Forleden havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til et seminar med Ian D’Agata omkring Barbera og andre druer fra Monferrato i Piemonte. Ingen tvivl om at Ian er en af verdens største kapaciteter på italienske druesorter. Den viden som Ian delte med os denne dag viser en utrolig stor viden, på mange forskellige områder, som blev kortvarigt berørt, hele tiden med reference til dagens emne. For at illustrere forskellighederne i Barbera d’Asti smagte vi 3 sæt af vine, der glimrende viste de forskelligeheder som druen kan fremvise. Samtidig viste det også tydeligt hvad Barbera ofte leverer, som tydeligt kendetegn. Først kommer der lidt generelt om druen og hvad der er typisk. Til sidst i artiklen vil der være fokus på enkelte af de vine vi smagte.

Barbera er en drue som har tre typiske kendetegn:

• Dyb farve, nærmest lilla i kanten, selv med lidt alder
• Høj syre
• Lav tannin

Alt dette er naturligvis som følge af forholdet mellem drueskind og druekødet i druen. Der er masser af farvepigment, som nemt binder sig, i skallen. Syren er altid høj, men tanninen vil oftest fremstå som lav. Denne kombination gør druen naturligt velegnet til mousserende vin, på trods af at vi ikke ser meget på vores kanter. Tætheden i farven og syren gør også at den har godt af lidt tid på fad, både for at få smag derfra, men absolut også den lette oxidering der påvirker både syre og farve i vinen. Brugen af fad, især nyt, har vi set som en tendens siden midten af 1980erne. Som i mange andre tilfælde er det afprøvet for fulde gardiner, for at blive trukket lidt tilbage med tiden. I dag er det mere almindeligt at fadet bruges til afrunding af vinens strukturelementer, end at give den smag af nyt ristet fyrretræ.

Alba vs Asti

Er der reelt forskel på disse to områder? Ja, det er der. Det læser vi hver gang. Ian bekræftede gerne dette ved at fastslå at Barbera d’Alba ofte er mere rund, fyldig og intens. Barbara d’Asti vil ofte være mere vibrerende, frisk og saftig med lettere stil.
Roberto Lolli fra Adriat Vinimport, som har en meget stor viden på området, samt stor smageerfaring bekræftede også denne holdning i en pause. Han kom med et glimrende eksempel; smag barbera fra disse to områder, fremstillet af den samme producent. Han fremhævede La Spinetta som skulle lave skoleeksempel på dette.

Personligt havde jeg for nylig fornøjelsen af at smage 70 Barbera vine til test for Din Vin Guide. Ved gennemgang af mine smagsnoter kan jeg se at jeg faktisk også hælder til denne opfattelse. Det er to lidt forskellige stilarter, hvor Asti vinene  fremstår mere elegante, nemmere og mere ligetil at nyde. Alba vinene får mere intense smagskommentarer med udtryk der indikerer en mere tæt karakter i vinene. Jeg havde egentlig en opfattelse af at jeg ikke fandt denne forskel særlig udbredt, men må nok indse at den er ganske tydelig, når man har dem op mod hinanden. Undtagelser er der naturligvis nok af. Vil du læse testen, så er den i nyeste nummer af bladet.

Udvalgte vine fra smagningen:

2016 Cantine Sant’Agata Cavale, Superiore, Barbera d’Asti – super flot og saftig stil. Meget ren hvor der intet tegn var på overmoden frugt. Elsker når tingene står rent frem, uden at blive forplumret. 91 point

2015 Boggero Giacomo, Fiore di Bosco Superiore Barbera d’Asti – mere moden, men på en måde hvor de 12 måneders barrique lagring var fint balanceret. Modne jordbær, kaffe og chokolade. Tæt og med god dybde i stilen. 90 point

2016 Boggero Giacomo, Tutti i Frutti, Superiore Barbera d’Asti – mere saftig og slank, uden det samme fadpræg og chokolade.…

Read More »

En smagning hvor ingen rigtig vidste hvad man skulle forvente. Disse portvine er et strejt fra en svunden tid. En smagning hvor det var svært at forberede sig, for litteraturen on-line om disse er minimal. Vinene var samlet af Henrik Lilja, som nyder at sætte disse spektakulære smagninger sammen. Alle forventninger var bygget mere på løse rygter, end noget særlig reelt. Brødrene fra Vintageportvin.dk havde sendt en mail til deres kontakt for at få mere info, men heller ikke her var der stor viden. Det er ganske enkelt sådan at disse vine næsten ikke er beskrevet i de gamle bøger hos Ferreira, og mængderne så små så ingen har den fornødne viden til at forklare. Summasumarum; vi glædede os alle meget.

Read More »

At spise inden man skal i teateret kan altid være en udfordring. Hvad vil man egentlig? Have noget ordentlig, men ikke for tungt. Lækkert, uden at være for dyrt. Velsmagende og serveret med et smil. Det er sku ikke mange krav, vel?

