Barbera d’Alba til anden

Mortens aften, som måske egentlig burde hedde Martins aften, byder os at spise and. Hvilket egentlig burde være gås. Længe leve logiske danske traditioner, men vi holder dem i live. Læs mere på Wikipedia

Vin til and kan gøres på mange måder, lige fra Champagne til riesling eller Chateauneuf-du-Pape. Der er argumenter nok for det meste, men lad os gå lidt i dybden og se på hvad der virkelig passer til and. …

Read More »

Mad og vin i Prag – dag 1

Prag er en by med mange forskellige aspekter. Her er kultur, historie og arkitektur til op over begge øre. En virkelig interessant by at gå rundt i, hvilket vi så gjorde i tre dage. Mad og vin var ikke noget jeg havde store forventninger til, men jeg vil her gennemgå vores oplevelser i både stort og småt. Det var min første tur til Prag, sammen med min absolut bedre halvdel. 

0,8 hektar vinmark, foran Prags slot

Read More »

Pendulet svinger og vi mister typiske vine

Der sker en masse i vores elskede vinverden. Hele tiden går vinens smag i nye retninger og i den seneste tid har jeg oplevet en klar tendens. I mit hoved kalder jeg det at pendulet svinger – kraftigt! Vi ser i mange New World lande en tendens til at producenterne jagter en europæisk stil. Med dette mener jeg at vi ser vine hvor syren står mere skarp, sødme-oplevelsen er langt mindre end tidligere og generelt er der strammet op på strukturen. Det er jo pragtfuldt, da jeg så får flere vine i en stil jeg godt kan lide. Min frygt er dog at vi mister noget af den typiske smag i de nye lande.

Det er en tendens jeg har set næsten hver gang jeg kigger lidt i dybden, på nogle af de lande vi kalder for den nye verden. Et besøg i Chile sidste vinter, et ophold i Sydafrika som dommer sidste sommer, jagten på tung fed Malbec fra Argentina og senest ved en smagning af små producenter fra Australien. …

Read More »

Jeg vil ikke være din ven, sagde vinen

”Jeg vil ikke være din ven” sagde vinen, efter at den var hældt op i glasset. Jeg synes ellers at jeg havde gjort mit for at vi skulle mødes som venner. Jeg havde besøgt hendes område, godt nok ikke hende, men en af naboerne. Jeg havde fundet hende på nettet, altså ikke som i dating.dk, men på en web-shop i Jylland. Hos nogle mennesker der ellers nok plejer at være flinke, altså på den lidt tilbageholdende jyske facon. Jeg havde kølet hende ned, uden at hun blev bundfrossen. Jeg havde prikket hende blidt, uden at flå hatten af hende. Altså burde hun ikke være fornærmet, men det var hun. Eller måske var hun bare tænksom, eller tilbageholdende med sine godter. Det er ikke noget vi er vant til i vores hurtige samfund. Vi har vænnet os til at tingene skal gå stærkt. BUM, så skal der leveres. Vi gider ikke at tænke for længe over det, vi vil bare have et hurtigt svar. En masse vin lever op til den devise, men ikke hende her.

Read More »

Nye regler for Cava

Der er nye tider på vej for Cava, og det er måske også tiltrængt. Cava har sejlet lidt rundt de senere år, hvis vi skal være helt ærlige. I mange år har vi i Danmark set at Cava har været det billige alternativ til Champagne. En vin som det er nemt at påstå fremstilles på samme måde, med den samme klassiske andengæring i flasken. Druevalget har været udefineret, med både de 3 lokale druer: Xarel-lo, prellada og macabeo, samt de internationalt anerkendte: Chardonnay, pinot noir og pinot meunier.

Read More »

Dosage på Kelleris 2015 mousserende vin

Når Søren Hartvig fra Kelleris Vingård i Nordsjælland ringer og spørger om man vil være med til at smage og bedømme dosage niveau, så siger jeg JA! Så det havde jeg fornøjelsen af fredag eftermiddag, sammen med min søn. Yderst lærerigt for os alle, tak for kaldet Søren.

Kelleris Vingaard

Kelleris Vingaard ligger lige ved Humlebæk, hvor Søren Hartvig driver en vingård med fokus på Rondo druen. Jeg har haft fornøjelsen af at besøge ham mange gange gennem årene og altid haft en yderst lærerig dialog med ham. Han ved så meget teknisk som han med glæde deler af. Størstedelen af Sørens produktion er rødvin på Rondo, men i de senere år har han prøvet at udvide sortimentet. Prøvet at udforske lidt grænser og se hvad der er muligt med denne drue. ”Portvin” er blevet udviklet, forstærket med hans eget destillat og fadlagret på nye fade. Det er ikke noget der minder om noget andet, men som smager virkelig godt. Rødvinene fra Kelleris har jeg også nydt ved flere lejligheder. Det er ikke nem vin, men vine der kræver lidt indstilling. Rondo skal have tid, så først skal vinen lagres i lang tid på fad, derefter i en del år på flaske, men det gør den ikke skrøbelig. Når du så skal nyde den, så skal den stadig have et par timers luft for at vise sine charmerende sider. Det er kraftig rødvin, med god intensitet og fylde. Både tannin og syre er i den høje ende, så det kræver noget kraftfuld mad for at yde optimalt.…

Read More »

For meget god vin, til én aften

Vi har det nogle gange for godt, forstået på den måde at vi nogle gange
drikker for mange gode flasker, på samme tid. Ofte når vi vinelskere mødes, så medbringer alle op til flere flasker af den gode saft. Én flaske er da ikke
nok, når der endelig er nogen vi kan dele de gode smagsoplevelser med. Så
sidder vi igen 8 – 10 omkring bordet, med 20 – 30 flasker vin, fra den øverste hylde.


Der er jo ikke nogen der ikke vil komme med det bedste glas denne dag. Jeg vil i denne sammenhæng gerne sige tak til alle jeg har delt flasker med gennem årene – tak for din gavmildhed og tak for at du ville være med til at nyde mine flasker. Vi har haft det ufattelig sjovt undervejs i processen og jeg er sikker på at vi vil fortsætte mange år endnu.…

Read More »