Menu

Årets Chokolade 2011

4. marts 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Årets Chokolade i 3 kategorier skulle smages i går. Jeg var endnu engang en del af smagepanelet og hvilken oplevelse.

Vi var 6 dommere rundt om bordet og smagningen blev taget godt seriøst. 2 seriøse chokolade nørder fra Chokoladeselskabet og absolut dem der kunne svare på ethvert teknisk spørgsmål jeg eller andre stillede i løbet af eftermiddagen. Én blogger, der drømmer om chokolade og har den mest smittende glade facon. Smilet på hendes ansigt blev kun større for hvert stykke der blev serveret for os. En journalist, der var med for første gang. Han startede med at spørge om der var chokolade nok? Han endte med at være rigeligt mæt. En maestro og gourmand, der har været med alle årene. Taler som et vandfald og er sublim til at udtrykke sin egen mening, når vi havde mulighed for det. Spreder entusiasme og er et godt forbillede for alle der udtrykker sig om mad. Han kunne sagtens præsentere Årets Kok på TV næste gang med stor succes. Sidst, men ikke mindst; undertegnede. Jeg er med fordi jeg smager meget og gennem årene har nydt store mængder chokolade. At formanden for Chokoladeselskabet er min nabo, og dermed kender til mig er kun heldigt for mig.

Forstil dig her et billede!!
Billedtekst: Dette er ikke et stykke chokolade – det er hemmeligt!
Lidt om de 3 kategorier:

Årets Plade – uden smagssætning. Fem stykker som alle var mørk chokolade. Så forskellige og så udtryksfulde. Spændte fra friske med citrus, til mørke og støvede som en rekvisit fra en western. Variationen var stor og prøven gik allerede her på at holde fast i hvad der gav mig den største herlighedsværdi. Jeg valgte at stemme og rangordne efter hvad jeg nød at spise. Et enkelt af stykkerne var så komprimeret, så det blev for meget for mig, men en anden havde den som favorit. En godt udvalg, med en værdig vinder.

Årets fyldte stykke. 6 stykker var gået igennem den første runde, til os dommere. De var smukke og så flot udført alle sammen. Det ene stykke så smukt at jeg ville lave en kjole i samme design, hvis jeg havde de evner. Fantastisk smagsvariation og stor efterfølgende diskussion om hvorfor hvad var godt. Når chokolatierne laver disse stykker, så går de nogle gange lige til grænsen. Grænsen er bare så hårfin, så det heldigvis er dybt personligt hvor den går. Vinderen var der ikke nogen tvivl om – og du skal glæde dig til at smage dette komplette stykke chokolade.

Årest plade med smagssætning. Her blev vandede delt og snakken tog til. Ikke den nemmeste kategori, men absolut den med mest udfordring. Smagssætning til en plade kan være mange ting. Smagskomponenter der er smeltet sammen med chokoladen ved støbning, små stykker der ligger inde i chokoladen, eller som mange; smagskomponenter der ligger ovenpå pladen. Dekorativt kan det være og det var det. Et stykke lignede nok mere noget andet end chokolade, men det smagte absolut rigtigt. Et andet stykke så helt harmløst ud, men smagte rigtig skidt. Igen så vi også indsendte eksemplarer som virkelig havde en god idé, men bare ikke var lykkedes i udformningen.  Og vinderen var efter min mening en klasse over de andre.

Tusind tak til Chokoladeselskabet for at invitere mig til denne spændende smagning.

Jeg glæder mig meget til at være med til at præsentere disse stykker for jeg til Årets Chokoladefestival 2011 den 13. marts i Tap 1, Ny Carlsberg Vej 91, København.

 

 …

Read More »

Kanalen Christianshavn, Dining Week.

17. februar 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Fuld middag, Restaurant

Kanalen viste sig at være lige så hyggeligt og rart at komme ind i, som det så ud til. Her var en dejlig atmosfære og et par meget opmærksomme tjenere, der sørgede for en overordnet set, god aften.

Vi havde købt billetter gennem det super gode initiativ Copenhagen Dining Week og Pellegrino var allerede klar på bordet da vi ankom.