Read More »

Der er ikke noget sjovere i vinens univers, end når vi får rykket ved vores traditionelle opfattelser. Størstedelen af verdens vin, fremstilles af ganske få druer. Jeg husker en undersøgelse der viste at 80 % af al vin, fremstilles på de samme 30 druer. Masser af dette vin smager godt, men overrasker sjøldent. De senere år har jeg fundet stor glæde ved at få nye smagsoplevelser. Der er så mange steder at gå hen; Italien (uden for de klassiske kendte områder), Portugal (ja, der er andet Douro), Sydfrankrig, Grækenland, Kroatien, ja, listen er lang. I dag er jeg i Montpellier, sammen med mine gode kollega Jens Rømer og vi er på jagt!
Livet skal dog ikke altid være en jagt på den skæve flaske med den helt uventede smagsoplevelse. Nogle gange er det rart at få et glas af noget virkelig velkendt, det indrømmer jeg at jeg ofte gør. En sikker havn er altid riesling fra Mosel, eller et godt glas Bourgogne.

Read More »

Ja, hypen omkring Restaurant Palægade har stået på i et stykke tid, uden at jeg er kommet indenfor dørene. Nu lykkedes det endelig, og hvor er jeg bare overbevist. Til alle Jer der har skamrost dette sted; I har ret i hvert et ord.
En stille og rolig lørdag med fruen skulle udnyttes, da den næste uge ikke byder på meget tid sammen. Først vinmesse i Montpellier, straks derefter står min kalender på Portvin i Aarhus og en enkelt smagning/middag ind i mellem. Heldigvis kan jeg stadig nikke genkendende til den gamle Malk de Kojn linje: “…en hobby, med et indbygget job i”
Tusind tak for en hyggelig lørdag Ann-Toni, der blev afsluttet med besøg på Kunsthal Charlottenborg.

Read More »

Den følelse når vinen hiver dig med på en rejse. Når man stikker næsen i glasset, måske med forventninger, måske uden. Når duften river dig med på en mental rejse til hvor vinen kommer fra. Det er bare det fedeste.

I dag kom jeg hjem efter 12 timer ude af huset, ingen brok, da jeg har en hobby med et indbygget job i. Jeg trængte til, eller havde måske bare lyst til, et stort glas vin til at slappe lidt af med. Det skulle ikke være noget stort, bare noget der ville være rart at drikke. Første tanke gik til julegaven fra jobbet, hvor en frisk barbera d’Asti smilede til mig. Jeg gik dog i gemmerne, for jeg mente nok at der var en god ven fra et sted langt borte. Douro dalen – et sted jeg elsker. Et af de absolut smukkeste steder på jorden, bedømt efter de steder jeg har besøgt. Et sted med de dejligste mennesker, med de største hjerter og den bedste gæstfrihed. Vine der står i skyggen af verdens bedste søde vin; Portvinen. Både rødvine og hvidvine kan være betagende. Vine med egen karakter og egen kant. Denne aften var ikke anderledes.

2011 Montel, Douro – produced by Luis Miguel Carvalho Monteiro, som bor i Vila Real.

Næsen i glasset, lidt lukkede øjne og klar til at fange indtrykkene. Den giver mig alt det jeg egentlig havde håbet på. De aromaer der trækker min hukommelse ned i varmen, i den smukke dal i det nordlige Portugal. Her er tør skiffersten, druer der er høstet og står klar til at komme ind i lagaren. Solen skinner, det er varmt og der hersker den afslappede portugisiske stemning. Her er rart. Det er følelsen man får, når man føler sig hjemme og i godt selskab. Lige det der fik mig til at slappe af, nyde at gå til komfuret og bikse lidt mad sammen.

En herlig afslutning på en dag der startede ad helvede til, men kun blev bedre minut for minut.

Read More »

En flaske Krug kom på bordet i år til nytårsaften. En flaske med en historie. For mig er Krug nok det bedste Champagne der er. Store ord, men vinen har det med at leve op til det, hver gang. Jeg husker første gang jeg drak Krug, da var det også en halv flaske, sammen med min daværende kæreste og hendes mor, til en nytårsaften. Det har været lige omkring midten af 1990erne og jeg husker stadig hvordan jeg blev blæst omkuld af denne smagsoplevelse. Første gang hvor jeg oplevede hvor vildt Champagne kan være, hvor komplekst og stadig frisk og levende. Det var en af de her a-ha oplevelser man har, der gør at man vil jagte den næste flaske Krug – hele tiden. Sidenhen har jeg smagt Krug, i forskellige varianter, flere gange. Hver eneste gang har været en fornøjelse.

Read More »

På enhver åben plads i Prag, i enhver sidegade og hvor du ellers kan forestille dig det, så kan man købe Trdelnik som er en vaffelagtig rør, der grilles sprød og serveres med is eller andet sødt. Det havde vi kigget efter mange gange, drømt om, talt om og endelig fik vi den købt.

En skuffelse af dimensioner, kan man sige… En dej der minder om dårlig snobrød, fedtet ind i sukker og kanel. Vores valg var at have rigeligt med dårlig vaniljeis i og chokoladesauce på toppen. Så kunne vi hakke den af på listen. 

Read More »