fik 100 point hos Robert Parker, for 1985 årgangen. Siden er Robert Parker blevet til et magasin med ansatte skribenter, der vurderer vine på hans skala, i hans navn. Sassicaia har også udviklet sig, men er mere den samme. Det er næppe en 100 points vin i hver årgang, men til gengæld er den som andre af verdens store vine en eksponent for den pågældende årgang. Når det er sagt, så er drikketidspunkt naturligvis væsentligt, ganske som andre store vine. Denne aften var den store årgang 2008 i vores glas, en årgang der bør have udviklet de første tertiære noter, men stadig være ung.
Dette er ikke bare en smagenote, det er også historien om hvordan det er at smage en vin der er ældre end mig selv. En vin hvor alle smagenoter går i en anden retning, end det vi opfatter som normalt. En vin som stiller spørgsmålstegn ved om den lever, eller om den er død. Vinen blev serveret blindt på Les Trois i Aarhus af Rolf Nordentoft, som elsker og værdsætter disse gamle flasker. Vi var 8 omkring bordet og lad mig sige det med det samme; ikke alle var så begejstrede som mig. Der var flere der brugte udtryk som Sherry, gammel sur Madeira og død vin. Nemt at sige at de måske ikke forstod vinen, mere rigtigt er det nok at sige at de ikke har haft den store referenceramme for at drikke så gammel vin.
Bare rolig, det er ikke fordi jeg er stoppet med at drikke. Måske får jeg bare ikke taget så mange noter som tidligere. I den kommende tid vil jeg forsøge at smide flere enkle noter op, til vine som jeg smager i forskellige sammenhæng. Noget smages blindt, noget nydes i godt selskab og andet ydes stor opmærksomhed.
Forleden fik jeg serveret en vin blindt, som ikke lige talte tydeligt til mig. Den var relativt lys i glasset, men ikke som en pinot noir. Masser af rød frugt, lidt varme og noter der tydede på et varmere dyrkningsklima. Dog så meget rød frugt og urter, så jeg var sikker på Europæisk ophav. Smagen var herlig saftig med blide tanniner og en højere frugtsyre. Frugten talte igen rødt og fadet var ikke helt skjult i billedet. Mit bud på Barbera fra Piemonte passede så dårligt som glasskoen ville passe min fod.
2015 Alvaro Palacios, Gratallops, Priorat
Ja ok, tanninerne var godt nok pakket flot og frugten herlig luftig og elegant. Viser bare at Alvaro virkelig kan sit kram og ved hvordan man får elegance frem i dette område. Super flot glas vin.
2016 Chateau Montelena, Chardonnay, Napa Valley
En klassiker i din vinlitteratur! Hvidvinen der vandt den berømte smagning i 1976, hvor chardonnay fra Californien blev smagt blindt op mod de bedste vine fra Bourgogne. Judgment of Paris. Efter at denne har “manglet” på det danske marked nogle år, er den nu tilbage. Smalet set et køligt udtryk af hvad chardonnay kan levere fra Napa Valley. Lidt tropiske frugter, men mest i form af ren ananas og sprød abrikos. Fadet er flot ristet og understreger mere end det maskerer. Masser af mineralitet og friskhed og på ingen måder tund i sit udtryk. Smager som Bourgogne? Nej for pokker, slet ikke når jeg kan se etiketten 😉
2016 Nik Weis, St. Urbans-Hof, riesling, Schiefer, Mosel 10,5% abv
Nydt på Sanders til et dejligt måltid. Som alkoholen antyder, så er vi i den tørre ende, uden at knase.
2011 Luigi Pira, Margherita, Barolo
Så sker der noget og med det mener jeg; her er en Barolo som begynder at lukke op for posen. Her er netop den frugtintensitet og modenhed, der giver modspillet til den super høje tannin og syre. Dybde er et udtryk man kan finde på at bruge, her dækker det over stort bundtræk hvor frugten kommer flyvende som en upper-cut og aldrig rigtig stopper. Flyvende, intens og super charmerende. Frugten er til den herlige kølige røde side, ikke noget kogt element. Fadet spiller fint nedenunder og nabbioloens ekstra niveau med læder, tobak og mere giver kompleksitet. En flot vin, som slet ikke har toppet endnu.
Vinen er smagt åbent, med god tid til at tage noter.