Menuen var valgt og så var det bare op til Kanalen at levere kvaliteten og stemningen. Utroligt at se så mange borde der ikke blev fyldt op i løbet af aftenen. Vi spurgte til det, og fik at vide at nogle bare ikke dukker op? Så send mig lige en mail, hvis du har købt og betalt bord og ikke har tænkt dig at møde op!

På vinsiden har Kanalen et imponerende kort, som jeg havde kigget lidt i hjemmefra. Der er alle de rigtige vine, men ingen køb hvor jeg tænkte: ”Det må jeg bare prøve til den pris!” Kun hvis vi passerede 1000,-, men når man køber en 3-retters til 200,- pr. næse, så balancerer tingene ikke med 1000,- på vinen. Heldigvis havde Kanalen tænkt det samme, så de tilbød en vinmenu til 255,- eller et udvalg af flasker til lavere priser. Rødvinen på vinmenuen var Santa Cristina fra Antinori, en vin til 75,- detail og absolut ikke det jeg havde lyst til. Så jeg valgte os en flaske:

2006 Prunotto, Fiulot, Barbera d’Asti, Piemonte – vi betalte omkring 300,- for denne flaske og den var ok til prisen. Første flaske vi fik havde en anelse prop, og blev byttet uden nogen diskussion. En perfekt håndtering og god service. 2. flaske viste sig klart bedre i glasset. En duft med lidt kogte jordbær, jord og lidt rustik i sit udtryk. Smagen var blød og med intensitet nok til at følge hovedretten, som blev det primære formål for den. Stilen i vinen var meget rustik og ikke så ren i sit udtryk, ikke en Barbera stil jeg er særlig vild med. Jeg synes denne drue normalt giver meget mere saft og renhed fra sig. Prissat tilpas højt til at restauranten har tjent nok… 85,- detail.

Første ret var Laks med jordskokke chips, peberrodscreme, æblebidder og lidt salat. Laksen var super, så blød som smør og perfekt letsaltet og elegant i smagen. Æblerne lækre, chipsene var lige hårdt nok ristet, men peberrodscremen var god. Peberrod er en af de meget få ingredienser jeg ikke er så glad for, men her spillede den rigtig flot i det samlede billede.

Anden ret var 3 skiver kalveculotte, 1 firkant braiseret bryst, en slice bagt knoldselleri og en kartoffel ting med ost på toppen. Culotten var perfekt rosa og velsmagende. Det braiserede bryst viser hvorfor denne fremgangsmåde bare bringer god smag i tingene. Selleri, på den ene eller anden måde, er ikke særlig sjovt. Kartoffel-tingen (pommes savoyard) havde en yderst kedelig ost på toppen. En af mine medspisere overbeviste mig om at det ikke var skoleost…

Desserten var super godt tænkt. Kogte blodappelsinskiver med en kugle gulerodssorbet og revet lakrids på toppen. Appelsinen var tilberedt så det bitre element var væk og det syrlige afstemt – så lækkert. Sorbetten smagte ikke så meget af gulerod. Vi diskuterede hvad vi ville have gættet, hvis vi ikke vidste det. Mit bud blev melon. Lakridsen på toppen gav et rigtig dejligt bid til retten.

Overordnet set en god aften, med især stjerner til forret og dessert. Hovedretten var godt lavet, men måske bare lidt kedelig i min optik. Vinsiden er for dyr og det er desværre ikke et særsyn på danske restauranter. Lokalet var en anelse køligt, men vi var heller ikke mange til at varme det op.…

Read More »

Champagne extravaganza

15. februar 2011
 |  6 kommentarer
 |  Fuld middag, Vinsmagning

Wuhu, what a night! Maden denne aften var skruet sammen med omtanke og super flot udført af Louise og Troels – stor cadeau til jer to for flot arbejde. Selskabet var festligt med flere folk fra branchen, snakken var løs og vi hyggede os.

”Ikke al mousserende vin er Champagne, men al Champagne er mousserende vin.”

Champagne smagning, kan være lidt af en udfordring. Det er vine med et højt syre-niveau og meget fine smagsnoter der skal adskilles. Jeg er principielt ikke den store tilhænger af disse smagninger, men invitationen til at lege med var for stor. Konceptet var det velkendte med at alle medbringer en top cuvée. Fantastisk koncept, som jeg glædede mig meget til at deltage i. Jeg havde efter længere tids diskussion med mig selv valgt at medbringe en flaske 1995 Dom Perignon. Vi valgte at servere alle flasker åbent, blindt kan også være sjovt, men ikke altid. Vinene blev linet op og matchet bedst muligt til de enkelte retter. Det lykkedes generelt langt over medium.

