En hyggelig aften i Ballerup, hvor Ebbe havde taget et par flasker med hjem fra den lokale vinpusher. Vi smagte på sagerne og endnu engang må jeg sige at spansk vin rør på sig, men ikke alt der skinner er guld. Vi startede med et par hvide, med etiketter der var sjove og opsigtsvækkende. Der var en Riesling og en Gewürztraminer. Ingen af vinene havde nok frugtsyre og det blev derfor et par flade fornemmelser. Hvad siger i til denne revolutionerende etiket?

Herefter en serie røde vine, der ikke fortjener omtale og en rosé fremstillet på Bobal og med et støvet og trist smag. Spanien plejer ellers nok at kunne lave lækker rosé, det må vi have til gode. Så skete der ellers noget i glasset:

2006 de Bardo, Ars Epica, Ribera del Duero – bom, her kommer duften væltende op af glasset. En god harmoni mellem sødlig vanille fra fadet og tung moden frugt – nice! Smagen underbygger bare og her er typisk Ribera elegance, hvor fadet er integreret og moden frugt ligger godt sammen med. God typisk Ribera der fik smilene frem hos smagerne.

Så havde jeg 2 hvide med, der blev serveret blindt. Flotte gæt, her er mine noter.

2005 Jacob’s Creek, Steingarten, Riesling, Barossa – en af topvinene fra denne megastore producent. Riesling fra en enkelt mark, etableret i 1962. En vin der viser typisk australsk Riesling. Strågul i glasset, meget ekspressiv duft med petroleum, kalk og gule frugtnoter, som citron. Smagen er super intens med høj frugtsyre og masser af mineralitet. Her vælter græs, citron og lidt urtet salviepræg frem i munden. En vin der er meget intens og kraftfuld, og blev bedømt som værende alt fra aftenens vin, til udrikkelig. Jeg ville nok give den 93 point for at være så ærlig og intens.

2001 Heinz Schmitt, Riesling, Alte Reben, Trocken, Mosel – mere gylden i glasset, sødmefuld duft af ananas, melon og lidt honning. Smagen er ikke helt tør, nok 8 -9 gram restsukker. Syren er modnet og virker lav, frugtintensiteten er der stadig og giver en vin med masser af liv og dybde. En vin de fleste kunne lide for hvad det var. Jeg har smagt den en del gange på det seneste og giver med glæde 90 point med stort + for drikkeglæden.

Så fik vi lige et par røde vine mere:

2008 Petalos, Descendientes J. Palacios, Bierzo – fremstillet på den knap så kendte Mencia drue. Jeg genkendte den hurtigt og fik derfor ikke gættet rigtigt med. Jeg smagte den også for nylig med Børsen TV her. En herlig vin, der ofte viser sig lækker. Lidt diskret i duften, men kom med lidt urter og køligt rødt præg. Smagen bød på lidt peber først og intens rød kirsebær frugt, samt små modne skovjordbær. Et mineralsk indspark med sort skiffer nærmest. God medium intensitet, pæn rensende høj frugtsyre og nogle lidt tørre fadtanniner der vil stå godt til noget kød. En dejlig vin.

2008 Bois de Carelle, Vignerons de Sommerieros, Coteaux de Languedoc – sort vin med rød kant. En distinkt duft af hyldebær, som blandes pænt med hindbær og brombær, samt skiffer og sort blomme. Herlig sødmefuld frugt i munden, en pleaserstil med lav frugtsyre og medium tanniner. Slutter lidt grønt, men meget rent. En god vin som byder godt ind med varm frugt fra det varme Sydfrankrig.

Jeg havde en rød mere på programmet:

2009 Alain Graillot, La Guiraude, Crozes-Hermitage – et brag af en vin der stod rigtig flot efter 3 timers dekantering. Ung og lækker nu, men vil helt sikkert udvikle sig til en blockbuster med finesse.…

Read More »

Pic Saint Loup er et fantastisk område og et område der byder på nogle helt unikke vine. Hele Languedoc-Roussillon regionen bobler med små super spændende appellationer. Kig efter områder som dette, men snyd ikke dig selv for Montperoux, for at nævne et andet interessant område. Pic Saint Loup er beliggende i Coteaux du Roussillon 30 km nord for Montpellier, her kommer vi lidt op i højden og har en jordbund med en masse kalksten i forskellige varianter, mergel og store sten. Klimaet er naturligvis kraftigt påvirket af Middelhavet og byder på våde vintre, tørre somre og varme det meste af sommeren. En kombination der minder om meget af regionen, alligevel skiller vinene i dette område sig ud fra mængden. Druerne i området er de klassiske med Syrah, Grenache og Mouvedre i front, samt Carignan og Cinsault i baggrunden.