2009 La Rioja Alta, Vina Ardanza Reserva, Rioja
Nej, så nemt skal vi heller ikke lege. Ingen grund til at lukke op for alle aspekter lige med det samme, eller bare indenfor én time. Denne vin smagte jeg først på dagen, hvor vi havde den som en del af undervisningen på WSET level 3. Den sidste rest var lige nok til et glas, som jeg kunne fundere lidt over til min aftensmad. Virkelig en klassisk Rioja, som har den stil som jeg også elsker. I denne tid er der meget fokus på lettere vine fra Spanien. Vine med lys farve, høj syre og umiddelbar charme. Vine som er nemme at elske. Her har vi en vin som har masser af præg fra de 3 års fadlagring. Ikke sødladen fad, men en masse oxidative noter. Frugten gemmer sig lidt, men efter en rum tid i glasset smider den det tørre element og giver frugten los. Så er det charmerende, så er det lækkert.…
Forleden havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til et seminar med Ian D’Agata omkring Barbera og andre druer fra Monferrato i Piemonte. Ingen tvivl om at Ian er en af verdens største kapaciteter på italienske druesorter. Den viden som Ian delte med os denne dag viser en utrolig stor viden, på mange forskellige områder, som blev kortvarigt berørt, hele tiden med reference til dagens emne. For at illustrere forskellighederne i Barbera d’Asti smagte vi 3 sæt af vine, der glimrende viste de forskelligeheder som druen kan fremvise. Samtidig viste det også tydeligt hvad Barbera ofte leverer, som tydeligt kendetegn. Først kommer der lidt generelt om druen og hvad der er typisk. Til sidst i artiklen vil der være fokus på enkelte af de vine vi smagte.
Barbera er en drue som har tre typiske kendetegn:
Dyb farve, nærmest lilla i kanten, selv med lidt
alder
Høj syre
Lav tannin
Alt dette er naturligvis som følge af forholdet mellem
drueskind og druekødet i druen. Der er masser af farvepigment, som nemt binder
sig, i skallen. Syren er altid høj, men tanninen vil oftest fremstå som lav.
Denne kombination gør druen naturligt velegnet til mousserende vin, på trods af
at vi ikke ser meget på vores kanter. Tætheden i farven og syren gør også at
den har godt af lidt tid på fad, både for at få smag derfra, men absolut også
den lette oxidering der påvirker både syre og farve i vinen. Brugen af fad,
især nyt, har vi set som en tendens siden midten af 1980erne. Som i mange andre
tilfælde er det afprøvet for fulde gardiner, for at blive trukket lidt tilbage
med tiden. I dag er det mere almindeligt at fadet bruges til afrunding af
vinens strukturelementer, end at give den smag af nyt ristet fyrretræ.
Alba vs Asti
Er der reelt forskel på disse to områder? Ja, det er der. Det læser vi hver gang. Ian bekræftede gerne dette ved at fastslå at Barbera d’Alba ofte er mere rund, fyldig og intens. Barbara d’Asti vil ofte være mere vibrerende, frisk og saftig med lettere stil. Roberto Lolli fra Adriat Vinimport, som har en meget stor viden på området, samt stor smageerfaring bekræftede også denne holdning i en pause. Han kom med et glimrende eksempel; smag barbera fra disse to områder, fremstillet af den samme producent. Han fremhævede La Spinetta som skulle lave skoleeksempel på dette.
Personligt havde jeg for nylig fornøjelsen af at smage 70 Barbera vine til test for Din Vin Guide. Ved gennemgang af mine smagsnoter kan jeg se at jeg faktisk også hælder til denne opfattelse. Det er to lidt forskellige stilarter, hvor Asti vinene fremstår mere elegante, nemmere og mere ligetil at nyde. Alba vinene får mere intense smagskommentarer med udtryk der indikerer en mere tæt karakter i vinene. Jeg havde egentlig en opfattelse af at jeg ikke fandt denne forskel særlig udbredt, men må nok indse at den er ganske tydelig, når man har dem op mod hinanden. Undtagelser er der naturligvis nok af. Vil du læse testen, så er den i nyeste nummer af bladet.
Udvalgte vine fra smagningen:
2016 Cantine Sant’Agata Cavale, Superiore, Barbera
d’Asti – super flot
og saftig stil. Meget ren hvor der intet tegn var på overmoden frugt.
Elsker når tingene står rent frem, uden at blive forplumret. 91 point
2015 Boggero Giacomo,
Fiore di Bosco Superiore Barbera d’Asti – mere moden, men på en måde hvor
de 12 måneders barrique lagring var fint balanceret. Modne jordbær, kaffe og
chokolade. Tæt og med god dybde i stilen. 90 point
2016 Boggero Giacomo,
Tutti i Frutti, Superiore Barbera d’Asti – mere saftig og slank, uden det
samme fadpræg og chokolade.…
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