Dette indlæg vil byde på nogle ”fakta indryk” med oplysninger om de enkelte Champagner, håber dette virker godt for dig som læser?

Agrapart 7 cru, grand cru, Blanc de Blancs

En meget interessant Champagne, som jeg ikke mindes at have smagt tidligere, så det var en ny oplevelse. Citrus og en duft af frisk fersken saft. Lidt røg. Meget ligetil i smagen, citrusdreven stil, meget ren og flot harmoni. Virkelig en dejlig afstemt Champagne med stor herlighedsværdi.

Fra importøren: ”Pascal Agrapart er en lille vinbonde i Avize i det sydlige Champagne. Han har 9,7 ha (fordelt på Oger, Cramant, Oiry og Avize) og driver familieejendommen sammen med sin bror Fabrice. Han overtog gesjæften fra sin far i 1982, og siden er han gradvist blevet mere og mere terroirorienteret. Standardcuvéen hedder Les 7 Crus fordi den kommer syv parceller i og omkring byerne Avize, Cramant, Oiry og Oger.”

Og producenten byder ind med en bekræftelse og en tilføjelse: ” Le dosage est limité à 7 g de sucre”, samt at vinen normalt blandes fra 2 årgange, senest 06 og 07.

Fra eRP: 90 point

1.       Friterede jordskokker, frisk agurk, brøndkarse og geranium blomster. Enkel stil og flot anrettet.

1998 Jacques Selosse, Grand Cru, Blanc de Blancs

Toplækker stil, kraftfuld, men balanceret.Mørk røg, rugbrød, tung, nedfaldne æbler, lime, orange skal. Dybde i smagen med bred palet. Virker meget varm i stilen med toast og mængder af autolytiske noter. En meget ekspressiv vin med stor fylde. Vil rigtig meget og holder sig lige netop på den behagelige side.

Fra importøren: Jacques Selosse er et lille familiefirma, som på trods af blot 6 ha. vinmarker omkring Avize og en produktion på kun små 40.000 flasker.
Fra eRP: I årgang 96 modtog denne 96 point, så årgangssammenlignligt bør vi være omkring 93 point, men den er ikke rated.

2.       Østers på 3 måder, med citrus, med løg og rødvinseddike, samt gratineret. Super lækker ret, hvor vi alle var delt i hvilken vi bedst kunne lide, jeg kunne bedst lide dem alle tre…

1997 Bollinger RD 97, degorgeret 19. juli 2009

Oxidativ note, rugbrød, kandiseret orange, salt, stikkelsbær. Lille fin syre, der vokser sig lidt dominerende i billedet. Intensitet og gule blomster. Udvikler sig og bliver meget parfumeret og blomster tung. Enorm lang eftersmag, der domineres af mineralitet og gule blomster. En god Champagne, der ikke helt levede op til forventningerne hos mig.

Topcuvée fra Bollinger, hvor det sene degorgeringstidspunkt er nøglepunktet. Altid en kraftig sag med god intensitet og rugbrød i store mængder. Klippet fra importøren: ”Bollinger Champagne RD er populært sagt Vintage Champagne frisk fra Bollingers kælder.

…

Read More »

Dining Week Cph på LêLê

15. februar 2011
 |  Ingen kommentarer
 |  Fuld middag, Restaurant

Copenhagen Dining Week er et herligt koncept. Set fra min vinkel er der her mulighed for at teste nogle interessante spisesteder af, til en pris der matcher mit lønniveau. 200,- kr. for en aften med 3 retter, mandag på LêLê. Pellegrino insisterer på at sponsorere vand til bordet, og det smagte jo også ganske glimrende. Normalt er jeg fortaler for vand-fra-hanen-konceptet. I Danmark har vi vand der smager ganske neutralt og som er en glimrende ledsager til både mad og vin.