Dette område er dukket op på min smagepalet med jævne mellemrum i de seneste 10 år og hver gang har jeg været lykkelig overrasket over hvor lækkert og saftigt det smager. Jeg mødte første gang området da Morten I. inviterede til en voldsomt dækkende smagning med +20 vine. Noterne fra den ligger nok stadig et sted og roder, men indtrykket står printet klart bagerst på tungen. Senere husker jeg en smagning i en hedengangen smageklub, der blev døbt Våd Oregano. Jeg mindes svagt at den blev døbt sådan, efter en smagenote på Mas de Mortiers, Jamais Content – en herlig vin. Forleden dukkede PicSaint Loup så op i glasset på Franske Vindage, hvor Rungsted Vinhandel havde et par gode eksempler med. I aften stod den på en flaske, indkøbt i Lars Bjørn Vinhandel forleden.

2008 Chateau de Lancyre, Vielles Vignes, Pic Saint Loup, Coteaux du Languedoc, Frankrig – fra domainets hjemmeside; fremstillet på 65 % Syrah og 35 % Grenache. Nordøstvendte parceller og en udbytte på 40 hl/ha.
Mit glas sagde: Funklende rød med god dybde. Sort skiffer, rød hindbær, brombær fra skoven. Tæt og lidt peber og tørret krydderurt. På en eller anden måde, så er kombinationen af skifferen og den røde frugt med lidt fersk animalsk kød i baggrunden bare så typisk Pic St. Loup at jeg ofte genkender dem. For mig dufter det mega nice! Let afkølet til 14 grader kommer vinen dansende ind gennem mundhulen. Her er de samme bær, sort skiffer og lakridspulver. Intens og med en herlig luftighed i midten af smagen der løfter den flot op. Den dybde og mørke frugt giver så dejlig finesse og længde i smagen at man bare vil drikke mere.

Her i Pic St. Loup smager vinene af rigtig meget, men har så meget luftighed at de er nemmere at gå til.

Blev serveret til en grillet oksehøjrebskotelet med frisk sommersalat og Verdens Bedste Brød.

Noter fra Franske Vindage på vinene fra Rungsted Vin:

2007 Domaine Daumary, Troisieme mi-temps, Pic St Loup – stor næse med skiffer og bred rød frugtpalet. Syrah karakter med bacon og peber. Smagen kraftig, men fin luftighed og balance. Typisk for mig og en sikker anbefaling. 92 point på dagen.

2007 Domaine Daumary, Asphodele, Pic St Loup – kører meget på de samme parametre som ovenfor, men bare mere intens og fyldig. Utrolig flot lang eftersmag der holder frugten længe. Kan kun drømme om denne til en provence marineret lammekølle fra grillen. 94 point.

 …

Read More »

Kirsebærvin – hvad kan man egentlig forvente? Skal vi se på historien, så bør forventningerne ikke være særlig høje. Frederiksdal Gods leverer dog et produkt, der ændrer mit referencepunkt.

Jeg har i dag haft en pragtfuld dag på Frederiksdal Gods og set spidsen af Lolland fra sin smukkeste side.

Her er mit førstehåndsindtryk, nærmere noter på de smagte udgaver kommer i løbet af et par dage. Vi smagte en meget bred vifte af fade og tanke igennem.