LêLê bød på nogle dejlige afslappede rammer, venlige tjenere, der ikke gjorde noget galt, men heller ikke tilføjede noget til aftenen. Vi valgte 3 gange fisk og 1 okse til hovedret, så jeg gik glædeligt med fiskegruppen og vi delte en flaske hvidvin:

2008 Vigneau-Chevreau, Vouvray, Cuvée Clos de Vaux, Demi-Sec  – en halvsød biodynamisk vin, som jeg håbede ville passé os alle fint. Havde overvejet Wittman Riesling, men en 09 der bliver åbnet ved bordet uden dekantering, ville bare være stram. Denne håbede jeg på lidt mere fra, og det fik jeg. Herlig vin:

Flot gylden, lidt oliefed i glasset. Duft af frisk mango, fersken og overmodne citroner. En levende duft, der bød en velkommen længere nede i glasset. Smagen var herlig balanceret, med en sødme og frugtsyre, der spillede sammen som 2 instrumenter. Her blev hevet lidt den ene vej, og lidt den anden. Frugten var trommerne der trak de 2 solister sammen. Her var dybde og bredde. Lidt tropisk stil, uden at den kammede over. Nok bid og intensitet til at følge først ruller og sidenhen fisk og kød. Lækkert glas vin, som man sagtens kunne have drukket mere af…

Forretten var 2 slags forårsruller, en frisk og en sprød. Super lækre begge to med herlig sauce at dyppe i. Vi blev heldigvis ikke smidt for at spise lidt med fingrene her.

Hovedretten for de andre var guldbars, med tilbehør. Fisken var stegt perfekt, med sprød side og saftig fisk i midten. Tilbehøret smagte jeg ikke, men det så lækkert ud.

Min hovedret var oksefilet i strimler med citrongræs og andre herligere blandet godt sammen. Et godt bid og en bred vifte af smagsindtryk som jeg ikke dyrker så tit. Lige præcis hvad jeg havde håbet på. Godt balanceret og herligt mættende.

Desserterne var is, min på æblemos, lagt på en bananmos – det fattede jeg ikke en meter af. Må konstatere at næste gang på LêLê springer vi desserterne over. Michael røg på en The-is med peber creme – den var heller ikke vellykket.

God fornøjelse til alle andre der skal ud til Copenhagen Dining Week – jeg glæder mig allerede til onsdag aften på Kanalen!

Tusind tak til Michael og Helle for en dejlig aften, med efterfølgende kaffe og chokolade i Casa Kreutzer.…

Read More »

Riesling, Sangiovese, Pinotage, Malbec og Zinfandel

6. februar 2011
 |  1 kommentar
 |  Vinsmagning

Nationale druer foldede sig ud i fuldt flor i går aftes. Holdt en kort smagning som del af en Teambuilding aften for en gruppe førende borgere i nationen 😉 Der blev kreeret retter til den store guldmedalje og så kom der glas og flasker på bordet. Interessant som det er de samme 5 spørgsmål man altid får når man holder en vinsmagning:

  • Hvor mange procent holder denne vin? Underforstået: hvor god er denne vin?
  • Hvad koster den? Hvad koster du? (det sidste kun fra smukke unge damer – naturligvis)
  • Skal den være så kold Frederik? Underforstået: Hvad er den rigtige serveringstemperatur?
  • Hvad betyder årgangen? Underforstået: bør jeg fylde min kælder med billig vin, der så bliver dyr og bedre?
  • Er skruelåg noget fanden har opfundet? Underforstået: Er det ikke bare guddommeligt at stikke en sur korkprop i en dyr flaske vin?

Svar på ovenstående kommer i et senere indlæg, eller saver jeg så den gren over jeg selv sidder på? Er der så nogen der gider booke mig en anden gang? Jo, jeg kan sagtens fylde tiden ud med mangt og meget andet…

Hvis, eller når, man skal holde en nem vinsmagning derhjemme, så er Nationale Druer et glimrende og nemt tema. Her smager vinene markant forskellige og giver mere input til diskussion, end fx Cabernet Sauvignon verden rundt vil gøre.

Følgende vine smagte lige efter bogen og viste klart de forskelle, der er i de nævnte lande.
2009 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling, Kabinett Trocken, Rheingau, Tyskland – stram, mineralsk og intens. Riesling blomster og skiffer hældt på glas med et strjf af sødme. Altid en god ledsager til blandede tapas.