Sandheden er i glasset og generelt oplever jeg: tæt farve, fra helt rød med blå kant i de unge udgaver til en let teglfarve i de mere fadlagrede udgaver. Duften er alt andet end éndimensionel. En bred palet i de forskellige udgaver, nogle gange baseret på røde bær og frugter, andre gange domineret af sorte bær. Sekundærer aromaer af både læder, citrusfrugter og krydderier. Smagen i alle udgaver styret af en meget høj syre, denne dog fint balanceret af enorm frugt. Igen stor diversitet i frugtnuancerne – fra rødt til sort. Tanniner er der intet af i kirsebærrene, altså er det kun i visse af de fadlagrede udgaver. Alkohol og restsødme spænder vidt i de enkelte udgaver. Konklusionen ender med at her er stor diversitet og langt større spændvidde end jeg havde regnet med.

Der er efterhånden meget fokus på dansk vin, som i de fleste røde udgaver smager rigtig kedeligt. Her er et unikt produkt, fremstillet på en sort af kirsebær der ikke ses bedre andre steder. Stevnsbærret kan være svaret på dine bønner, hvis du vil have god rød vin fra Danmark. Harald Krabbe, Morten Brink Iwersen og Jan Friis-Mikkelsen står bag dette ambitiøse projekt.

Historien om Frederiksdal Gods er skrevet flere gange, og fremstår tydeligt på deres hjemmeside. Også en god omtale her hos Din Baghave.…

Read More »

Frankrig er ikke vinens vugge, det er konstateret, men for mig er det lidt alligevel. Jeg er oplært i en meget traditionel vinforretning, startende i 1993. Her blev fundamentet for min videre viden grundlagt med dybdegående viden omkring Frankrig. Set i bakspejlet, var dette meget fornuftigt. Når man har styr på de franske krumspring, samt regler, så er det nemmere at forstå resten af verdens vinområder.

Nu er muligheden der for at du kan springe over hvor gærdet er lavest. Franske Vindage, de næste 2 dage i København byder en bred vifte af importører velkommen, sammen med Sopexa. Der bliver mulighed for at smage mere end 200 vine fra alle hjørner af Frankrig. Der er næsten ikke noget argument for ikke at komme og smage på godterne og derved blive lidt klogere på disse vine med den store diversitet.

I Frankrig har man styr på sagerne, man er konservativ, ja tak, men behøver det være negativt? Man har en vinhistorie, der går flere hundrede år tilbage. Man har traditioner, der sidenhen er nedskrevet i regler og lovgivning, der dikterer hvilke druer der skal plantes hvor, samt andre restriktioner for bønderne. Lad os blot antage at disse områder og druer rent faktisk er det perfekte match, der er noget der tyder på det.
Pinot Noir trives i Bourgogne og er en excellent fortolker af deres unikke terroir, forsøgt efterlignet, men umuligt.
Chardonnay leges der med i hele verden, men stadig er det de hvide fra Cote d’Or der sætter standarden.
Cabernet Sauvignon og Merlot er rygraden i de store ranke vine fra Bordeaux.
Chenin Blanc giver finesse og alt fra tørt til sødt i den billedskønne Loiredal.
Sauvignon Blanc viser sine forskellige ansigter i hhv. Loire (Sancerre og Pouilly Fumé) og Bordeaux.
Alsace byder på de ”7 søstre” – unika druer der viser deres optimale i dette nordlige hjørne, Riesling som den mest noble af dem alle.
Champagne er så langt nord på at man ikke kan få ordentlig modne druer og alligevel arbejder de med så fantastiske druer som Pinot Noir og Chardonnay. Logikken er at udnytte syreniveauet i mosten og lave verdens bedste mousserende vine.
Rhone byder på intense kraftfulde bløde og indsmigrende rødvine. Her er Syrah i reneste udtryk i nord og Grenache er rygraden i de sydlige rødvine. Populære vine, der smager godt og udfordrer paletten på samme tid.
Languedoc Roussillon er stedet hvor alt sker. Her er (næsten) alle druer, de bliver kombineret på alle leder og kanter. Der er billig konsumvin og der er små unikke AOP’er der smagsmæssigt er helt i top. Find en flaske Pic St. Loup og du bliver næppe skuffet.

Denne grovskitse af så stort et land, yder ikke mange retfærdighed, men er en stor del af grunden til at jeg glæder mig til de næste 2 dages smagning af fransk vin.
Kom til os på Hotel Kong Frederik (pudsigt navnesammenfald?), Vester Voldgade 25 i København.

 …

Read More »