2005 Querceccio, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien – Sangiovese i fuldt flor, men stramme vilde kirsebær og fadets noter spillende pænt i baggrunden. God intensitet og alligevel en vin der bygger på elegance og finesse frem for de næste mere varme og fedladne oversøiske flasker.

2008 Bellingham, Pinotage with a dash of Petit Verdot, Coastal, Sydafrika – det blødeste og lækreste udtryk af denne drue. En anelse bræt bush i duften, men ellers saftig og intens i smagen.

2005 Don Cristobal, Malbec, Oak Reserve, Mendoza, Argentina – en bulderbasse med fed saftig frugt, blommer og sorte brombær i hele munden. Fadet har lagt sig lidt, nu hvor den er blevet 5 år gammel, en flot eksponent for Malbec med moden frugt. Ens svigerforældre var fra Cahors, hvor malbec trives med lidt mindre sol. Han ville meget gerne servere denne for dem.

2007 Rodney Strong, Zinfandel, Knotty Vines, Sonoma County, Californien – peber, friske sorte kirsebær, og In-your-face attitude! Lige den vin der passede som afslutning på en hyggelig smagning.

Alle disse flasker er fra Skjold Burne sortiment. Jeg håber at selskabet hyggede sig med de resterende flasker til deres Beef Wellington senere på aftenen. Stemningen var i hvert fald på vej op, da jeg forlod festen!

Hvad skal der så ske her i aften? Regner med en masse grønt på tallerkenen. Din Baghave udvider og der er reception, gad vide om man ikke går hjem med lidt i posen. Jeg har netop, igen, fået et par flasker ind af døren fra René Muré, tror det bliver én eller to af dem……

Read More »

Vinsmagning af National-druer

5. februar 2011
 |  1 kommentar
 |  Vinsmagning

Har en stille og rolig weekend foran mig, med en smagning i aften af National-druer. Er det et godt tema? Ja, det er med til at vise diversiteten i vinverden som vi kender den. Vi skal smage Sangiovese fra Montalcino i Italien – den mest plantede drue i dette multi-drue land, og så fra den bedste kommune. Pinotage, den eneste klonede drue der virkelig har fået sig et navn og som Sydafrika viser frem med stolthed. Malbec – kendt fra Cahors og Prinsegemalens vin, men i Argentina har den fundet sit paradis. Kombinationen af varme, jordbund og kølig påvirkning fra højderne i Andesbjergene, skaber et perfekt mikroklima til Malbec druen. Zinfandel er en power drue, der viser Californiens særpræg på bedste måde, så der slutter vi med maner. Jeg glæder mig og er spændt på at høre kommentarer undervejs i aften. Fik jeg nævnt at vi starter med en ordentlig blanding af 3 druer i 1 flaske: Champagne!!! Og til forretterne køres stålsat Riesling, der får tænderne til at løbe i vand!
Ugen har været stille og rolig med prøver på nye årgange af gamle kendinge og så en enkelt middag ude i byen, hvor jeg fik smagt Pinot Noir fra Argentina:

Bourgognedræberen!! Nej, det kan jeg ikke tro på. Jeg mindes svagt at have smagt denne vin for nogle år tilbage, i 2004 årgangen. Årgangen som vandt en smagning i Penge & Privatøkonomi. Jeg mindes den som kølig i udtrykket og en stil der godt kunne snyde i forhold til Bourgogne, nu smager vinen blot anderledes. Jeg smagte årgang 2006 hos nogle venner, og den tror jeg ikke nogen vil forveksle med Bourgogne. Vinen smager egentlig ok, lidt frisk, saftig og med en god rød kerne, men uden den nerve og intensitet du vil finde i Bourgogne. Den umiskendelige jordbund og muld, som er typisk i Bourgogne, den er ingen vegne i glasset.

”Utvivlsomt Danmarks bedste Pinot Noir til prisen” står der på bagetiketten, et postulat af de store. Jeg er ikke enig.

Har du smagt vinen? Hvad synes du?…

Read More »

Degnemosegaard, Ten Spoon og gamle tyske vine

31. januar 2011
 |  4 kommentarer
 |  Fuld middag, Lidt løst hjemme

En fantastisk weekend, der er sluttet med en yderst nervepirrende håndboldkamp. Weekenden har budt på et bombardement af interessante vine, senest søndag frokost med en flaske:

2009 Château Maligny, Fourchaume, 1’er Cru, Chablis – strågul i glasset med sprød duft af sommerens første våde græsplæne – uha den glæder jeg mig til. Derefter grønne æbler og frisk citrussaft – citron og lime i skøn forening. I munden strammer syren til og viser at vi absolut har at gøre med en ung vin, der gerne ville holde lidt mere fast i sin prop. Selv efter 2 timer på karaffel er her ikke meget voldsomhed. Intensitet og mineralsk kalk og flint. Citrus og grønne æbler, men inde bagved ligger der noget og rumler. Den glæder jeg mig til at følge, det plejer at være en af de bedre udgaver fra Jean Durups Château Maligny.

Lørdag bestod af flere timer i køkkenet end normalt. Min fætter og jeg gik til stålet og endte vist med 14 serveringer for fruerne og ungerne. Nogle kun hapsere, andre lidt mere seriøse.

Vi smagte en håndfuld spændende tyske vine, her er indtryk på dem der var ok, og de andre vine der røg på bordet i løbet af aftenen:
1976 Weingut Karl Stein, Oberhauser Selsenberg, Nahe – orangeskal, abrikos kerne, fokuseret frugt, elegant med lidt oxideret karakter a la kælder og halv våd papkasse. Fin frugt, men skal drikkes hurtigt uden den store tankegang…

2009 Peter Lehmann, Classic Riesling, Barossa Valley – citrus, frisk æble, medium plus syre, lille sødme, kabinett agtig. God balance, lidt bitter æbleskal. Hvorfor skal den være sød? Det her er den nye stil fra Lehmann med lidt sødme i deres klassiske Riesling, det kan jeg ikke helt tilslutte mig, men det behøver jeg jo heller ikke. Er mere vild med deres stramme, mineralske, stålsatte udgave i ældre årgange.  Denne var fruerne pænt tilfredse med, så flasken blev tømt uden de store sværdslag.

1979 Martin Seul, Binger Osterberg, Spätlese, Rheinessen – super blød saft med melon/ananas saftig stil. Ristede pinjekerner og mandler, pæn sødme/syre balance og en eftersmag der spillede fint.

Efter 4 andre tyskere røg i vasken endte vi med en test af to danske vingårde.
2008 Annisse Vingaard, Orion – sprød frugtsyre, limesaft, friske krydderurter, meget grøn og umoden i det. Umodne stilke, alligevel en medium tyngde, men uden hold i. Hvid peber dukker op til sidst. Denne vin kan ikke anbefales.

2009 Annisse Vingaard, Or, ”Sur Lie” – lidt gær og brød i duften fra sur lie lagring, flad i smagen, igen limeskal, grøn og umoden karakter. Hårde pærer. Heller ikke en stor fornøjelse.

2009 Degnemosegaard, Solaris – flot duft og smuk stråfarve. Duft a la Sauvignon Blanc, hyld, græs og mineralitet. Levende i munden med god frugtsyre, næsten frizzante. Flot intensitet og i det hele taget en vin der virker som om den er lavet på moden frugt. En oplevelse, der er i orden. Prøv den hvis du søger fornuftig dansk vin med lidt liv.

2009 Degnemosegaard, Vinbondens Hvide Cuvée – blød og med noget mere sødme, fine grønne frugter, æble og pærer i mere moden karakter. Fin vin, men knap så flot fokuseret som den rene Solaris.

Klart en sejr til Degnemosegaard, som jeg også har smagt tidligere

Aftenens røde islæt var mine to sidste flasker Ten Spoon, se mere om vineriet og min forbindelse dertil her. Jeg gav vineriet deres navn i en konkurrencei 2006 gennem WineSpectator, en sjov historie der har resulteret i 24 meget interessante flasker gennem årene.

2005 Ten Spoon, Moonlight Pinot Noir, Montana – lys tegl, animalsk duft med fine hindbær, læder, blød, let saft, rabarber, bolche, lidt sødlig, men fuldt i balance.…

Read More »

Ch Mouton Rothschild 1975 og venner på Le Sommelier

26. januar 2011
 |  8 kommentarer
 |  Restaurant, Vinsmagning

Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.

Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.

Vi startede med et glas

NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.

Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.

Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.

2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.

1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.

2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.

Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?

1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.

1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.…

Read More »